Fremtidens energi: Solcelle-tapet
Fremtiden inden for miljøvenlig energi har taget et stort skridt i den rigtige retning. Forskning fra det prestigefyldte MIT har resulteret i fotoceller, der kan printes direkte på papir. I fremtiden kan ”wall-stickeren” på børneværelset lave strøm til natlampen.

Forskere fra Massachusetts Institute of Technology, MIT, har udviklet fremtidens fotoceller, som kan printes direkte på et stykke papir.

Fotocellerne laves af en specielt ”blæk”, som påføres et stykke papir eller andet materiale. Når du forbinder to ledninger til papiret, har du uanede mængder strøm, så længe solen skinner.

Det lyder som science fiction – Men det er det ikke.

Fotocellerne kan laves til papirflyvemaskiner

Den nye fotocelle blev for nylig præsenteret i en artikel i Advanced Materials.

Dét, der gør fotocellerne unikke, er, at de kan printes på materialer, der ville gå i stykker, hvis man forsøgte at sætte nutidens fotoceller fast på.

Normalt bruger man høje temperaturer til at sætte fotoceller fast på et materiale, og det ville ødelægge papiret. Den nye teknik bruger damp og lavere temperaturer, og derfor åbner fotocellerne helt nye muligheder.

Med fotoceller på papir bliver det muligt i fremtiden at folde fotocellen sammen i lommen og tage den frem igen, når du har brug for energi.

Man kan sågar folde fotocellerne sammen igen og igen op til 1000 gange, uden at de mister deres strømproducerende egenskaber.

Forskerne bag opfindelsen bruger fotoceller formet som papirflyvemaskiner til at vise dets modstandsdygtighed over for slitage.

Så kompliceret som at lave en chips-pose

Selvfølgelig er teknikken, der skal til for at lave fotoceller, lidt mere kompliceret end at printe et stykke papir, men så heller ikke meget mere.

Ifølge forskerne laves fotocellerne på samme måde, som man laver den sølvglinsende inderside på en chips-pose.

Teknikken er den samme, og den kan laves i stor industriel skala og til en meget overkommelig pris.

Processen involverer fem forskellige typer materiale, der skal påføres en vilkårlig overflade, mens materialet er i vakuum. Det lyder måske kompliceret, men det er det ifølge forskerne overhovedet ikke.

Fotoceller skal hjælpe udviklingslandene

Forskerne bag fotocellerne ser både helt nye anvendelsesmuligheder i fotocellerne, men også mulighed for at komme ud på et marked, der hidtil har været svært tilgængeligt.

Eksempelvis fortæller de, at det i dag er svært at bringe fotoceller til udviklingslande, da fotocellerne både er store, skrøbelige og dyre.

Med de nye fotoceller bliver det meget nemmere at transportere fotoceller rundt i verden, hvor de bare kan foldes ud og benyttes, når de kommer frem.

Det er også omkostningerne, der er forbundet med produktionen af de nye fotoceller, der gør dem attraktive.

I dag står fotoceller i sig selv kun for en lille del af omkostningerne, når man laver solceller.

Det er ofte, at det er materialet (sædvanligvis glas), som fotocellerne er monteret på, der sender prisen i vejret.

Ved at printe fotoceller direkte på papir eller et stykke stof, kan man bare klistre solcellerne fast direkte på en væg, og voilá – så er der strøm.

Forskerne har i sandhed eksotiske fremtidsforestillinger om brugen af deres opfindelse. De foreslår, at man kan bruge fotoceller som tapet, og på den måde få billig strøm til husstanden.

Prospektet er, at fremtidens solceller ikke er store anordninger, der leverer strøm direkte til el-nettet, men i stedet for er små billige solceller, der er monteret på forbrugsgenstande med en midlertidig levetid.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk