Uhyggelig video-teknologi: Kan du spotte, at denne Nixon-tale om månelandingen er falsk?
nixon deepfake månelanding apollo 11

Skæbnen har bestemt, at de mænd, der tog til Månen med fred, nu også må hvile der i fred, siger Nixon i den skræmmende, falske video. (Foto: MIT University)

Skæbnen har bestemt, at de mænd, der tog til Månen med fred, nu også må hvile der i fred, siger Nixon i den skræmmende, falske video. (Foto: MIT University)

Kilde: 
21 juli 2020

Det amerikanske MIT Center for Advanced Virtuality omskriver historien.

I deres version vendte de berømte astronauter Neil Armstrong og Buzz Aldrin aldrig tilbage fra Månen, men måtte hvile der for evigt på den kolde, grå klode.

Det skriver MIT i en pressemeddelelse.

Universitetet har lavet en såkaldt ’deepfake’ (der er manipuleret video og lyd) af den amerikanske præsident Nixon. Se videoen i bunden af artiklen.

I MIT's version af historien holder han ’In Event of Moon Disaster’-talen, der er et ægte, historisk dokument, som heldigvis aldrig nåede amerikanerne dengang i 1969.

Den blev nemlig skrevet i tilfælde af, at noget gik helt galt for de amerikanske Apollo 11-astronauter på den farefulde færd tilbage til Jorden.

Holdet bag videoen har samarbejdet med en tale-skuespiller og et firma kaldet Respeecher, der producerer syntetisk tale ved hjælp af såkaldte ’deep learning’-teknik, skriver MIT.

Derudover har virksomheden ’Canny AI’ hjulpet med at udskifte video-dialogen, så Nixons læber og mund ser ud til at holde den falske tale.

MIT vil med den uhyggelige video – og meget andet indhold på den medfølgende hjemmeside – sætte fokus på dét, de ser som en afgørende udfordring i vores tid:

»Medieinformation er et kendt fænomen, men særligt på grund af deepfake-teknologi, og hvor nemt det er at sprede indhold online, er det blevet et afgørende problem i vores tid,« siger D. Fox Harrel, professor i digitale medier og kunstig intelligens ved MIT i pressemeddelelsen.

Du kan lære meget mere om misinformation på hjemmesiden moondisaster.org.

Se videoen her, og spørg dig selv, om du ville kunne gennemskue, at det var en falsk video?

Se en berørt, men falsk Nixon holde sin tale om de døde astronauter i videoen fra MIT her (Video: MIT)

tkt

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.