Deltag i stort forsøg gennem din smartphone
Du kan blive anonym forsøgsperson i et stort psykologisk eksperiment. Det kræver blot nogle få minutters spil på en ny app.

Din smartphone kan i fremtiden hjælpe forskningen. (Foto: Colourbox)

Din smartphone kan i fremtiden hjælpe forskningen. (Foto: Colourbox)

ScienceXL er en gratis applikation, som viser dig en række ord. Nogle giver mening, som for eksempel ordet 'mening', mens andre er meningsløse, som ordet 'muning'.

Meningen er, at du hurtigst muligt skal trykke på en ja-knap, hvis du mener, at ordet har mening, og en nej-knap, hvis du mener, det er meningsløst.

Når du er færdig med testen, bliver du bedt om at give nogle oplysninger om dig selv, herunder køn, alder og modersmål.

Det sidste er vigtigt, da testen ikke findes på dansk. Du kan vælge mellem engelsk, fransk og et par andre sprog.

Så får du at vide, hvor mange rigtige svar, du havde, og den lille leg er overstået. Men det er først nu, at den for alvor begynder at give mening.

Metoden kan revolutionere forskning

Efter din test bliver resultaterne således sendt anonymt til en gruppe forskere fra flere lande, og de håber på mange svar. På denne nye måde kan de gennemføre lignende kortlægninger i meget større skala, end hvad der hidtil har været muligt.

»Antallet af smartphone-brugere verden over forventes at overstige en milliard i 2013,« skriver forskerne i den videnskabelige artikel, hvor projektet præsenteres.

»Ved at udnytte den massive udbredelse, viser vi, hvordan disse miniature-lommecomputere kan revolutionere forskning i kognitiv videnskab,« skriver de endvidere.

Besvarelser kræver nøjagtige tidsmålinger

Selve essensen i mange lignende test er nøjagtige tidsmålinger. Reaktionstid kan sige meget om kognitive processer, altså tankeprocesserne i hjernen.

Smartphones har touchscreens, som gør det nemt at afgive svar, og som gør det muligt at tage tid på responsen ned til millisekunder efter berøringen. Dette gør dem særligt godt egnede til disse forsøg, mener forfatterne og skriver:

»Den virkelige revolution kommer fra massivt koordineret brug af smartphones på globalt niveau.«

Sådan ser det simple design bag applikationen ud. (Foto: Science XL)

»Dette udnytter styrken ved præcise, tekniske specifikationer for at skabe et nyt, multidimensionelt videnskabeligt instrument, som kan medvirke til eksperimenter i et hidtil utænkeligt omfang,« siger de.

Metoden kan udnytte mange flere forsøgspersoner

Det er netop det store og brede udvalg af forsøgspersoner, som giver metoden dens styrke, mener forskerne.

Tidligere har lignende forsøg generelt krævet, at forsøgspersonerne mødte op personligt i laboratoriet. Ofte var udvalget af forsøgspersoner også ensidigt – det var ofte universitetsstuderende, som medvirkede i undersøgelserne.

Ganske vist vil udvalget af forsøgspersoner med smartphones overvejende bestå af yngre aldersklasser, men gruppen er stadigvæk mere mangfoldig, mener forskerne i artiklen.

Skævhederne i udvalget kan også korrigeres med oplysninger om alder og køn, påpeger de.

Skal inkludere 'spøgefilter'

Men hvordan kan forskerne sikre sig mod eventuelle useriøse besvarelser fra forsøgspersoner?

»Responstider mellem 0,3 og 1,7 sekunder blev inkluderet i analysen. Alt i alt blev 8,7 procent af de engelske ordtest forkastet,« forklarer forskerne i artiklen.

Det betyder, at det hverken hjælper at trykke lige med det samme uden at tænke eller at tænke for længe over svaret. På den måde kan forskerne frasortere ugyldige svar ved hjælp af tidsmargener.

»Det store antal deltagere, som kræves her, kan kun nås ved hjælp af et samfund af enkeltpersoner, som deler begejstringen ved at deltage i det, som kan ende som den største undersøgelse nogensinde foretaget i adfærdsforskningens historie,« lyder det på projektets hjemmeside.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.