Nu fortæller fodbolden selv, om den er inde
Under en fodboldkamp kan det være svært for dommeren at afgøre, om en bold er inde. Nu tager FIFA teknologien til hjælp. Et dansk/tysk produkt kan i fremtiden hjælpe dommerens vurdering.

Sådan ser en computergrafik af Selects iBall med GoalRef ud skilt ad. De tre kobbertråde dækker alle områder af bolden, så den bliver registreret, uanset hvordan den krydser mållinjen. (Foto: Select)

Sådan ser en computergrafik af Selects iBall med GoalRef ud skilt ad. De tre kobbertråde dækker alle områder af bolden, så den bliver registreret, uanset hvordan den krydser mållinjen. (Foto: Select)

Fodbold har i historiens løb budt på talrige mål, der ikke er blevet dømt, selvom bolden har været inde.

Men måske er det snart slut med, at den ædle sports fans og spillere rykker håret af sig selv af ren og skær ærgrelse over fejlafgørelser fra dommeren.

I fremtiden skal kampene spilles med mållinjeteknologi, der kan fortælle dommeren, om der er mål.

Det danske firma Select har udviklet en bold, der er udstyret med såkaldt GoalRef-teknologi, som er en chip, der fortæller dommeren, om bolden er inde eller ej.

Fodboldforbundenes verdensorganisation, FIFA, har godkendt bolden og teknologien til brug i kampe allerede under VM for klubhold, der starter 6. december 2012.

iBall’en, som den hedder, er lavet af Select, mens teknologien er udviklet i samarbejde mellem den nationale tyske forskningsorganisation Fraunhofer og det danske firma GoalRef. Undervejs har de fået hjælp fra Alexandra Instituttet og Datalogisk Institut på Aarhus Universitet.

Sådan virker den intelligente fodbold

Fakta

FIFA står for Fédération Internationale de Football Association.

Langs indersiden af bolden løber tre kobbertråde, som dækker alle områder af bolden, så den røber om den er inde, uanset hvordan den vender.

Rundt om målrammen og under mållinjen skabes et lavfrekvent, magnetisk felt ved hjælp af ti antenner. I det øjeblik, bolden passerer gennem det magnetiske felt, vil kobbertrådene skabe en ændring i magnetfeltet.

Den ændring analyserer en computerenhed, som også kan ’se’ om hele bolden har passeret målrammen. Hvis den har det, sender computerenheden et krypteret signal til dommerens armbåndsur, så han – og kun han - kan se, om der er mål eller ej.

Om målet skal dømmes, er stadig suverænt dommerens egen beslutning.

For Select har udfordringen været at skabe en bold med et net af kobbertråde, som ikke påvirker boldens bevægelser, og som samtidig kan holde til at blive losset lige i røven af verdens bedste fodboldspillere.

Bolden er tæt på ufejlbarlig

Bolden er blevet testet i adskillige fodboldsituationer, blandt andet i en kamp i Superligaen.

Kobbertråde på indersiden af fodbolden sørger for, at alle områder af bolden er dækket. Antenner skaber et magnetfelt rundt om målrammen og mållinjen. Når kobbertrådene passerer gennem magnetfeltet, skaber de en ændring i magnetfeltets spænding. En computer registrerer ændringen og afgør, om der er mål. Et krypteret signal sendes til et ur på dommerens arm. Det er stadig dommeren, der suverænt afgør om målet skal dømmes eller ej. (Grafik: Mette Friis-Mikkelsen)

Ifølge administrerende direktør i Select, Peter Knap, er systemet tæt på 100 procent sikkert.

»Det er jo sådan med al teknologi, at der kan ske fejl. Men vores bold har bestået FIFA’s tests, så den er i hvert fald så tæt på sikker, som den kan komme,« siger han.

»Vores produkt overholder alle FIFA’s specifikationer,« suppleres han af diplomingeniør Thomas Pellkofer fra Fraunhofers Institut für Integrierte Schaltungen (Fraunhofer IIS).

Thomas Pellkofer fortæller, at teknologien er testet i bund og afprøvet i alle tænkelige scenarier:

»Både de helt almindelige, som hvis bolden sparkes ind over i et hjørne, og hvis der er mange spillere om bolden. Derudover tester de også alle de utænkelige scenarier, som hvor godt systemet virker, når der er sne på banen, eller hvis fyrværkeri skaber røg,« siger han.

Mållinjeteknologi er ikke kun fremtid

Mållinjeteknologien har skarpdelt vandene helt op i fodboldverdenens øverste niveau. Men flere situationer inden for de seneste år har understreget nødvendigheden af teknologien og i sidste ende skabt flertal for den.

Fakta

Ifølge FIFA’s Laws of the Game skal hele fodbolden have passeret mållinjen, før den kan dømmes inde.

Indtil videre er én anden mållinjeteknologi blevet godkendt. Den hedder Hawk-Eye og er baseret på hurtige højteknologiske kameraer. Det er ikke meningen, at FIFA skal finde ét enkelt system, de vil bruge, men derimod godkende og give licenser til en række systemer, der er pålidelige nok til brug i ligaer og turneringer.

Efter planen skal der bruges mållinjeteknologi ved VM for klubhold, som afholdes i Japan. Senere skal den også i brug ved Confederations Cup og ved VM i 2014.

FIFA har givet grønt lys for, at begge mållinjeteknologier kan testes ved disse turneringer.

Mållinjeteknologi kan skåne fans

Tit er det kun en hårsbredde, der adskiller inde fra ude. Det er sådan noget, der kan få skænderierne til at buldre mellem tilhængere, spillere og trænere på forskellige hold.

Uanset hvilken godkendt mållinjeteknologi man bruger, får det betydning for fansene.

»Jeg er helt sikker på, at man skåner fansene og klubberne for frustrationer ved at indføre teknologien - hvis den altså er ufejlbarlig,« siger Jonas Havelund, der forsker i fankultur på Institut for Folkesundhed – Idræt på Aarhus Universitet.

I ottendedelsfinalen ved VM i 2010 var England bagud 2-1 mod Tyskland. Med dette mål kunne de hen mod slutningen af første halvleg have bragt sig på 2-2. Men målet blev aldrig dømt. England tabte 4-1, men mange spillere og fans mener stadig den dag i dag, at en korrekt kendelse i situationen kunne have ændret kampens videre forløb betragteligt. Flere eksempler i boksen under artiklen. (Foto: FHtv/Youtube)

»Der kan være store summer og følelser på spil i kampene, så derfor er det selvfølgelig også frustrerende at blive snydt på grund af menneskelige fejl,« siger han.

Ikke uden bivirkninger

Men fodboldspillet bliver ikke lutter fryd og gammen, bare fordi man har en bold, der kan fortælle, om den har været inde.

Det trækker også nogle af de interessante aspekter ved fodbolden ud; noget af det, der gør fodbold seværdigt:

»En bivirkning ved en ufejlbarlig teknologisk løsning er selvfølgelig også, at fans går glip af diskussionerne om, hvorvidt bolden nu også var inde eller ej. Man kunne selvfølgelig have sparet rigtig mange timers diskussioner, hvis man havde haft systemet tilbage i 1966, da Geoff Hurst scorede det omdiskuterede mål i VM-finalen mod Tyskland,« siger Jonas Havelund.

»Men omvendt: De diskussioner er jo også noget af koloritten ved det at være engageret fodboldfan.«

Primært skabt for dommere

Både Select og Fraunhofer har samarbejdet tæt med de egentlige brugere af systemet: Dommerne. De har direkte givet input til virksomhederne.

»Dommerne har været meget målsatte på at finde en teknologi, der virker, så de altid kan få hjælp fra uret, hvis de er i tvivl, om der var mål. På den måde kan de koncentrere sig 100 procent om spillet,« siger Thomas Pellkofer.

Han håber, mållinjeteknologi kan hjælpe dommerne med at gøre deres arbejde endnu bedre.

Fraunhofers sidste hurdle er at rulle teknologien ud på stadioner verden over.

Hvad dommeren ikke så

Det er sket et utal af gange, at bolden er sejlet ind over mållinjen, men af forskellige årsager er trillet ud på den anden side igen, uden dommeren har dømt mål.

Vi kan i flæng nævne:

  • Ved stillingen 2-2 mellem England og Tyskland i overtiden af VM-finalen i 1966 blev et skud på overliggeren og ned på mållinjen fejlagtigt dømt inde. England vandt 4-2.
     
  • I Champions League-semifinalen i 2005 vandt Liverpool en 1-0-sejr over Chelsea på et mål, som var yderst svært at bedømme. Liverpool vandt Champions League det år.
     
  • 44 år efter VM-finalen i 1966 fik Tyskland hævn. De slog England ud af VM 2010 i ottendedelsfinalen. England scorede ved stillingen 2-1 et udlignende mål, men målet blev ikke dømt, og de kom aldrig tilbage i kampen. England tabte 4-1.
     
  • Ved EM i 2012 var den gal igen. Efter alt at dømme blev værtsnationen Ukraine snydt for et mål i kampen mod England om en plads i årets EM-kvartfinaler. Bolden fløj ind bag stolperne, men den engelske forsvarsspiller John Terry nåede at sparke bolden ud, inden den ramte nettet eller grønsværen bag mållinjen.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk