Bjarne Stroustrup. Du kender muligvis ikke navnet. Og du kender muligvis heller ikke hans største opfindelse - det mest brugte computer-programmeringssprog nogensinde: 'C++'. Men helt sikkert kender du nogle af de hverdagsting, som alene eksisterer, fordi vi har C++. For eksempel gør du med meget stor sandsynlighed brug af C++, imens du læser det her.

Programkoden er nemlig kerne i stort set alle verdens internetbrowsere, uanset om de hedder Internet Explorer, Chrome eller Firefox.

Og uden C++ ville din mobiltelefon ikke virke. For når programmerne i din telefon skal fungere, er det også Bjarne Stroustrups programkode fra starten af 1980'erne, der danner fundament.

Derudover findes der millioner af andre eksempler på anvendelser af C++ i verden.

Vil løse praktiske problemer

59-årige Bjarne Stroustrup er vokset op i Danmark – nærmere bestemt Århus. Og han er en af de få danske forskere, som har nået den absolutte top inden for international forskning.

Han gik fra at være elev på Læssøesgadens skole til at være studerende på Aarhus Universitet, og nu forsker han i datalogi som professor ved Texas A&M University.

Under hans rejse igennem det akademiske system har han altid forsøgt at beskæftige sig med ting, der kan hjælpe andre mennesker.

»For mig er det praktiske vigtigt. Mange akademikere tror, at det betyder mest at få en artikel i det rette tidsskrift eller at deltage i den rigtige konference.«

»Men jeg synes, at det vigtigste er at få lavet noget, der bliver brugt,« siger Bjarne Stroustrup.

Blev lovet adgang til en computer

Han påbegyndte sit arbejde med at at løse praktiske problemer ved hjælp af programkoder i 1979. Da fik han mulighed for at programmere hos verdens fremmeste institution for udvikling af telekommunikation og datalogi, Bell Labs i New Jersey, USA.

De lovede Bjarne Stroustrup et kontor, adgang til en computer, gode kolleger og frie hænder til at udvikle computerprogrammer. Kun én ting skulle han gøre for at beholde sin ansættelseskontrakt:

En gang om året skulle han skrive en enkelt sides tekst om, hvorfor han mente, at han havde brugt sin tid fornuftigt.

Programmørerne ville gøre verden bedre

Mennesker er matematisk set uforudsigelige, når de kommunikerer på et computernetværk. Men med C++ kan man lave simulatorer, som alligevel kan forudsige en adfærd. (Foto: Colourbox)

Den spændende jobmulighed fik ham til at flytte sin familie til USA fra Cambridge i England, hvor han netop havde taget sin ph.d.-grad på universitetet.

»Hos Bell Labs var holdningen, at vi var verdens bedste til det, vi lavede.«

»Der var en vis arrogance, men det skal der til, hvis man skal lave noget, der virkelig er nyt. Og det var jo ikke en personlig arrogance.«

»Vi havde en idé om, at verden ikke var så god, som den kunne være, og det skulle vi gøre noget ved,« fortæller Bjarne Stroustrup, som aldrig havde problemer med at få sin ansættelseskontrakt forlænget.

Var enormt historieinteresseret

Da Bjarne Stroustrup påbegyndte sin rejse mod superstjernestatus blandt programmører, vidste han utroligt nok slet ikke, hvad han gik ind til. Han havde aldrig siddet ved en computer, da han i begyndelsen af 70'erne søgte ind på datalogi ved Aarhus Universitet.

I virkeligheden var han meget optaget af sociologi, psykologi, arkitektur og ikke mindst historie.

»Men jeg var også god til matematik. Så om historie tænkte jeg, at det kunne være en glimrende hobby men et brødløst studie. Matematik ville på den anden side ikke være så god en hobby men derimod bedre som karriere.«

»Så jeg valgte at studere datalogi, fordi jeg troede, det var en slags anvendt matematik. Men der tog jeg fejl. Det var det slet ikke,« siger Bjarne Stroustrup.

Programkoder blev brugt til at lave simulationer

Faktisk gik det op for ham, at datalogien kunne bruges til at tage over, når matematikken måtte kaste håndklædet i ringen. De programkoder Bjarne Stroustrup senere skulle skrive hos Bell Labs blev nemlig brugt til at lave computersimulationer af fænomener, som man ikke kan behandle via matematikken.

For eksempel kunne hans koder hjælpe med at redegøre for, hvordan folk opfører sig, når de er på et computernetværk.

Menneskers opførsel på et computernetværk forekommer nemlig så tilfældig, at matematiske ligninger ikke kan beskrive den.

Men ved at tage data fra folks ageren på virkelige netværk og bruge dem i en simulation kan forskerne få et billede af virkeligheden. Det kan de derefter bruge, når de skal finde måder at løse de problemer, der opstår i andre computernetværk.

Ville udvikle en kode der kunne bruges til meget

Der var en vis arrogance, men det skal der til, hvis man skal lave noget, der virkelig er nyt.

Faktisk var det en kollegas helt konkrete problem med at forstå et computernetværk, der fik Bjarne Stroustrup til at udvikle C++. »Det begyndte som et lille redskab til min kollega. Det kunne bruges, når vi lavede simulationer. Men jeg udviklede koden ud fra det grundprincip, at den skulle være helt generelt – den skulle kunne bruges til mere end bare én ting,« fortæller Bjarne Stroustrup.

Hurtigt begyndte hans andre kolleger at finde nye måder at bruge koden på. Og hver gang tilpassede Bjarne Stroustrup koden, så den fungerede optimalt.

En kommerciel version blev publiceret i 1985, og så gik det stærkt.

Fra begyndelsen af 1991 kunne Bjarne Stroustrup ikke længere holde styr på alle de måder, programkoden blev brugt. Den var overalt. Og i dag er der over 3 millioner C++-programmører.

»C++ er ikke et sprog, som er færdigt. Der er hele tiden nye folk, der bruger det på nye måder. Og jeg vil så vidt muligt gerne forsøge at følge med,« siger Bjarne Stroustrup, der snart skal til Tyskland for at se, hvordan bilproducenter bruger C++.

Programmering er et interessant puslespil

Bjarne Stroustrup har altså langt fra mistet interessen for koden - eller for programmering i det hele taget.

»Programmering er et interessant, logisk puslespil. Men det er mere end det. For ellers kunne jeg lige så godt have siddet og løst Sudoku'er. Jeg kan godt lide, at jeg med programmering kan hjælpe folk ved at løse virkelige problemer,« siger Bjarne Stroustrup.

Og det gør hans med sin kode. Når fagfolk skal udvikle medicin og kontrollere skibsmotorer og, og, og...