Dansende nanotråde skal give bedre elektronik
Dansk forsker har som den første i verden lavet en film af nanotrådes bevægelser. Opdagelsen kan få stor betydning for forståelsen af trådene.

På fillmen kan man se, at nanotrådende ser ud som om, de danser. (Foto: Simon Mariager)

På fillmen kan man se, at nanotrådende ser ud som om, de danser. (Foto: Simon Mariager)

Nanotråde er bittesmå halvledere, der, alt efter hvad de bliver bygget af, har forskellige egenskaber.

Det kan for eksempel kan være at lede strøm, og trådene har derfor en central rolle i forbindelse med udvikling af ny elektronik og sensorer.

Nu har en dansk forsker for første gang givet en detaljeret beskrivelse af nanotrådenes bevægelser.

Det er Simon Mariager fra Nano-Science Center, Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet, som står bag forskningsgennembruddet.

Den nye viden vil give forskere i hele verden en bedre forståelse af nanotrådenes mekaniske egenskaber, for eksempel hvordan de bevæger sig, hvis man bøjer dem.

»Det ser ud som om, nanotrådene danser. Trådene bevæger sig på tre forskellige måder: i bredden, i længden og som et pendul frem og tilbage. Det er ny viden, som vi er de første til at underbygge med en lang række forsøg,« siger Simon Mariager, som har fået sin artikel om resultaterne optaget i det ansete tidsskrift NanoLetters.

Røntgen i stedet for laser

Tidligere har forskere ved hjælp af laserstråler kunnet se, at nanotrådene bevægede sig, men ikke hvordan.

Simon Mariager er den første i verden, der ved hjælp af teknikken tids-opløst røntgenstråling har lavet en film af nanotrådenes svingninger.

»Ved hjælp af røntgenstrålerne får vi meget præcise informationer om hvordan trådene bevæger sig. Det betyder, at forskere kan lave bedre nanotråde og bruge dem i udvikling af for eksempel nanoelektronik. Vores gennembrud kan derfor få stor betydning for forskere i hele verden, og om nogle år måske også for befolkningen,« siger Simon Mariager.

Den teknik, som Simon Mariager er blevet ekspert i at bruge gennem sit ph.d.-studie, vil i de kommende år blive forbedret og anvendt.

Forskningsområdet har stor bevågenhed, og der bliver i øjeblikket bygget nye og super intense røntgenkilder kendt som fri-elektron-lasere. Dette gælder for eksempel European XFEL i Hamborg, som danske skatteydere er med til at finanisere.

Lavet i samarbejde med Nano-Science Center, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk