Utroligt! Forskere oversætter edderkoppers spindelvæv til mærkværdig musik
Edderkopper Vibrationer Musik

I samarbejde med en musiker har en række forskere udviklet et instrument, der kan oversætte edderkoppespind til musik. Det hele kan opleves i Virtual Reality. (Foto: Shutterstock).

I samarbejde med en musiker har en række forskere udviklet et instrument, der kan oversætte edderkoppespind til musik. Det hele kan opleves i Virtual Reality. (Foto: Shutterstock).

Kilde: 
13 april 2021

Edderkopper lever i en verden af frekvenser og vibrationer.

Med deres fintfølende ben og krop, der er dækket af hår, kan de vurdere, hvad de forskellige vibrationer betyder, og hvert enkelte spind producerer sin egen særlige tone.

Tilbage i 2018 udviklede et forskerhold en metode til at oversætte tredimensionelle strukturer af spindelvæv til musik.

Sammen med musikeren Tomás Saraceno skabte de et interaktivt musikinstrument kaldet ’Spider’s Canvas’, og nu har de videreudviklet på projektet ved at tilføje muligheden for at interagere med spindelvævet i Virtual Reality.

Det skriver ScienceAlert.

Ifølge forskerne kan projektet hjælpe mennesker med at forstå edderkoppers komplekse evner til at producere net bedre, mens vi også kan lære mere om insekternes ’sprog’, der udtrykkes gennem vibrationer.

»Ved at høre og se spindelvævet på en og samme tid, kan du begynde at forstå, hvilket miljø edderkopper lever i,« fortæller Markus Buegler, der er ph.d. ved M.I.T i USA, i en pressemeddelelse.

Vibrationer opstår for eksempel, når en edderkop under opbygning af et net, strækker et væv ud, eller når en flue flyver ind i vævet.

Forskerne præsenterede det opdaterede instrument ved et nyligt foredrag ved American Chemical Society. Det oprindelige studie blev publiceret i tidsskriftet Journal of the Royal Society Interface i 2018.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.