Trump har underskrevet dokument, der kan skabe et amerikansk rummilitær
Kilde: 
22 februar 2019

En rumkrig med rummilitær, der angriber hinanden fra rumskibe. Det lyder som et velkendt sci-fi plot, men nu er der faktisk taget nogle konkrete skridt mod denne virkeligheden.

Donald Trump underskrev 19. februar et direktiv, der beordrer Pentagon til at etablere et ‘Space Force’, skriver Space.com.

LÆS OGSÅ: Vil Trumps 'Space Force' føre til krig i rummet?

Det amerikanske ‘Space Force’ skal fungere som den sjette gren af det amerikanske militær sammen med US Army, -Navy, -Air Force, -Marines og -Coast Guard.

Det skal det, hvis kongressen stemmer for direktivet, hvilket altså langt fra gør etableringen af en rumstyrke til en realitet endnu.

Ideen med en rumstyrke er at sikre en amerikansk dominans af det ydre rum, i en tid hvor nationer og private virksomheder i større grad gør krav på eksempelvis planeter.

Direktivet skal ses i lyset af, at der er en stigende interesse for kommerciel rumfart, rumturisme og en kolonisering af Mars.

»Præsident Trump har kaldt rummet for et nyt krigsførelsesdomæne. Rummet er vigtigt for militæret, det er sandt, men det er kun en lille del af, hvad der sker deroppe,« fortalte Laura Grego, seniorforsker ved the Union of Concerned Scientists' Global Security program, i en pressemeddelelse på vegne af sammenslutningen.

»80 procent af de næsten 2.000 satellitter (i rummet, red.) er civile, og de har afgørende betydning for kommunikationen og økonomien blandt menneskeheden,« fortæller hun og advarer derfor mod en optrappende konflikt i rummet.

LÆS OGSÅ: Privat virksomhed har for første gang i historien kurs mod Månen

Trumps ide om en amerikansk rumstyrke blev luftet første gang i marts 2018. Han satte siden skub i ideen i juni 2018, og nu har han altså underskrevet et direktiv, der officielt præsenterer forslaget.

LÆS OGSÅ: Kan Rusland nogensinde blive den førende rummagt igen?

LÆS OGSÅ: Rum-jura: Hvad sker der, hvis en astronaut pander en anden astronaut ned ude i rummet?

fghs

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.