Forsker: Robotter er hverken bevidste eller onde
KRONIK: Robotter er ikke ude på at overtage verdensherredømmet, og kritikken af kunstig intelligens er ofte stærkt overdrevet. Kunstig intelligens rummer tværtimod stort potentiale.

Der er alt for mange skræmmehistorier om kunstig intelligens. (Foto: catwalker / Shutterstock)

Der er alt for mange skræmmehistorier om kunstig intelligens. (Foto: catwalker / Shutterstock)

 

Der har i de seneste måneder rundt omkring i verden været tiltagende debat omkring robotter, og nærmere bestemt kunstig intelligens.

Denne debat har både foregået i det videnskabelige miljø og i diverse brede medier.

Desværre er der en klar tendens til, at medierne klichéfyldt forsøger at gøre robotter, over en bred kam, til noget farligt, der er ude på at overtage verdensherredømmet.

Robotter angriber ikke nogen

Seneste danske eksempel på dette er en artikel bragt på Jyllandspostens hjemmeside 9. februar 2015.

Denne artikel beskriver et uheld, hvor de implicerede var en robotstøvsuger og en kvinde med langt hår, der lå og sov på sit gulv. Resten kan man måske tænke sig til. Artiklen har den opmærksomhedsvækkende titel 'Robotstøvsuger 'angreb' sovende kvinde' og er således et godt eksempel på ovenstående.

Nuvel, 'angreb' er i gåseøjne, men der tegnes i artiklen et klart billede af robotter som nogle intelligente skabninger, der meget snart vender sig imod os.

Jeg vil ikke pege fingre ad den stakkels kvinde, der fik sit hår i klemme – men sat på spidsen er hun blevet angrebet af robotstøvsugeren omtrent på samme måde, som hun bliver angrebet af en mursten, hvis hun kaster den op i luften og ikke flytter sig.

Lad os slå en ting fast i denne sammenhæng: Robotter er dumme. De fleste robotstøvsugere registrerer ikke engang, om der er støvet, der hvor de kører. I stedet kører de for det meste ligeud, indtil de rammer ind i noget, hvorefter de skifter retning.

Og det gør de så, indtil det er estimeret, at de har været omkring det meste af rummet, hvor den befinder sig.

Mennesker ved, hvad der foregår inde i robotterne

Selv de mest avancerede humanoide robotter, som for eksempel Atlas fra Boston Dynamics (der nu ejes af Google) eller ASIMO fra Honda, er relativt begrænsede i deres egenskaber.

Desuden er det mennesker, der har udviklet disse robotter uden alt for meget hokus pokus, hvor forskerne ikke ved, hvad der foregår inde i robotten.

Sagt med andre ord: Der er ikke overladt meget til tilfældigheder.

Robotters intelligens ér netop kunstig

Ja, der er noget, der hedder kunstig intelligens, og der er sket store, betydningsfulde og meget spændende fremskridt inden for kunstig intelligens de seneste år.

Dette er dog et begreb, der dækker over en række velformulerede teknikker, der kan gøre robotter i stand til at håndtere den uforudsigelige verden, vi nu engang lever i.

Generel, menneskelignende intelligens er noget helt andet. Det er noget, vi måske bliver nødt til at forholde os til inden for de næste par årtier (med 90 procent sandsynlighed inden år 2070, ifølge ledende forskere).

Stephen Hawking, der vel nok er den mest kendte videnskabsmand for den brede befolkning, advarer tilsyneladende mod kunstig intelligens i en artikel bragt af BBC 2. december 2014 og citeres blandt andet for at udtale, at kunstig intelligens kan være enden på menneskeheden.

Der er afgørende forskel mellem kunstig intelligens og menneskelignende intelligens, lyder fra Mikkel Rath, der har skrevet denne kronik. (Foto: Shutterstock)

Elon Musk, grundlæggeren af Tesla Motors, stemmer i, i samme artikel, og sammen er de blevet de mest fremtrædende fortalere for streng kontrol med forskning i kunstig intelligens – selvom ingen af dem er forskere inden for et område relateret til dette.

Desværre er Hawkings udtalelser enkeltstående og fokuserer ikke på tankegangen bag. Men gode citater er de. I den oprindelige artikel, hvor Hawking var en af de fire forfattere, er hovedpointen i stedet, at vi skal til at tænke over, hvordan vi vil gribe udviklingen af generel kunstig intelligens an, så vi stadig ved, hvad der foregår inde i maskinerne. Selvom dette ligger mange år ude i fremtiden.

Kunstig intelligens har stort potentiale – ikke nødvendigvis store farer

2. januar 2015 mødtes nogle af verdens mest fremtrædende forskere i kunstig intelligens til en tredages konference for at diskutere sikkerheden inden for deres felt. Det kom der en rapport ud af, hvor den mest ildevarslende paragraf var:

»Because of the great potential of AI, it is important to research how to reap its benefits while avoiding potential pitfalls« (På grund af det store potentiale inden for kunstig intelligens er det vigtigt at forske i, hvordan vi udnytter det bedst og samtidig undgår potentielle faldgruber).

Det lyder jo meget rimeligt.

BBC's overskrift om denne rapport var imidlertid; 'Experts pledge to rein in AI research' (Eksperter lover at tøjle forskning i kunstig intelligens).

Igen citeres populære teknologi-profeter, der advarer mod den tilsyneladende ustyrlige udvikling af disse meget farlige robotter. Der er således, igen, fokuseret på en opblæst udgave af det allermest negative i en ellers generel positiv rapport fra det videnskabelige miljø.

Men er maskiner med et intelligensniveau, der kan sammenlignes med mennesker, absolut en dårlig ting? I Hollywood, og diverse science fiction-bøger, er der ikke megen tvivl om, at disse maskiner vil vende sig mod menneskeheden. Den slags film sælger flere billetter, men er dette et realistisk bud på fremtiden? 

Er man ond, fordi man er intelligent?

Rodney Brooks, den måske mest kendte robotforsker, og blandt andet grundlægger af firmaet iRobot (der laver robotstøvsugere), har deltaget aktivt i debatten.

I et blogindlæg 10. november 2014 argumenterer han dels for at denne type kunstig intelligens, der blandt andet er viljebestemt, ligger langt ude i fremtiden (omkring et par århundreder) – og dels at den ikke nødvendigvis behøver være ondsindet.

Hvis en robot er intelligent, viljebestemt og ydermere konkluderer, at den er mere intelligent end mennesker (som det for eksempel ses i filmene 'I, Robot' og 'Rumrejsen år 2001'), vil det så automatisk betyde, at robotten er ondsindet?

Brooks bruger sine egne teenagebørn som eksempel: De besidder de samme karakteristika, men er bestemt ikke ude på at slå ham ihjel eller gøre ham fortræd. I stedet mener Brooks, at kunstig intelligens vil være et værktøj; og ikke en trussel.

Måske er dette blot et par optimistiske tanker fra en aspirerende robotforsker. Måske er det bare selvsamme person, der har fået nok af at få sit fag sat i skræmmekampagne.

Håbet er dog, at dette vil være oplysende og tilskynde både læsere og medier til at forholde sig kritisk til denne overflod af klichéfyldte historier om ondsindede robotter.

Og nå ja, at medierne lader være med at bruge 'Robotterne kommer' som overskrift på samtlige artikler, der omhandler robotter. Der er intet at bekymre sig om de næste årtier.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og her kan du læse mere om billedet herunder, der viser tegn på en planets fødsel. Det gule knæk i midten menes at være stedet, hvor planeten er under dannelse.