Vi skal gøre os fri af russisk gas. Så kontant er udmeldingen fra både statsminister Mette Frederiksen og EU-Kommissionen.

Beslutningen er selvfølgelig motiveret af krigen i Ukraine, men den giver samtidig et velkomment skub til den grønne omstilling.

Erstatningen for naturgas skal nemlig blandt andet findes i grønne teknologier, såsom vindmøller.

I den anledning har vi samlet en række af vores bedste artikler om vindmøller, så du kan blive klogere på vartegnet for dansk energiproduktion.

Vindmøller er dansk tankegods

Først en lille historietime.

Poul la Cours eget firevingede design. La Cour viste, at denne model var mest effektiv. (Foto: Axel.Mauruszat)

Vindmøllen blev faktisk opfundet af en dansker, opfinder og højskolelærer Poul la Cour.

Han drømte om at give bønder billig energi for at afhjælpe nogle af de sociale problemer, industrialiseringen havde bragt med sig.

I slutningen af 1800-tallet gav staten la Cour en pose penge, der skulle bruges til at forske i vindenergi, og allerede i 1902 oprettede han et fælles jævnstrømsværk i Askov, hvor han boede, der var knyttet op på den mølle, han havde bygget.

Idéerne fra la Cours tegnebræt blev studeret vidt og bredt, blandt andet af ingeniøren Johannes Juul, der blev foregangsmand for el-producerende vindmøller.

Du kan læse meget mere i denne artikel: Vindmøllens historie: Sådan tæmmede danskerne vindens energi.

Vindmøller kan dække hele Europas behov for strøm…

Det er længe siden, at la Cour og Juul lavede deres eksperimenter, og i dag er vindmøller en fast del af vores energiproduktion.

I 2016 blev 32,2 procent af det danske energibehov dækket af grønne energikilder, herunder vindmøller.

Men et studie fra 2019 pegede på et kæmpe uudnyttet potentiale i at bygge landvindmøller i Europa.

Faktisk, fortalte forskerne bag studiet, kan vi sætte nok landvindmøller op til at dække hele kontinentets behov i 2050.

… hvis vi får nogle flere op

Der er dog et problem: Selvom vindmøller generelt er en afholdt energikilde, er det langt fra alle, der kunne tænke sig en vindmøllepark i baghaven.

Faktisk er planer om at opføre vindmøller næsten altid årsag til virak i lokalmiljøer, hvor der bliver delt bekymringer om larm, ødelagt udsigt og skade på miljøet – det sidste vender vi tilbage til.

Disse klager er én af årsagerne til, at så få vindmølleprojekter bliver en realitet. Ifølge et dansk studie af Facebook-grupper, der diskuterer eller modsætter sig opførslen af vindmøller i lokalområdet, blev kun 1 ud af 73 planlagte vindmølleprojekter til noget.

Så hvordan får vi egentlig flere vindmøller op?

Ét forslag er, at der oprettes et rejsehold, der kan tage rundt og svare på spørgsmål fra kommuner og lokale, der er bekymrede over udsigten til den nye nabo.

Mange af de gængse bekymringer er nemlig grundløse, men det er ikke altid til at gennemskue for borgeren. Derfor er god kommunikation måske vejen til at få nogle flere vindmøller stablet på benene.

Danskernes største bekymringer for vindmøller, kortlagt gennem analyser på Facebook - et studie, du kan læse mere om i denne artikel. (Grafik: Studie i Energy Policy / Thøger Junker)

 

Generer vindmøller os og dyrene?

Tilbage til spørgsmålet om hvorvidt vindmøller har en negativ indvirkning på miljøet, dyrene og – ja – os mennesker.

Lad os starte bagfra: Vindmøller larmer, og larm kan både være irriterende og påvirke mennesker negativt.

Lavfrekvent støj, som er dét, der typisk kommer fra store vindmøller, kan høres op til 3 kilometer væk og trænger let ind i privaten, hvor det kan opleves som en lav rumlen.

Og ja, det kan så lede til blandt andet stress og søvnproblemer.

Mængden af larm afhænger dog af andre ting end nærhed – allervigtigst møllens størrelse. En kæmpe mølle larmer i sagens natur mere end sin mellemstore pendant.

Desuden har det betydning, hvor godt hjemmet er isoleret, og hvor opholdsrummet er placeret i forhold til vindmøllen.

Vindmølle-modstanderne bruger ofte det lokale fugleliv som årsag til at sætte sig imod opførelse af vindmøllerne. Men forskningen afslører, at mølleparkerne er det sidste, de skal bekymre sig om. (Foto: Shutterstock)

Men hvad med dyrene? Her er den mest almindelige bekymring, hvorvidt vindmøllernes vibration i undergrunden kan stresse og dermed skade de dyrearter, der lever omkring møllerne.

Alt tyder på, at de fleste dyr vænner sig til det, og de, der ikke gør, flytter sig blot nogle kilometer.

Hjortevildt har det eksempelvis med at rykke væk, når konstruktionen af en vindmølle går i gang – men de kommer typisk tilbage, når den sidste lastbil er kørt igen.

Men hvad med dét med, at mange fugle mister livet, fordi de flyver ind i vindmøller?

Selvom det sker, er det en relativt grundløs bekymring – flere fugle dør gennem sammenstød med højspændingsledninger end ved kollision med vindmøllevinger.

Hvor grønne er vindmøller egentlig?

Selvom vindmøller er en solid kilde til vedvarende energi, er der ofte debat om, hvor grønne de massive strukturer egentlig er.

Det koster nemlig CO₂ at producere, transportere og destruere dem.

Produktion og opførsel af vindmøller er ganske vist dyrt på CO₂-regnskabet, men det tjener heldigvis ret hurtigt sig selv ind igen.

Et studie fra 2015 undersøgte fire forskellige Siemens-møller, for at finde ud af hvor lang tid det tog at udligne energiregnskabet. Konklusionen lød på mellem 4,5 og 10,5 måned.

Men også materialerne byder på udfordringer. De mest anvendte materialer i vindmøller er svære at genanvende, og derfor ender det på lossepladser, hvor det, paradoksalt nok, bliver en belastning for miljøet og klimaet.

Her er det dog vigtigt at huske, at alle bæredygtige produkter har bivirkninger – intet er ’født’ helt rent, og udviklingen af miljøvenlige produkter er altid en balancegang mellem industriens og naturens processer.

Den diskussion kan du blive klogere på i denne artikel: Tror du, at en vindmølle er bæredygtig?

Fire ting, du garanteret ikke vidste om vindmøller

Lad os slutte af med noget lidt mere opløftende:

Vi har nemlig en række læsere, der gennem tiden har spurgt om dette og hint vedrørende disse danske kolosser.

Derfor kan vi nu præsentere en række sjove facts, som vi på et eller andet tidspunkt har ringet en forsker op for at spørge ind til:

• Vidste du for eksempel, at vindmøller kun har tre vinger, fordi det ellers ville være for dyrt?
• Eller at alle vindmøllevinger drejer med uret, fordi det ellers ville se rodet ud?
• En læser spurgte engang, om vindmølleparker potentielt kunne ændre Jordens rotation. Vi spurgte en forsker – og han var mildest talt afvisende.

Sidst, men ikke mindst har vi engang fået spørgsmålet om, hvor stor en vindmølle kan være?

Svaret er: Potentielt enormt stor – problemet er bare, at materialebehovet stiger dobbelt så meget som energiproduktionen, når man når op over en vis grænse. Desuden skal delene jo produceres og fragtes fra en fabrik.

I dag er nogle af de store vindmøllevinger allerede 62 meter lange. Skal de være større, må vi først opfinde nogle større lastbiler.