3D-printer spytter fosterstamceller ud
Det er lykkedes skotske forskere at lave en 3D-printer, der kan printe intet mindre end menneskelige fosterstamceller. Det kan være startskuddet til udvikling af printere, der kan printe levende organer.

Sådan ser printeren ud. I første omgang skal printeren muligvis danne væv, som kan bruges til medicinske tests, men på sigt kan 3D-stamcellerprintere som denne måske skabe fuldt ud funktionsdygtige organer. (Foto: Dr. Will Shu)

Sådan ser printeren ud. I første omgang skal printeren muligvis danne væv, som kan bruges til medicinske tests, men på sigt kan 3D-stamcellerprintere som denne måske skabe fuldt ud funktionsdygtige organer. (Foto: Dr. Will Shu)

En 3D-printer, der printer fosterstamceller, som man teoretisk kan bygge nyt væv og hele organer af.

Det lyder fuldstændig utroligt.

Ikke desto mindre er det, hvad forskere fra University of Edinburgh har skabt. Deres opfindelse og forsøg er beskrevet i seneste udgave af det videnskabelige tidsskrift Biofabrication.

Det, at printeren kan printe fosterstamceller, gør, at den kan bruges til forsøg med såkaldt regenerativ medicin ved at reparere, regenerere eller erstatte ødelagt væv. Det skriver LiveScience.

Fakta

Menneskelige fosterstamceller (eller Human embryonic stem cells - hESCs) er udtaget fra menneskelige fostre, og de kan udvikle sig til en hvilken som helst menneskelig celletype - alt lige fra knogle-, hjerne- eller muskelceller.

Læs også: 3D-skanner er mere effektiv end politiet

Sådan fungerer en 3D-stamcelleprinter

Printeren fungerer ved, at man fylder levende fosterstamceller i en beholder med en næringsrig suppe, der kaldes cellemedie. En anden beholder fylder man kun med cellemediet. 

De to beholdere gør det muligt at printe dråber af forskellige koncentrationer af fosterstamceller. De mindste dråber er helt ned til to nanoliter og indeholder omkring fem stamceller.

Dråberne printes på en plade med små brønde, som så vendes om, så stamcellerne selv kan skabe små klumper.

Her ses, hvordan stamcelleopløsning printes på pladen i forskellige opløsninger. (Foto: Dr. Will Shu)

Læs også: 3D-printer skaber forsvindende lille racerbil

Fosterstamceller kan placeres i en opløsning, der indeholder de biologiske pejlemærker til at fortælle cellen, at den skal udvikle sig til en specifik vævstype.

Den proces starter med, at cellerne danner det, der kaldes embryoide kroppe. En celleprinter giver muligheden for at printe embryoide kroppe i en i forvejen defineret form og størrelse.

Printeren er følsom nok til at printe cellerne, uden at de dør. Efter 24 timer var 95 procent af cellerne i live, og efter hele 3 dage var 89 procent af cellerne stadig i live.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk