Dansk dykkerdragt blev opfundet med livet som indsats

Gammel last fra skibsforlis lå og glimtede på havets bund i 1800-tallets Danmark.

Det gav to brødre, der begge var smede, dalertegn i øjnene.

For at komme ned til vragene og hente skattene op, begyndte brødrene Møller at udvikle en dykkerdragt (som de kaldte en ‘undervandsmachine’) på deres lille smedeværksted i København.

Det skriver de i en patentansøgning stilet til Kongen d. 20 januar 1837.

»Med fare for deres liv vover de sig ned på havbunden i disse meget primitive dragter,« fortæller Jørgen Mikkelsen, historiker og arkivar i Rigsarkivet.

Sammen med Videnskab.dk gennemgår han korrespondancen mellem brødrene Møller og patentmyndigheden (Generaltoldkammer- og Kommercekollegiets Industri- og Fabrikskontor) fra 1837 og frem til 1844, hvor sporet efter den første danske dykkerdragt stopper.

Dykkerdragt af kobber og naturgummi

Brødrene Møllers dykkerdragt er lavet af kobberrør, lærred og naturgummi. Det er komisk tunge materialer, når man sammenligner med nutidens neopren-dragter.

»De må virkelig have knoklet med de tunge materialer, og dragten kan ikke have været særlig sikker,« siger Jørgen Mikkelsen.

På en af tegningerne kan man se, hvordan luften skal pumpes ned til dykkerne med en simpel blæsebælg.

Den indåndede luft samt vand, der slipper ind i dykkerdragten, bliver lukket ud af to andre rør. Det ene skal samtidig fungere som kommunikationskanal til overfladen.

Undervejs ændrer brødrene dykkerdragtens form, blandt andet fordi brødrene finder ud af, at dragten skal udformes anderledes, hvis de skal kunne gå på den mudrede havbund.

Patentmyndigheden godtog kun patentansøgninger, hvis opfinderen var den første, der henvendte sig med ideen.

Brødrene Møllers eksperimenter må derfor være de første forsøg med en fungerende dykkerdragt i Danmark, forklarer Jørgen Mikkelsen.

Drømmen om rigdom

Allerede i 1837 har brødrene Møller opholdt sig i en time under vandet ved Stevns og har forsøgt at optage gods fra et nedsunket skib.

De har også lavet forsøg, der skulle vise, om dykkerhjelmen kunne modstå trykket under vandet ved Langebro i København. Industri- og Fabrikskontoret skriver begejstret om opfindelsen:

»Ingen tvivl om at saadan et apparat er nyttig i et land, hvor mange skibe hvert aar går til grunde. Ingen tvivl om, at opfindelsen kan blive meget indbringende for broedrene Møller.«

I 1838 får brødrene to års eneret til at optage gods i Køge og Præstø bugter, hvor de åbenbart troede, der var gods fra andre skibe.

Det fremgår ikke, om brødrene selv må tage alt, hvad de finder på bunden eller om de bliver beskattet på en eller anden vis.

Men de to smede har i al fald ikke noget startkapital. De må bede om lån til at udvikle dykkerapparatet, så i første omgang har de næppe fundet store rigdomme.

I løbet af de syv år, vi kan følge brødrene Møllers arbejde på deres dykkerdragt, oplever de både succes og fiasko.

H.C Ørsted anerkender dykkerdragt

I november 1837 bliver brødrene bedt om at demonstrere deres opfindelse for ingen ringere end den berømte danske fysiker og kemiker H. C. Ørsted.

Fysikeren, der populært er kendt for at have opdaget elektromagnetismen, var i disse år en del af det ekspertpanel, der skulle bedømme patentansøgerne. I udtalelsen beskriver Ørsted eksperimentet:

»En af dem nedsteg dermed 3. Favne (dvs. ca. 5.5 meter, red.) under Vandet og holdt sig der i 19 minutter og kunde upaatvivleligt have holdt sig der saa længe som man ville vedblive ovenfra at tilföre dem luft ved en egen på det hosliggende Skib værende Pompeindretning.«

Ekspertpanelet er ikke i tvivl om opfindelsens potentiale.

N. H Tuxen skriver:

»Det er mig ikke bekjent, at nogen saadan indretning førhen har været brugt her i Landet, endskjöndt Söefarten medförer, at der i mangfoldige Tilfælde föles Trang til den.. … Den kunne gavne uberegnelig meget; hvorfor den efter mit Skjönnede fortjener at anbefales særdeles meget.« (December 1837).

I 1839 underskriver kongen bevillingen til 10 års eneret for dykkerdragten i Danmark til brødrene. Bevillingen skal betales med 34 rigsbankdaler sølvmønt, som brødrene Møller er nødt til at låne.

Forgældet og fængslet

Mellem linjerne i korrespondancen, der findes i Rigsarkivet, fremgår det, at det ikke har været nemt at opfinde en dykkerdragt. Brødrene beder flere gange om at låne penge.

Tidlig i processen får de 300 rigsbankdaler til at bygge et værksted, men senere henvendelser om lån lader til at blive afvist.

I et brev beskriver brødrene, at de har brugt alle deres penge på opfindelsen og beder om at låne 4000 rigsbankdaler til at videreudvikle ‘dykkermaschinen’. Og ved en af brødrenes sygdom i 46 uger forsøger de også at låne penge, fordi de er forgældede.

»Vi vil tilbagebetale det, saa snart vi har optaget et af skibene,« skriver de. Men de får ikke noget lån.

I 1839 beder de om udsættelse for en redegørelse om, hvordan det går med deres dykkerdragt, fordi de sidder i fængsel. Det fremgår ikke, hvorfor brødrene havnede i fængsel.

»Det er jo ikke en dagbog, så det er ikke til at sige nøjagtig, hvad der er sket for de to brødre. Men man sidder tilbage med indtrykket af, at dykkerdragten har været et meget krævende livsprojekt,« siger Jørgen Mikkelsen.