Forskere vil have EU til at lave regler for droner
Flere af EU’s medlemslande - herunder Danmark - har været involveret i angreb med droner, men EU har ingen alligevel officiel politik på området. På en konference i Aarhus vil forskere finde frem til opfordringer til EU.

I disse dage er forskere samlet på konference i Aarhus for at diskutere brugen af droner til eksempelvis at dræbe terrorister. (Foto: Colourbox)

I disse dage er forskere samlet på konference i Aarhus for at diskutere brugen af droner til eksempelvis at dræbe terrorister. (Foto: Colourbox)

I 2001 udførte USA sit første militærangreb med droner i Afghanistan, og siden da er de førerløse luftfartøjer for alvor trådt ind i krigen mod terror.

Brugen af droner har vakt stor debat. Mens nogle hylder luftfartøjerne som et effektivt og sikkert våben mod terror, mener andre, at den nye form for krigsførelse er dybt problematisk og går imod grundlæggende, demokratiske spilleregler.

En vigtig stemme i debatten om militær brug af droner har imidlertid været rungende tavs - EU har nemlig ingen officiel politik på området, påpeger drone-forsker Bruno Oliveira Martins fra Aarhus Universitet.

»Målrettede drab med droner bliver for det meste foretaget af USA, men også af lande som Storbritannien og Israel. Det er problematisk, at en vigtig institution som EU stadig ikke har et fælles standpunkt i forhold til, hvordan man bør regulere brugen af droner,« siger Bruno Oliveira Martins, som er postdoc på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Han har i disse dage samlet internationale forskere, organisationer og droneproducenter på en konference i Aarhus, hvor målet er at udarbejde en rapport med forslag til EU’s fælles drone-politik.

Danmark involveret i drab med droner

Bruno Oliveira Martins påpeger, at det er højaktuelt for EU at få udviklet en officiel holdning til brugen af væbnede droner, blandt andet fordi mange af EU’s medlemslande allerede har været indblandet i drab med droner – både direkte og indirekte.

»Størstedelen af EU’s medlemslande har endnu ikke selv væbnede droner, men flere lande har alligevel været involveret i angreb med droner. Danske efterretninger har for eksempel været brugt til at udføre målrettede drab med droner,« siger Bruno Oliveira Martins.

Han påpeger, at dronerne har medført »helt nye udfordringer i forhold til, hvordan vi tænker på krig og konflikter.«

»Dronerne bliver i høj grad brugt steder, hvor der officielt set slet ikke er krig – USA bruger dem for eksempel i lande som Pakistan, Yemen, Somalia og andre lande, selvom USA slet ikke er i krig med de her lande. Så det er en ny måde at tænke på krig, hvor stater angriber individer, frem for at angribe andre stater. Det giver en række nye udfordringer i forhold til international lov og sikkerhed,« siger Bruno Oliveira Martins.

Europa-Parlamentet bekymret over droner

Danske efterretninger har for eksempel været brugt til at udføre målrettede drab med droner

Bruno Oliveira Martins

I Europa-Parlamentet er mange politikere tilsyneladende enige med Bruno Oliveira Martinsi i, at EU bør have fastlagt en officiel holdning til at udføre krigshandlinger og drab med droner.

Sidste år vedtog EU-parlamentet i hvert fald en resolution, som udtrykte »dyb bekymring over brugen af væbnede droner uden for rammerne af international lovgivning«, og som opfordrede »EU til at udvikle en passende politisk reaktion på både europæisk og globalt plan.«

Selvom EU-parlamentets resolution altså har udtrykt modstand mod den stigende brug af droner til målrettede drab, så er det dog langt fra det samme som, at EU har taget stilling i sagen.

»For at EU kan have en holdning til droner, skal Ministerrådet, som består af 28 medlemslande, blive enige om, hvad den fælles holdning skal være. Emnet er meget følsomt, og det er selvfølgelig derfor, der ikke er nogen officiel holdning endnu,« fortæller Bruno Oliveira Martins.

Droner bliver formentlig mere udbredte

Bruno Oliveira Martins mener, at EU bør skynde sig at få udarbejdet regler og holdninger til brugen af væbnede droner, fordi de førerløse våben formentlig kun vil blive mere udbredt i fremtiden.

»Selvom mange EU-lande ikke har droner endnu, vil de formentlig få det i fremtiden. Droneteknologien tilbyder flere fordele for militæret, og hvis ét lands militær først har en teknologi, så vil andre lande også have den samme teknologi,« siger Bruno Oliveira Martins, som er arrangør og idemager bag drone-konferencen på Aarhus Universitet.

På konferencen vil han selv foreslå, at EU bør arbejde for at få skabt en international regulering af væbnede droner.

»Kort fortalt vil jeg foreslå, at EU bør arbejde hen imod at støtte en stærk, international ikke-sprednings-ordning for droner. Sådan har det internationale samfund tidligere håndteret den samme slags problemer, når det gjaldt atomvåben og lignende,« siger Bruno Oliveira Martins.

Hans holdning vil til brugen af droner vil blive debatteret med andre forskere og interessenter i løbet af dronekonferencen torsdag og fredag. Herefter vil et forslag til EU’s fælles dronepolitik blive sendt af sted til Bruxelles. 

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.