Forskere opdager en ny farve, som er sortere end sort
Et britisk firma har skabt et sort materiale, der har den mørkeste farve i verden. Materialet kan blandt andet bruges til at forbedre teleskopers evne til at se fjerne stjerner ude i rummet.

Er det sort snak at tale om en farve, som er sortere end sort?

Det er måske svært at forestille sig. Men det britisk nanoteknologiske firma Surrey NanoSystems har formået at lave farven, der kaldes ’Vantablack’, som efter sigende skulle være det mørkeste farve, man kender til.

I videoen herover kan du se mere om, hvordan det nanoteknologiske materiale er skabt, og hvad det kan bruges til.

Ny sort farve absorberer næsten alt lys

Farven på det nanoteknologiske materiale er så mørk, at farven absorberer 99,965 procent af alt det lys, som rammer farven. For at forstå, hvor sort en farve det er, har fysiker Bjørn Hallvard Samset ifølge forskning.no forklaret, at man kan prøve at forestille sig et æble på et bord:

»For at vi kan se æblet, skal der være lys på æblet, og æblet skal reflektere lys tilbage til vores øjne. Men hvad nu, hvis at æblet ikke reflekterer noget lys tilbage, men i stedet for optager alt lyset? I det tilfælde ville vi se æblet som en sort farve – altså manglende lys på et bestemt sted på bordet,« siger Bjørn Hallvard Samset til NRK.no, ifølge forskning.no.

Sort farve kan forbedre billeder af stjerner

Ben Jensen, der er tekonologichef i firmaet Surrey Nanosystems, som står bag ’Vantablack’, fortæller i en pressemeddelelse, at opdagelsen af den mørke farve er et gennembrud inden for brugen af optiske instrumenter.

»Materialet reducerer faren for, at lys kommer på afveje og kan forbedre følsomme teleskopers evne til at se fjerne stjerner. Den lave grad af lysrefleksion forbedrer følsomheden til instrumenter, som vi bruger på Jorden og i rummet,« siger Ben Jensen ifølge pressemeddelelsen.

Nanorør er en gylden kombination

Farven Vantablack er den hidtil mørkeste farve, som vi kender til. (Foto: Surrey NanoSystems)

Det nye nanoteknologiske materiale består af en masse mikroskopiske kulstof-nanorør. Ifølge fysiker Bjørn Hallvard Samset er det en meget kompliceret proces at lave nanorørene. Faktisk så kompliceret, at ingen ved i detaljer, hvordan processen fungerer i praksis.

Dog forklarer Bjørn Hallvard Samset, at for at lave nanorørerne starter man med at ætse en metaloverflade, for derefter at opvarme metallet.

Herefter lægges det varme metal i et gaskammer, der blandt andet indeholder kulstof. Så sker der en kemisk proces, som får kulstof-nanorørerne til at vokse på metaloverfladen.

»Nanorørerne er en stabil måde for kulstof-atomerne til at indordne sig på metalfladen, og naturen elsker at gøre ting så energieffektivt som muligt. Det sker ikke så ofte, at der skabes nanorør på denne måde, men af og til finder man gyldne kombinationer – ligesom i dette tilfælde,« siger Bjørn Hallvard Samset til NRK.no ifølge forskning.no.

Verdensrekord i at være sort

For at vurdere, hvor sort det nanoteknologiske materiale er, benytter man sig af måleenheden ’Total Hemispherical Reflectance’. For at bruge den måleenhed, udsendes en kendt mængde lys ud i et rum. Herefter kan man måle, hvor meget lys der reflekteres tilbage.

Ved denne metode har man fundet ud af, at ’Vantablack’ har en ’Total Hemispherical Reflectance’ på 0,035 procent. Det betyder, at kun 0,035 procent af det lys, der sendes mod den sorte farve, reflekteres tilbage til vores øjne. Tidligere har den mørkeste farve ligget på 0,04 procent, ifølge The Guardian.

»Hvis vi tænker på lys som partikler, så vil kun én ud af 3.000 partikler vende tilbage. Resten opfanges af den mørke farve,« siger fysiker Bjørn Hallvard Samset ifølge forskning.no.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.