I flere år har forskere fra Aarhus Universitetshospital arbejdet med griseforsøg.

De har testet, hvordan den neurokirurgiske behandlingsform 'dyb hjernestimulation' kan bruges til at behandle svær depression og kroniske smerter.

Forskerne er nu kommet så langt, at de har søgt om tilladelse til at behandle mennesker med den udviklede operation.

Forskerne håber, at personer med kroniske smerter eller ubehandlelig depression kan behandles med metoden, og få et bedre liv.

»Patienter, som ellers ikke har udbytte af eksisterende behandlinger som psykoterapi eller lægemidler, kan måske få gavn af dyb hjernestimulation,« siger ph.d.-studerende ved Århus Universitet Kåre Ettrup, der er en af forskerne bag nogle af forsøgene.

Det hvide snit 2.0?

Det store spørgsmål i forbindelse med dyb hjernestimulation er etisk.

I forbindelse med, at det blev offentligt kendt, at de aarhusianske forskere havde søgt om tilladelse til at udføre operationerne, startede en debat i medierne.

Kåre Ettrup opererer på en gris under et forsøg med dyb hjernestimulation (Foto: Line Fedders)

Flere forskere påpegede de etiske problemer ved at påvirke psyken med kirurgiske indgreb, og grumme minder om danske læger og psykiateres historie med det hvide snit blev vækket til live.

Dyb hjernestimulation adskiller sig dog markant fra det hvide snit på især et område: dyb hjernestimulation er reversibel. Man ødelægger nemlig ikke noget i hjernen, og det, man sætter ind, kan altid fjernes igen.

Velafprøvet teknik

Dyb hjernestimulation er en velafprøvet teknik, der blandt andet er en del af standardbehandlingen mod Parkinsons sygdom.

Ved at operere en elektrode ind i et område i hjernen og forbinde den med en pacemaker kan man stimulere det specifikke hjerneområde med strøm.

Behandlingen kan blandt andet hæmme de rystelser som patienter med Parkinsons lider af, og forsøg i udlandet har også vist god effekt på patienter med alvorlig depression og patienter med kroniske smerter, fortæller Kåre Ettrup.

Alligevel har han fuld forståelse for, at man kan blive bekymret, når man hører om indgrebet.

»Jeg synes, det er enormt vigtigt at stoppe op og reflektere i forbindelse med denne slags indgreb. Tidligere er der observeret bivirkninger, for eksempel forbedret hukommelse ved forsøg med dyb hjernestimulation som behandling mod svær overvægt, og det giver jo nogle etiske problemstillinger, der skal tages stilling til,« siger han.

SE HERUNDER, HVAD DER SKER, NÅR EN PARKINSON-PATIENT SLUKKER SIN HJERNEPACEMAKER

Streng kontrol med psykokirurgi

Tilbage i 80'erne, da det hvide snit blev stoppet, blev der vedtaget en del regler, der skal sikre mod en gentagelse.

Blandt andet skal alle psykokirurgiske indgreb godkendes af en komité. Men faktisk går dyb hjernestimulation ikke ind under regelsættet, fordi det ikke defineres som psykokirurgi. Alligevel har forskerne ønsket at høre Sundhedsstyrelsens holdning.

»Erfaringerne fra tidligere tider har vist at sådanne indgreb bør drøftes i bredere sammenhængen end de rent lægelige, og det er derfor vigtigt med kontrolorganer og offentlig debat,« siger Kåre Ettrup.

»Der er heldigvis en streng kontrol med indgreb af den type, vi har ansøgt om. Når man ansøger Sundhedsstyrelsen, udpensler man virkelig, hvad det er for et indgreb og hvilke patienter, man vil vælge. Og ønsker man senere at ændre på, hvem der tilbydes behandlingen, skal man ansøge igen,« forklarer han.

Kun til dysfunktionelle hjerner

Ifølge Kåre Ettrup er det allervigtigste, når man taler om dyb hjernestimulation, at man husker, at det kun er til syge hjerner.

»Dyb hjernestimulation skal kun bruges til dysfunktionelle hjerner, og for at en patient kan godkendes, skal der være klare tegn på problemer i et bestemt område. Det må ikke bruges til at tune på den normale hjerne,« siger han.

Dyb hjernestimulation må ikke bruges til at tune på den normale hjerne

For at sikre, at det er de rigtige depressive patienter, der bliver henvist, samarbejder forskerne bag det forsøg, der skal teste DBS som behandling af depression, blandt andet med det psykiatriske hospital i Risskov, hvor psykiaterne kan henvise patienter, der lever op til de stramme krav.

»Når vi taler om patienter med depression er det kun dem, der har prøvet alt uden effekt, der kan komme på tale. Medicin og elektrochok skal være effektløst,« siger han.

Symptomer vs. bivirkninger

Hvis forskerne får lov til at lave dyb hjernestimulation på mennesker, er det især to aspekter, der skal vejes op over for hinanden:

Hvor svære er patientens symptomer? Hvor svære er bivirkningerne?

»Ved meget medicinsk behandling accepterer man meget svære bivirkninger, for hvad er alternativet? Ved eksempelvis behandling af skizofreni kan patienterne opleve en form for medicinskabt Parkinson, men det er nødvendigt, for de kan ikke leve med deres sygdom,« forklarer Kåre Ettrup.

»Derfor er det nødvendigt at se på, hvad alternativet til dyb hjernestimulation er, for eksempel for en patient med alvorlig depression. Skal man forsøge at behandle disse patienter, med risiko for at deres personlighed måske ændrer sig - eller skal man lade dem forblive i et emotionelt sort hul?«