Sponseret af Syddansk Universitet

Syddansk Universitet og Videnskab.dk samarbejder om at bringe videoer med forskningsformidling.

Der var engang, en matematikprofessor blev imponeret af 64 KB hukommelse
Tre SDU-forskere har samlet nogle af de computere og tilbehør, som universitetet anskaffede og benyttede fra dets start i 1966 til omkring år 2000. Samlingen illustrerer den ufattelige udvikling, computeren har gennemlevet - fra at være et apparat for få specialister til et redskab, som ingen kan klare sig uden.

SDU's samling af gamle computere har det til fælles, at de ofte er nogle store skrumler, de var i sin tid afsindigt dyre, og de havde så godt som ingen regnekraft. For 40 år siden kunne 64 KB imponere en professor på Matematisk Institut.

»Computere har altid været brugt i undervisningssammenhæng på instituttet, i de første år som en central enhed med tilsluttede terminaler. Og på grund af den begrænsede lagerplads skulle man være mere opfindsom end nu, og man kunne meget mindre. Matematisk Institut indkøbte også mere specielle computere for at studere dem og for at følge med i udviklingen,« fortæller Bjarne Toft.

I 1980'erne kom det store gennembrud, hvor det blev muligt at have sin egen computer. I 1983 kunne man i Bilka købe en Lambda computer med 2 KB hukommelse. Den kostede 576 kroner, og hvis man ville have mere hukommelse, kunne man købe ekstra 16 KB for 298 kroner, fremgår det af nogle af samlingens effekter.

»Til sammenligning har jeg lige været ude at købe et USB stik med 16 gigabyte hukommelse til 60 kroner. Det er en million gange så meget hukommelse for en femtedel af prisen. Der er sket en næsten uforståelig udvikling på få år – det kan samlingen minde os om,« siger Bjarne Toft.

De gamle computere er udviklingens milepæle

Jeg tror, at der er et verdensmarked for måske fem computere.

Thomas Watson, koncerndirektør IBM, 1943

Et af de første input-medier, der blev taget i brug på Odense Universitet, var en hulkortmaskine. Blandt de senere klenodier er den første IBM PC fra 1981; Lisa, som var den første computer med grafisk brugerflade, rulle-menuer og mus, samt Amiga 1000, som var den første multimediemaskine.

Den nyeste computer i samlingen er en i-Mac fra 1998, hvor floppydisk-drevet er erstattet af en USB-port som standard. Disse computere er alle milepæle i udviklingen.

Samlingen af gamle computere er ikke kun til pynt og morskab.

»Det er autentiske maskiner, som man kan studere og evt. åbne og kigge ind i. Man kan få et direkte indblik i, hvad state of the art var på de tidspunkter, hvor de blev skabt. Der er mulighed for at få en bedre forståelse af, hvad der er sket med den verden, vi lever i og de meget store forandringer, vi oplever,« siger Bjarne Toft.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk