Festivalgæster deltager i mobil grundforskning
Når deltagerne til Roskilde Festival går rundt på pladsen med deres mobiler, er de samtidig med i et stykke grundforskning fra DTU-informatik.

Forskere fra DTU-informatik vil gerne vide hvad det er for en type telefon, festivalgæsterne bruger - derfor har de sat 12 lytteposter op ved ølboderne. (Foto: Colourbox)

Forskere fra DTU-informatik vil gerne vide hvad det er for en type telefon, festivalgæsterne bruger - derfor har de sat 12 lytteposter op ved ølboderne. (Foto: Colourbox)

 

Hvad bruger godt 100.000 mennesker på Roskildefestivalen egentlig den funktion i deres mobiler, der hedder Bluetooth til? Det er det spørgsmål som DTU-informatik har sat sig for at finde flere svar på til dette års festival.

»Vi har sat godt 12 lytteposter op, der finder frem til åbne bluetooth-forbindelser fra telefoner. De fleste af dem står der hvor man kan købe øl, og det er vigtigt at understrege, at vi altså ikke kan se, hvis telefon det er, hvem den ringer til og sådan noget. Det eneste vi er interesserede i er hvilken type telefon det handler om - eksempelvis om det er en smart-phone« siger IT-koordinator Kristian Kristensen fra DTU Informatik. Forsøgene udføres i samarbejde med Lancaster Universitetet i England og Foum Nokia. Nye navne på mobilen Bluetooth-forbindelsen i mobilerne kan blandt andet bruges til at sende filer frem og tilbage mellem telefoner, men der er også mulighed for at bruge det til en lille programerklæring ved at omdøbe sin telefon med et smart navn.

»Sidste år lavede vi samme forsøg og der fandt vi faktisk ud af at 10 procent havde bluetooth tændt, selv om det bruger ekstra strøm og det var flere end vi havde regnet med. Mange af dem havde et unikt navn, dvs. at ejeren havde omdøbt sin telefon til noget personligt. På længere sig er vi meget interesserede i hvad de bruger de her forbindelser til. Deler de billeder? Udveksler de data og den slags?« siger Kristian Kristensen, der endnu engang understreger, at lige præcis det sidste stadig kun er noget de gætter på.

Det eneste, der kan måles i år, er typen af telefon, hvorvidt forbindelsen er tændt og hvad telefonen er blevet kaldt. Hvor går den hen? Til gengæld kan DTU-informatik få et billede af fordelingen mellem de forskellige mærker af telefoner og måske også finde ud af, hvor de forskellige telefoner går hen, hvordan de flytter sig mellem lytteposterne. »En gang i fremtiden kunne det være rigtig spændende hvis vi kunne linke hver telefon med en profil, hvor folk har fortalt lidt om sig selv. Roskildefestivalen er jo et fantastisk sted, hvis man gerne vil vide noget om, hvad de unge egentlig bruger mobilerne til,« siger Kristian Kristensen. Rødt eller grønt lys Kristian Kristensen ser store muligheder i at bruge Bluetooth-teknologi ved Roskildefestivalen fremover. Hvis f.eks. telefonen havde en profil, så lytteposterne kunne afgøre om det var en dreng eller en pige, der havde den, ville de kærlighedshungrende deltagere kunne finde ud af, hvor der var flest piger eller drenge på festivalen og så at sige styre fysisk rundt efter det. »Så kunne man have en lampe ved ølstederne der viste grønt, hvis der var mange piger og rødt, hvis der kun var drenge,« foreslår Kristian Kristensen.

Masser af mobil-sjov Ud over DTU-informatiks forsøg, har Roskildefestivalen selv masser af mobil underholdning kørende. Ved at downloade et lille program til telefonen kan man således sende billeder og sms'ere direkte til en storskærm på festivalpladsen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om den 'sure' skildpadde her.