Wauw: Forskere laver smukt kort over Mælkevejen
Vores galakse, Mælkevejen, indeholder enorme mængder af gasarten hydrogen, og det har forskere nu lavet et kort over. Kortet kan gøre det nemmere for forskere at se og opdage nye stjerner.
Mælkevejens hydrogen kortlagt

Astronomerne har lagt farver over hydrogenet, så man kan se tætheden og mængden i Mælkevejen. De to gule områder nederst til højre er Mælkevejens to satellitgalakser. Den Store og Den Lille Magellanske Sky. (Foto: Benjamin Winkel and the HI4PI collaboration.)

Astronomerne har lagt farver over hydrogenet, så man kan se tætheden og mængden i Mælkevejen. De to gule områder nederst til højre er Mælkevejens to satellitgalakser. Den Store og Den Lille Magellanske Sky. (Foto: Benjamin Winkel and the HI4PI collaboration.)

Ud over at være fyldt med planeter og stjerner er vores galakse, Mælkevejen, også fyldt med gasarten hydrogen. Og det har forskere fra Australien og Tyskland lavet et kort over. Det skriver huffingtonpost.com.

Kortet med navnet HI4PI er ifølge avisen en klar forbedring af lignende kort og giver et endnu mere detaljeret billede af, hvad der er mellem stjernerne.

»Hydrogen er det mest basale element i universet, og derfor er det vigtigt at undersøge og studere det ned i detaljen. De nye observationer kortlægger og gør hydrogenet synligt i hele Mælkevejen med en uhørt detaljegrad,« siger Jay Pasachoff, der er astronom ved Williams College i Massachusetts, USA, og ikke har været en del af studiet, til huffingtonpost.com.

Du kan se i videoen nedenunder, hvordan kortet ser ud fra forskellige vinkler.

(De nærmest hvide områder betyder, at hydrogenet her er særligt tæt. Video: Lister Staveley-Smith, Benjamin Winkel and the HI4PI collaboration)

Radiostøj fra Jorden mudrer observationerne

Kortet er skabt ud fra mere end én million observationer med de to store radioteleskoper Max-Planck i Tyskland og CSIRO i Australien, og ved at anvende forskellige farver har forskerne kunnet skabe et kort over det totale indhold af hydrogen og dets hastighed i forhold til Jorden.

Selvom hydrogen er relativt nemt at se gennem radioteleskoperne, er det er større arbejde. Mobiltelefoner og radiomaster udsender nemlig radiobølger, der forstyrrer forskernes data.

»Radiostøj fra mobiltelefoner og radiomaster forurener de radiosignaler, der kommer fra de fjerneste stjerner og galakser i universet. Derfor er vi nødt til at anvende sofistikerede algoritmer, der kan ’rense’ hver enkelt observation for uønskede menneskelige forstyrrelser,« siger Juergen Kerp, der er astronom ved University of Bonn i Tyskland og er en del af holdet bag studiet, i en pressemeddelelse fra icrar.org.

Mælkevejens hydrogen kortlagt

Hydrogenet har en tendens til at samle sig i skyer i et horisontalt bælte gennem Mælkevejen. (Foto: Benjamin Winkel and the HI4PI collaboration.)

Stjernernes byggesten

Tilstedeværelsen af hydrogen er særlig vigtig, fordi den er en af byggestenene i nye stjerner. Og derfor giver det mening at lave et kort over den.

»Vi kan bruge kortet til at undersøge, hvordan vores galakse får tilført nyt brændstof til stjernedannelse, og hvordan det skiller sig af med alt det gamle fra supernovaer,« siger Mary Putman, der er astronom ved Colombia University og ikke en del af studiet, til huffingtonpost.com.

Hydrogenet har det også med at klumpe sig sammen i skyer, og det kan derfor gøre det svært for astronomerne at se igennem. Hvis de derfor ved, hvor skyerne ligger, kan forskerne nemmere have dem med i deres beregninger. 

»Alle observationer fra universets yderste kanter skal gennem hydrogenet i vores egen galakse. HI4PI giver os derfor en mulighed for at rette observationerne til, når de er kommet igennem hydrogenskyerne, og på den måde kan vi se på rummet i et klarere lys,« siger Benjamin Winkel, der er forsker ved Max Planck Institute for Radio Astronomy og er en del af studiet, til huffingtonpost.com.

Resultaterne er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Astronomy and Astrophysics.

Europæisk rumteleskop kortlægger Mælkevejens stjerner

Selvom vi har været bevidste om, at vores verden har sit udspring i Mælkevejen, er der stadig meget at opdage om vores galakse.

20. december 2013 opsendte European Space Agency (ESA) derfor deres teleskop Gaia, Globalt Astrometrisk Interferometer for Astrofysik, for at kortlægge vores galakse, og for nylig kunne forskere med data fra teleskopet præsentere et yderst detaljeret stjernekort.

Gaia stjernekort

Rumteleskopet Gaia har lavet det hidtil mest præcise kort over stjernerne i Mælkevejen. (Foto: ESA)

3D-kortet, der ifølge nytimes.com er det første af sin slags, viser en milliard skinnende stjerner i Mælkevejen.

De fleste af galaksens stjerner ligger i et bælte, der er cirka 100.000 lysår langt og 1.000 lysår dybt.

De data, som er brugt for at sammensætte kortet, er indsamlet mellem juli 2014 – september 2015, og viser blandt andet bevægelserne for mere end to millioner af de 1,1 milliarder stjerner i kortet.

Selvom kortet indeholder data om ustyrligt mange stjerner, så vil rumteleskopet Gaia faktisk kun have kortlagt sølle én procent af de stjerner, man har fundet i Mælkevejen, når missionen slutter i 2018.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker