Tusindvis af bakteriedræbende tarm-vira kortlagt: Vigtigt våben mod antibiotikaresisten
antibiotika

Antibiotikakure er noget af det, der i dag bruges i dag til at bekæmpe antibiotikareistens, men det er ofte ikke uden bivirkninger. (Foto: Shutterstock) 

Antibiotikakure er noget af det, der i dag bruges i dag til at bekæmpe antibiotikareistens, men det er ofte ikke uden bivirkninger. (Foto: Shutterstock) 

24 maj 2022

Forskere på Københavns Universitet er kommet et skridt nærmere at forstå og bekæmpe antibiotikaresistens. 

Ved hjælp af en ny metode er det således lykkedes at kortlægge over 1.000 forskellige arter af bakterielle vira i menneskets tarme - såkaldte bakteriofager, der kan hjælpe med at fjerne de resistente bakterier.

Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.  

Det specielle ved bakteriofager - eller bare fager - er, at de fra naturens side af er designet til at få bugt med bakterier ved at inficere dem. På den måde fungerer de som en slags bakteriedræbende virus. 

Der findes allerede metoder til at identificere fager, men de er som oftest besværlige, hvor hver enkelt fag identificeres én efter én.

Den nye metode er baseret på kunstig intelligens, og her har forskerene fra KU »hurtig og effektivt« identificeret over 1.000 forskellige arter af fager. 

Ifølge forskerne er kortlægningen først og fremmest et vigtigt skridt i forståelsen af antibiotikaresistens, der hvert år slår flere hundredetusinde mennesker ihjel. 

Dertil har fager måske også færre negative bivirkninger tilknyttet end tilfældet er med antibiotika, der som oftest bruges som behandlingsmetode. 

Bakteriofager kan nemlig bruges til specifikt at få bugt med netop den enkelte inficerede bakterie, hvorimod antibiotika også rammer ‘gode’ bakterier, skriver KU. 

Håbet er at få udbredt den nye metode, fortæller ph.d-studerende Joachim Johansen fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, der har været en del af studiet. 

»Der er i hvert fald stort potentiale i forhold til at se på alle de bakterie-prøver, der allerede er indsamlet med vores nye metode. På den måde kan vi hurtigt indsamle en masse dna-data og begynde at identificere endnu flere fager,« siger han, ifølge KU. 

Studiet er publiceret i tidsskriftet Nature Communications. 

rf

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.