Forskere udforsker lysets muligheder
To centrale pladser i Aalborg har været testområder for en forskergruppe, der undersøger, hvordan man kan spare energi og samtidig give byens beboere en smuk og engagerende oplevelse.

Billede fra catwalken i Aalborg. (Foto: Esben Skouboe Poulsen)

Billede fra catwalken i Aalborg. (Foto: Esben Skouboe Poulsen)

En teenagepige catwalker energisk fremad, lange skridt med svingende arme og vuggende hofter. Omkring hende tænder og slukker lyset, som hun bevæger sig længere frem på scenen.

Hun vækker opmærksomhed, den unge pige, for hendes scene er ikke en runway til et modeshow, men en offentlig plads, Gammel Torv i Aalborg.

Grunden til, at hun catwalker af sted, er den samme, der får en gruppe unge drenge til at løbe rundt og lege, som var de småbørn, og den samme grund, der får snakken til at gå lystigt mellem forbipasserende voksne.

Lyset. Det er nemlig levende. I hvert fald næsten. Lygtepælene skruer op og ned for lyset, i takt med at en person bevæger sig fra sted til sted.

Strømbesparelse på op til 90 procent

Timelapse-video med dreng, der skaber sig foran lyset (Video: Esben Skouboe Poulsen, RUL)

Det levende lys er et resultat af, at forskere fra Aalborg Universitet har brugt pladsen til at teste, hvordan man kan lave strømbesparende gadebelysning, der er både smuk og funktionel. I samme ombæring tester de, hvordan lyset påvirker brugerne af pladsen.

»Vores tidligere forsøg har vist, at vi kan spare op mod 90 procent strøm ved at lade belysningen tilpasse sig til brugen af pladsen – der altså et stort miljømæssigt potentiale. Nu tester vi forskellige strategier for tilpasset belysning, og derigennem indsamler vi viden om, hvordan et skiftende lys påvirker de mennesker, der bruger pladsen,« fortæller Esben Skouboe Poulsen, civilingeniør, projektleder og ph.d.-studerende fra Arkitektur, Design og Medieteknologi.

Gruppen, der udfører eksperimenterne, er tværfaglig og består af både programmører, sociologer, interaktionsdesignere og arkitekter.

Mobil-app, vindsensor og tilpasset belysning

Eksperimentet er en del af det større projekt ”Effektlys”, et innovations-samarbejdsprojekt mellem Aalborg Universitet, private aktører og støttet af Dansk Lys.

CAT walk i Aalborg. (Foto: Esbem Skouboe Poulsen)

Målet er at undersøge, hvordan vi kan bruge nye former for energibesparende belysning, og hvordan lyset påvirker os, når vi går på gaden.

Esben Skouboe Poulsens tværfaglige forskergruppe har særligt ansvar for at udvikle teknologi til for eksempel dæmpning af lys, samt for at undersøge og evaluere den opførsel, lyset skaber hos personer omkring det.

Over to omgange har forskningsgruppen lavet eksperimenter i Aalborg midtby, både i januar og i september 2012. I det nyeste eksperiment satte forskerne 15 lygtepæle med diodelys op på Gammel Torv. Lyset blev brugt til tre forskellige forsøg:

Lys kan ændre opfattelsen af folk

Forskerne lavede rød baggrundsbelysning på pladsen, og når en person bevægede sig ind på pladsen, lyste den nærmeste lygte hvidt. Lyset blev samtidig brugt til at illustrere, hvordan pladsen blev brugt – forskerne lod det røde lys være kraftigere, dér hvor mange mennesker gjorde ophold dagen før.

Man bliver fascineret af det, når man står tre etager oppe og kigger ned gennem træerne. Det er som om lyset ændrer sig, når træerne bevæger sig I vinden. Lyset er ikke uhyggeligt, det giver et hyggeligt skær på pladsen, I stedet for det sædvanlige, hvide lys.

Naboer til pladsen

»Det er meget sociologerne og etnografernes opgave at tolke på folks opførsel i eksperimenterne. De ser på, hvordan folk ændrer adfærd på grund af lyset og kortlægger denne adfærd på pladsen. På den måde kan de beskrive sociale kvaliteter eller mangel på samme for eksperimenter i byrummet,« fortæller Esben Skouboe Poulsen.

»Det er et spørgsmål om, hvordan belysningen påvirker relationen mellem mennesker, og hvad den følsomme belysning gør ved den måde, man opfatter hinanden i byen. Når pigen for eksempel går catwalk på grund af belysningen, så bliver hun som en skuespiller i byen, og så vil andre begynde at se hende på en anden måde,« forklarer han.

Interaktion i byen skal være simpel

Aalborgenserne blev inviteret til selv at designe lyset på Gammel Torv. Via en mobilapp fik de mulighed for at lave deres helt eget lysdesign. Forskernes ønske var at undersøge, hvordan borgerne ville interagere med teknologien.

»Vi måtte indse, at det var for tidskrævende for brugerne; først at designe og bagefter se på deres lysdesign. Det er måske mere egnet til events, for eksempel en koncert, hvor det kan være skægt at designe scenebelysningen for et øjeblik. Simple former for interaktion er nok mere velegnede på en plads midt i byen,« siger Esben Skouboe Poulsen.

Vinden bliver nærværende

Jeg tror, lyset opfører sig, som det gør, fordi jeg skal opføre mig anderledes

Forbipasserende

Forskerne lavede en vindsensor, der fik lyset på pladsen til at tilpasse sig efter vinden. Det var et forsøg på at undersøge strategier til at dæmpe belysningen på en smuk måde, fortæller Esben Skouboe Poulsen.

»Pladsens brugere fik mulighed for at observere vindene, der blev visualiseret af lysene. Vi forestiller os, at det skaber en fælles følelse mellem brugerne, men også at det sætter miljøet i centrum for vores bevidsthed – vinden bliver nærværende på en anden måde, end den var før du besøgte pladsen,« forklarer han.

Forventer at få svar på spørgsmål

Esben Skouboe Poulsen og hans kolleger er ikke færdige med at analysere resultaterne af det nyeste forsøg. Men de forventer at få svar på en masse spørgsmål, når konklusionerne er opsummeret på papir.

»Vi kan måle, at de her lysinstallationer har en effekt på, hvordan folk opfører sig, så på en eller anden måde hjælper det os at bruge teknologi på en kreativ måde. Men vi bliver nødt til systematisk at teste, hvad de sociale potentialer er og hvilke responsmønstre der er. Vi må kortlægge, hvad folk gør, hvis der kun er lys ti meter omkring dem, når de går ind på pladsen? Bliver de for eksempel utrygge? Den eneste måde at kortlægge det er ved at teste ude i felten og få præsenteret idéerne for almindeligt hverdagsbrug,« siger Esben Skouboe Poulsen.

Lys skal være intelligente

Ultimativt arbejder han og kollegerne hen mod, at lygtepælene skal være ”intelligente agenter”, det vil sige, at de skal være uafhængige af ledningsnet og i stand til at opsamle informationer om, hvordan personer omkring lysmasterne bruger byrummet.

Det er alt sammen en del af en vision om smukt og effektivt lys i ’den intelligente by’, siger Esben Skouboe Poulsen.

Når Esben Skouboe Poulsen og kollegerne er færdige med at analysere data fra deres forsøg, vender vi tilbage med endnu en artikel, der går i dybden med resultaterne og de potentielle implikationer af  at indføre intelligent belysning i byerne.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk