Villum Fonden etablerer nyt program, der støtter tværfagligt og datadrevet forskning

Villum Fonden har netop oprettet programmet Villum Synergy, der støtter forskning udført af topforskere fra datalogi i samarbejde med forskere fra en bred vifte af andre fag.

Fokus i Villum Synergy er de forskningsmuligheder, der ligger i grænsefladen mellem datalogi og andre fagområder, skriver fonden i en pressemeddelelse.

»Digitalisering, kunstig intelligens og big data kalder på tværfaglige samarbejder, der kombinerer ekspertise indenfor datalogi med andre fagområder som for eksempel teknisk videnskab, naturvidenskab og også gerne humaniora og samfundsvidenskab,« siger Thomas Bjørnholm, forskningsdirektør i Villum Fonden, i pressemeddelelsen.

»Det er i samarbejdet og grænsefladen, at der skabes ny viden,« tilføjer han.

Fonden afsætter foreløbigt 50 mio. kr. årligt i tre år på at styrke det tværfaglige samarbejde i Danmark.

Programmet støtter tværfaglige samarbejder på to niveauer.

  • For det første kan forskere søge mindre pilotbevillinger på 2-3 mio. kr. til nye toårige samarbejder, der skal testes.
  • Derudover kan etablerede og modne samarbejder søge større bevillinger på 10-20 mio. kr. til forskningsprojekter, der løber over 3-5 år.

Ansøgningsfristen er den 10. oktober 2019 kl. 14.00.

fghs

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om Evidensbarometeret, som Videnskab.dk lige har lanceret.