Fra krigsskib til mega-yacht
Philippe Starcks mega-yacht for meget rige mennesker er inspireret af moderne krigsskibes design. Som igen er inspireret af andre krigsskibe fra Første Verdenskrig.

Da designeren Philippe Starck slog de første streger til sin seneste lystyacht, var inspirationen til den indfaldende stævn helt klart fra den amerikanske flådes DD(X) - destroyer projekt. Stævnen kaldes for en 'wave-piercing-bow', og den får skibet til at ligge roligere i vandet.
»Som skibsdesigner er det en stor fordel at kunne sin skibshistorie 150 år tilbage. Der er stort set ikke opfundet noget, der ikke har været igang før,« siger Hans Ottor Kristensen, skibsingeniør og lektor ved DTU.

Brugt til at vædre andre
Og netop wave-piercing-bows har været i brug tidligere, ganske vist med et noget andet formål. På nogen af de første stål-krigsskibe, blandt andet de, der blev brugt under Første verdenskrig, var der også en indfaldende stævn. Den skulle man bruge, hvis man skulle vædre et andet skib, helst et af træ, og dem var der stadig nogen af dengang. Efterhånden som kanonerne på skibene blev bedre, blev vædrings-teknikken dog opgivet - risikoen for at blive skudt i sænk undervejs var for stor.

Hugger ikke
Men der var en sidegevinst ved den type stævn, nemlig at skibet ikke huggede så meget i bølger, men skærer sig igennem dem istedet. En sidegevinst man først nu er begyndt at udnytte. Og det er ikke det eneste sted, historien er på spil med skibs-stævne.
"Nordmændene har lige lavet et skib, med en kano-lignende stævn, der minder meget om et vikingeskib. De siger, det er helt nyt og har taget patent. Jeg siger at Leif den Lykkelige lavede det først", siger Hans Otto Kristensen.

Forhindrer skumsprøjtKanostævnen kaldes for 'X-bow' og er udviklet af det norske firma Ulstein. Den er konstruret, så man både får stabiliteten af en indadfaldende stævn og et meget hævet forskib. Hermed kan et skib holde sig mere stabilt og man undgår for meget vand på dækket.
Med en 'wave-piercing-bow', som på Starcks yacht og amerikanernes destroyer, har man løst det problem ved at trække styrehuset langt tilbage og ved at have det meste af stævnen under dæk.

Ildkraft og hastighedDen amerikanske flådes nye DD(X) serie, også kaldet Zumwalt-klassen, bliver meget hurtige skibe, specielt designet til at gå i kamp tæt ved kysterne.
Den bliver udstyret med to 155 mm maskinkanoner, der kan affyre såkaldte Long Range Land Attack projektiler, der via gps-styring kan ramme præsist på op til 160 kilometers afstand.
Skibet kan affyre op til 600 projektiler på en halv time.
Skibene har angiveligt været i søen, og er, ifølge net-rygter, blandt andet set i farvandene omkring Irak.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og her kan du læse mere om billedet herunder, der viser tegn på en planets fødsel. Det gule knæk i midten menes at være stedet, hvor planeten er under dannelse.