Video: Robot-brødre sveder som mennesker under træning

Robotterne bevæger sig meget som mennesker, og det er netop efterligningen af vores bevægelser, der er målet for udviklerne af robot-brødrene. (Youtube.com)

Robotterne bevæger sig meget som mennesker, og det er netop efterligningen af vores bevægelser, der er målet for udviklerne af robot-brødrene. (Youtube.com)

Kilde: 
02 januar 2018

Robot-brødrene Kenshiro og Kengoro er udviklet af japanske forskere i Tokyo og har en meget særlig egenskab.

For udover at kunne udføre avancerede træningsøvelser som mave- og rygbøjninger kan de to mekaniske menneske-replikanter også svede, mens de arbejder.

Det skriver forskere fra The University of Tokyo til Futurism.com.

I robotternes mekanik er der nemlig installeret et nedkølings-system, som går i gang, når metallet i robot-delene bliver varme.

Koldt vand bliver sprinklet ud på det varme metal og fordamper, hvilket minder en hel del om, når vi mennesker sveder.

Selvom der stadig er lang vej til robotter med en selvstændig og højtudviklet intelligens som i TV-serien Westworld, er opfindelsen af Kenshiro og Kengoro-brødrene ifølge de japanske forskere et spændende skridt på vejen.

ie

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.