Trump tager æren for NASA’s bedrifter i Twitter-angreb, men rumfarten skabes ikke af én præsident alene
»NASA var lukket og dødt, indtil jeg fik det i gang igen,« lyder det i nyt tweet fra USA’s præsident. Men det amerikanske rumprogram bygger på årelange indsatser.
Trump tweet om Nasa stubberne

Videnskab.dk's faste rum-skribenter Helle og Henrik Stub fortæller om, hvordan flere af NASA's allerstørste bedrifter er lykkedes - og det er ikke Trumps fortjeneste. (Foto: Shutterstock) 

Videnskab.dk's faste rum-skribenter Helle og Henrik Stub fortæller om, hvordan flere af NASA's allerstørste bedrifter er lykkedes - og det er ikke Trumps fortjeneste. (Foto: Shutterstock) 

Som bekendt har Donald Trump, siden han blev præsident i USA, flittigt brugt mediet Twitter til at fortælle sin egen historie om, hvordan han ser på verden. Alt fra Nordkoreas leder Kim Jong-Un til Oscar-uddelingen  og Cola-light har været i skudlinjen – og nu er turen så kommet til det amerikanske rumagentur NASA.

Han skriver kort og godt i et tweet fra den 5. august:

»NASA var lukket og dødt, indtil jeg fik det i gang igen. Nu er det [NASA, red.] det mest livlige sted af sin art på planeten ... og vi har Space Force til at gå sammen med det. Vi har opnået mere end nogen administration i de første 3 1/2 år. Beklager, men det vil ikke ske med Sleepy Joe.«

Sleepy Joe er Trumps foretrukne øgenavn for den demokratiske præsidentkandidat Joe Biden.

Trumps tweet har i den grad fået folk til tasterne, for selv efter Trumps standard er dette tweet i usædvanlig høj grad usandt. Med lidt god vilje kan man dog finde en enkelt korrekt sætning, nemlig: »Og vi har Space Force til at gå sammen med det«. Lige bortset fra, at Space Force ikke har meget med NASA at gøre. Du kan læse mere om, hvad Space Force er, i artiklen Hvad skal Trumps Space Force gøre, og hvad vil militær i rummet føre til?

I denne artikel kan du læse vores argumenter for, at NASA bestemt ikke har været dødt, og hvorfor en enkelt præsident aldrig kan tage hele æren for det amerikanske rumprogram.

Om artiklens forfattere

Helle og Henrik Stub er begge cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.

I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.

De står bag bogen 'Det levende Univers' og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet 'Stubberne'.

NASA’s bedrifter under Trumps præsidenttid er ikke hans fortjeneste

Space Force er Trumps ide, men det er i virkeligheden nærmest en videreførelse af det meget ældre Air Force Space Command, som var en del af det amerikanske luftvåben. Det kan du læse mere om her.

NASA har aldrig været lukket og dødt. Og de ting, som NASA har udført i Trumps præsidenttid, har alle været forberedt længe før, han blev præsident.

Vi nævner her to eksempler:

Dragon-rumskibet med de to astronauter Robert Behnken og Douglas Hurley er et resultat af det såkaldte Commercial Crew Program, som blev startet i 2009 af USA’s daværende præsident Barack Obama med det formål at flytte nogle af NASA’s opgaver til den private industri.

Obama støttede dette projekt helt indtil han gik af i 2016. Og det gjorde det muligt for SpaceX at bygge rumskibet Dragon, ligesom Boeing fik udviklet rumskibet Starliner. Gennem mange år er der ofret milliarder af dollar, både fra NASA og fra firmaerne SpaceX og Boeing, til at bygge de nye rumskibe.

Perseverance-roveren, som blev sendt afsted mod Mars den 30. juli i år, begyndte man allerede at udvikle i 2013, igen under Obama. Det er helt normalt, at der går mellem fem og ti år fra et projekt bliver vedtaget, og indtil raketten opsendes.

Trumps ambitioner om Månen bygger på årelang indsats

Lige nu har Trump den ide, at amerikanerne skal tilbage til Månen senest i år 2024. Det skal foregå i det meget omtalte Artemis-projekt

Men hvis den plan overhovedet kan gennemføres, er det fordi, både SLS-raketten og Orion-rumskibet har rødder tilbage til Obama, og derfor allerede var delvist færdigbyggede, da Trump blev præsident.

Godt nok har Trump prøvet at søge om ekstra penge i Kongressen til sit måneprojekt, men indtil videre er det ikke gået alt for godt.

Der har takket være en mangeårig indsats været noget at bygge på til dette måneprojekt – men hvis NASA, som Trump antyder, skulle være begyndt helt forfra, fordi det har været ’lukket og dødt’, så havde den amerikanske præsidents projekt om at vende tilbage til Månen været totalt umuligt.

Rumfarten skabes ikke af én præsident alene

I det hele taget har det altid været amerikansk rumfarts største problem, at der næsten altid går mange år, fra man lægger en plan, til rumskibet kan starte.

Det er i virkeligheden en fuldstændig enestående begivenhed, at USA i sin tid i næsten ti år holdt fast ved præsident Kennedys Apollo-projekt om at sende mennesker til Månen.

Man kan argumentere for, at Apollo-projektet til dels blev set som et minde for Kennedy, kombineret med, at hans efterfølger præsident Lyndon Johnson havde en helt fantastisk evne til at forhandle med Kongressen, og at han netop inden for rumfarten valgte at videreføre Kennedys plan.

Alle de amerikanske præsidenter har sørget for, at der hvert år var penge nok til, at NASA kunne gennemføre et rumprogram. Nogle præsidenter var mere interesserede i rummet end andre, men NASA har altid haft mulighed for at arbejde med rumfart og lægge planer.

Derfor kan ingen præsident tage hele æren for det amerikanske rumprogram – det er en langsigtet team effort.

Rumfærge-projektet er et godt eksempel: Det blev vedtaget 1972 af præsident Nixon, men inden det sluttede i 2011, havde følgende præsidenter støttet projektet med midler til NASA: Gerald Ford, Jimmy Carter, Ronald Reagan, George H. W. Bush, Bill Clinton, George W. Bush og Barack Obama.

Trump har ikke betalt for Starship

Præsident Trumps tweet med beskyldninger mod NASA viste også en prøveopsendelse af rumskibet Starship, som er grundlaget for det privatejede SpaceX’ planer om at sende mennesker til Mars.

Da dette er et helt privat projekt, som alene er finansieret af SpaceX, kan ingen præsident tage æren for, at forsøget blev gennemført.

Endelig viser der det internationale aspekt, at en enkelt præsident ikke kan tage æren for et NASA’s bedrifter.

Rumfarten er i dag afhængig af et omfattende internationalt samarbejde, som kræver, at man kan planlægge ud over de fire år, en præsidentperiode varer.

Og lidt diplomati kan også være godt, når man nu, som NASA, havde brug for at forhandle med russerne om at sende astronauter op til ISS efter rumfærge-projektets ophør i 2011. Disse forhandlinger er alle gennemført, mens Obama var præsident.

NASA har overlevet mange præsidentvalg siden oprettelsen i 1958, så mon ikke også de vil klare valget 2020. De er i hvert fald hjulpet af en ting: Rumfart og rumbudgetter er ikke noget, der tales meget om i forbindelse med valgkampen.

 
 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.