CO2-lagring: Teknologien er moden men spilleregler mangler
Fagfolkene er enige om, at teknologien til at gemme CO2 i undergrunden virker. Men der mangler klare politiske spilleregler, lød det i går på stor konference om CO2-lagring.

Energieksperter drøftede muligheder og udfordringer for CO2-lagring på en stor konference på DTU i går. (Foto: Kngkyle2)

Energieksperter drøftede muligheder og udfordringer for CO2-lagring på en stor konference på DTU i går. (Foto: Kngkyle2)

Ville det ikke være dejligt, hvis vi kunne feje et af verdens største problemer, det menneskeskabte udslip af CO2, ind under gulvtæppet og så holde skidtet dér til evig tid?

Det er tanken bag en kontroversiel teknologi kaldet CO2-lagring. Idéen er at pumpe en betydelig del af al den CO2, som f.eks. kulkraftværker frigiver til atmosfæren, ned i hulrum i undergrunden. Ved at flytte tilstrækkeligt med kuldioxid vil man kunne mindske den menneskeskabte drivhuseffekt betydeligt.

Spørgsmålet er, om teknologien overhovedet er moden til det, og det var også emnet for den internationale konference 'Combustion, Carbon capture and Storage', som DTU Kemiteknik afholdt i går.

Blandt deltagerne var et stort antal ledere fra nogle af Nordens største energiselskaber såsom Mærsk, Vattenfall og Haldor Topsøe samt et bredt udvalg energiforskere fra europæiske universiteter.

Til stede var også repræsentanter fra Klima- og Energiministeriet og CO2-lagringsmodstanderne fra Greenpeace. For selvom konferencen primært havde de tekniske udfordringer i fokus, så er CO2-lagring er kontroversielt emne med miljøpolitisk bevågenhed. Hvilket også blev tydelig i løbet af dagens mange indlæg.

Første europæiske fuldskala-anlæg i DK

Det store nordeuropæiske energiselskab Vattenfall er en af frontløberne indenfor CO2-lagring. Chefgeolog Niels Peter Christensen fra Wattenfall Nordic, der ejer flere danske kraftværker, er overbevist om, at teknikken har en fremtid her i landet:

Fakta

CCS

Tilgangen til CO2-lagring og effektivisering af kulkraftværkerne ses som en tre-trinsraket (Combustion, Carbon capture and Storage, CCS):

1) Forbrænding (Effektiviteten skal op)

2) Kuldioxidopsamling fra forbrændingen

3) Lagring af kulstoffet.

»I 2030 skal Danmark være CO2-neutralt, men selv om vi indfører vedvarende energikilder vil vi stadig være afhængig af kul i de næste mange årtier. Alle løsninger, som eksempelvis CO2-lagring må derfor være i spil for at slippe af med kuldioxid,« sagde han i sit oplæg.

For at demonstrere hvor potent teknologien er, tog han udgangspunkt i Wattenfalls mest ambitiøse projekt i Danmark, CCS Demo Denmark, som går ud på at udstyre Nordjyllandsværket med et anlæg, der kan lagre kraftværkets CO2-udslip i undergrunden.

Han lagde ikke skjul på, at det koster ekstra energi at indfange CO2 fra kraftværkernes røg, og at de derfor kommer til at bruge mere brændsel end normalt. Alligevel viser slutregnskabet, at man ved at indføre sådanne anlæg i Danmark årligt vil kunne spare atmosfæren for et udslip på næsten to millioner ton CO2.

Fakta

VIDSTE DU

Vattenfall bygger det første fuldskala CO2-lagringsanlæg i Nordjylland. Anlægget bliver det første af sin slags i verden og skal lagre 90 procent af den CO2, som Nordjyllandsværket ellers ville frigive til atmosfæren.

Den indfangede kuldioxid sendes efterfølgende 30 kilometer hen til Vedbæk, hvor den via lange tynde rør sendes ned i underjordiske hulrum.

Det regnskab bliver endda endnu bedre hvis man erstatter en tredjedel af kulforbruget med den CO2-neutrale biomasse, hvilket man netop har planer om med det nye anlæg.

Den taktik har store perspektiver, mener Niels Peter Christensen. Da Danmark hvert år udsender ca. 52 millioner tons CO2 vil man med sådanne anlæg kunne reducere udslippet med fire procent årligt, og dermed vil Danmark leve op til det krav, der står skrevet i Koyoto-aftalen.

Greenpeace er skeptiske

Det regnestykke er miljøorganisationen Greenpeace dog ikke enige i.

Regnestykket forudsætter, at det virkelig kunne lade sig gøre at holde kuldioxiden fanget i lagrene under jorden, og Emily Rochon fra Greenpeace International efterlyste på konferencen dokumentation for, at den lagrede kuldioxid forblev nede i undergrunden og ikke steg op til jordoverfladen igen.

Fakta

VIDSTE DU

Ifølge Kyoto-protokollen skal EU i 2050 være nede på at stå for blot otte procent af verdens udledning af drivhusgasser. I 2000 var andelen 14 procent.

Mindre udslip af drivhusgasser er én metode til at nå i mål, men også lagring af CO2 er en metode, som efterhånden har tiltrukket sig stor opmærksomhed.

I dag anser FN's klimapanel IPCC CO2-lagring for et essentielt redskab i kampen mod klimaforandringer.

I det hele taget er Greenpeace afvisende overfor idéen om at lagre CO2, da organisationen frygter, at det vil blive en undskyldning for bare at bruge løs af kul. Altså en slags symptombehandling uden at man gøre noget ved selve problemet.

Men den kritik afviste Niels Peter Christensen.

»Vi kan ikke undvære kul de næste mange årtier og derfor giver det heller ingen mening at afvise teknologier som CO2-lagring. Og vi føler os ret sikre på, at det bliver nede i jorden når først det er kommet derned,« sagde han og kastede sig ud i en lang forklaring på hvorfor:

Alle løsninger, som eksempelvis CO2-lagring, må i spil for at slippe af med kuldioxid

Chefgeolog Niels Peter Christensen, Vattenfall

Så snart kuldioxiden er ført ned i lagrene, så er det geologiske processer, der bestemmer, hvad der sker med kuldioxiden. Og geologiske processer forløber ekstremt langsomt over millioner af år. Derudover er der tale om en forholdsvis moden teknologi, som med stor succes er brugt på lagring af naturgas, så alt tyder på at lagringen vil være endog meget sikker, understregede han.

Niels Peter Christensen slog dog fast, at man selvfølgelig skal overvåge CO2-lagret ved hjælp af forskellige geologiske teknikker, så man kan slå alarm og gribe ind, hvis der er det mindste tegn på en læk.

Den danske Vattenfall-geolog blev bakket op af underdirektør Hanspeter Rohner fra det seismiske selskab Schlumberger:

»Det virkelige problem er ikke teknologien, men den brede befolknings modstand mod den, der i vid udstrækning bunder i mangelfuld information. Der har vi virkelig en udfordring foran os,« sagde han til videnskab.dk.

Offshore-lagring ikke rentabelt

Mens der var en udbredt optimisme omkring CO2-lagring til lands var stemningen betydeligt mere skeptisk overfor offshore-lagring, hvor kraftværker transporterer deres kuldioxid langt ud på havet og fører det ned i hulrum langt nede under havbunden.

At offshore-lagring er en stor teknologisk udfordring og en dyr investering blev understreget af vicedirektør i Energistyrelsen, Anne Højer Simonsen. Alligevel argumenterede hun for, at CO2-lagring i olielagre på havet har potentiale til at kunne forlænge den periode, hvor vi har olie til rådighed.

»Hvis offshore-lagring skal blive til noget, så har vi et 10-15 års vindue til at få teknologien op at køre og gøre den rentabel. Efter den periode er lagrenes olieproduktion for lille til, at man reelt vil kunne få noget ud af det,« sagde hun.

Hvis offshore-lagring skal blive til noget, så har vi et 10-15 års vindue til at få teknologien op at køre og gøre den rentabel

Vicedirektør i Energistyrelsen, Anne Højer Simonsen

Til gengæld så hun ikke nogen tidsbegrænsing på at lagre CO2 til lands, heller ikke selv om Danmark på sigt bliver uafhængig af fossile brændsler.

»Der er rige muligheder for at bruge teknologien alligevel ved eksempelvis at lagre CO2 fra forbrænding af biomasse og på den måde få fjernet noget af den CO2, der er i atmosfæren,« sagde Anne Højer Simonsen.

Klare politiske udmeldinger savnes

Fra Energistyrelsen var udmeldingen altså klar: CO2-lagring er en teknologi, vi bør satse på.

Men spørger man Niels Peter Christensen fra Vattenfall, så mangler der stadig en afgørende ting fra politisk side for at virksomhederne for alvor tør at investere i teknologien: klare spilleregler.

»FN's klimapanel IPCC har meldt klart ud, at CO2-lagring er værd at satse på, men de danske myndigheder nøjes med at sige, at det er en mulighed. Men hvis det skal blive til noget, skal myndighederne opmuntre virksomhederne til at investere i, udvikle og satse på området, for der er et godt stykke vej endnu før man har har overvundet de sidste teknologiske udfordringer og har styr på, hvor meget det reelt koster,« sagde Niels Peter Christensen til videnskab.dk.

Økonomien er en af de ømme punkter ved CO2-lagring, hvilket også kom tydeligt frem på konferencen.

»Prisen på, hvor meget det koster at lagre et ton CO2, svinger kraftigt op og ned alt afhængig af, hvilken videnskabelig artikel, du kigger i, eller hvem, du spørger. På det område hersker der stor usikkerhed og uenighed,« sagde Wattenfalls danske chefgeolog og fortsatte:

»Men spørgsmålet er helt afgørende, når man som virksomhed skal vurdere, om man vil virkelig vil satse på den teknologi, eller om det bedre kan betale sig at investere i eksempelvis vindmøller eller solenergi."

Niels Peter Christensen illustrerede sin pointe ved at sige, at kun de færreste virksomheder vil bygge en bus, når de ikke ved, om der reelt er en vej at køre på.

»En forudsætning for at kunne lave det regnestykke er, at man opbygger en række demonstrationsanlæg, der tilsammen kan give et overblik over, hvor meget det reelt koster. Og det er lige præcis den proces, som vi er i gang med nu. Men den proces kan politikerne godt bakke mere op om ved at melde klart ud om det er en teknologi som Danmark virkelig skal satse på,« lød Niels Peter Christensens afsluttende opfordring, da de mange energieksperter afsluttede konferencen på Danmarks Tekniske Universitet.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.