Siden torsdag nat er Ukraine blevet ramt af bølger af russiske missilangreb, målrettet en række byer, lufthavne og militære kommandocentre. 

Støvet er kun ved at lægge sig, og der er mange spørgsmål, der stadig hænger i luften.

Blandt andet er det endnu ikke sikkert, hvilke type missiler russerne benytter sig af, fortæller Karsten Marrup, der er major og chef for Center for Luftoperationer på Forsvarsakademiet. Men han kommer med tre bud på missiler, som russerne kan have brugt: 

Zircon

Zircon-missilet er et hypersonisk missil, der kan flyve over ‘mach fem’, hvilket vil sige, at det kan opnå en hastighed hurtigere end  fem gange lydens hastighed - svarende til i omegnen af minimum 1.700 meter i sekundet. 

Det er kendt, at russerne er i besiddelse af missilerne, efter de testaffyrede missilet fra fregatter og ubåde tilbage i december.

»Sprængladningen er på omkring 300-400 kilo sprængstof, kan affyres fra skibe, luften eller ubåde og har en rækkevidde på op mod 1.000 kilometer,« fortæller Karsten Marrup.

»Samtidig er det enormt præcist. Det styres af et navigationssystem, der er til den russiske pendant til GPS, hvilket vil sige et satellitsystem, der giver koordinater, som missilet kan navigere efter,« forklarer han.

»Det er svært at sig helt nøjagtigt hvor præcist, men vi taler forventeligt om meter.«

Iskander

Iskander-missilet er et kortrækkende ballistisk missil med en rækkevidde på omkring 500 kilometer og en sprængladning på op til 700 kilogram med samme navigeringssystem som Zircon. 

Også dette missil er russerne kendt for at have. 

»I videoer fra Ruslands årlige militæroptog kan man se vogne med Iskander-missiler køre rundt,« siger Karsten Marrup. Der er også en række relevante videoer på internettet, hvor man både kan se opsætning og afskydning af missilet.

Iskander-missil vist frem under Sejrsparaden i Moskva 2015. (Foto: Boevaya mashina / CC BY-SA 4.0)

»Det er et kvasi-ballistisk missil, hvilket betyder, at det i modsætning til de fleste andre missiler ikke kun flyver i en ballistisk bue, men kan manøvrere væk fra dens bane.«

Et ballistisk missil, der ikke er kvasi-ballistisk, flyver lidt som når man kaster en tennisbold, fortæller Karsten Marrup.

»Hvis du kaster en tennisbold op i luften, kan du relativt nemt forudsige dens bane og gribe den igen - og et missil, der flyver sådan, er nemmere at skyde ned. Derfor er Iskander lavet til at manøvrere i luften, væk fra dens ballistiske bane, hvilket gør den sværere at beskytte sig imod.«

Iskander affyres fra land, idet at det skal affyres fra en såkaldt Transporter Erector Launcher (TEL) , i bund og grund en stor lastbil. Der findes dog også en lutbåren udgave – Kinzhal – som primært er lavet til at bekæmpe skibe og derfor ikke er relevant i denne kontekst.

Kalibr

Den sidste, og ifølge Karsten Marrup mest sandsynlige mulighed, er Kalibr-missilet, der er den russiske udgave af det amerikanske Tomahawk-missil.

»Det er en kapacitet, russerne besidder et forholdsvis stort antal af. Russerne har haft missilet siden halvfemserne, og vi ved blandt andet, at de har brugt dem i Syrien-konflikten,« siger Karsten Marrup. 

Kalibr-missilet er en lang cylinder, rund foran, vinger, sprænghoved på omkring 400-500 kg sprængstof, fortæller Karsten Marrup. (Foto: Allocer / CC BY-SA 3.0)

Missilet har en rækkevidde på 1.000-1.400 km og kan bære et sprænghoved på 400-500 kilogram sprængstof. 

Han peger på, at ud fra optagelserne fra Ukraine, vil han bedømme, at der højst sandsynligt er tale om Kalibr. 

»Missilernes udseende på optagelserne ligner meget Kalibr-missilet. De er lange, tynde cigarer, og på optagelserne kan man høre en jetturbine, som man kender dem fra denne type af missil,« siger han.

»Man kan ikke udlede noget for selve eksplosionerne. De opfører sig på samme måde, udover at det varierer med, hvor meget sprængstof de kan bære.«

Kalibr er Karsten Marrups bedste bud, men han understreger, at det stadig er for tidligt at konkludere noget.

»Der er endnu ikke kommet nok data frem til, at vi kan sige noget med sikkerhed. Men når man begynder oprydningsarbejdet, vil man højst sandsynligt finde vraggods fra de her missiler, og så vil man kunne komme tættere på en konklusion,« siger Karsten Marrup, major og chef for Center for Luftoperationer på Forsvarsakademiet.