Vægten på et kilo bliver ændret
1 kilo

Indtil nu har vi defineret vægten på et kilo ud fra en fysisk genstand. Men ny innovation betyder, at forskere nu kan fastslå et kilos vægt ved hjælp af en ligning. (Foto: Shutterstock)

Indtil nu har vi defineret vægten på et kilo ud fra en fysisk genstand. Men ny innovation betyder, at forskere nu kan fastslå et kilos vægt ved hjælp af en ligning. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
14 november 2018

Kilogrammet bliver opdateret.

Det betyder ikke, at din badevægt pludselig bliver mere overbærende, men at den videnskabelige definition af massen for et kilogram bliver omdefineret. Det skriver The Washington Post.

Indtil nu har vi fastlagt massen for et kilogram udfra vægten på en fysisk prototype. En cylinder, som hedder Grand K og er på størrelse med en golfbold.

Siden 1889 har den været prototypen på et kilogram – men det ændrer sig nu.

På fredag mødes regeringer fra forskellige lande i Versailles, hvor de med al forventning godkender den nye standard.

Det vil betyde, at Grand K-metalcylinderen bliver skiftet ud med en definition baseret på Plancks konstant, som er en ligning indenfor fysikken.

Blandt de syv grundlæggende måleenheder, som vi bruger til at måle verden op, er kilogrammet det sidste, der får en videnskabelig definition.

»Det her kan kaldes en festlig anledning, fordi det er den sidste standard fra 1875, som endelig bliver erstattet af ny innovation,« siger Martin Milton, der er direktør i Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM), i et interview med Associated Press.

De syv grundlæggende måleenheder er: Kilogram, meter, sekund, ampere, kelvin, mol og candela.

Standarden for de resterende seks måleenheder har tidligere været baseret på fysiske genstande.

For eksempel plejede længden på en meter at blive defineret udfra længden på en aflang metalstang.

ast

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.