Test: Kan du se forskel på ægte og kunstige ansigter?
Kunstige intelligenser bliver bedre og bedre til at narre os - men hvor god er du egentlig til at spotte, om et ansigt er blevet skabt af en computer?
Collage af AI-genererede ansigter

Ingen af de ansigter, du ser her, tilhører virkelige mennesker - de er alle sammen skabt ved hjælp af This Person Does Not Exist. (Grafik: thispersondoesnotexist.com / Videnskab.dk)

Ingen af de ansigter, du ser her, tilhører virkelige mennesker - de er alle sammen skabt ved hjælp af This Person Does Not Exist. (Grafik: thispersondoesnotexist.com / Videnskab.dk)

Kunstig intelligens har længe arbejdet på at skabe troværdige portrætter af mennesker, der aldrig har eksisteret, og noget tyder på, at de er ved at blive omend rigtig dygtige til det.

For nylig afslørede et studie eksempelvis, at man ved hjælp af såkaldt Deep Fake-teknologi kan skabe kunstige ansigter, der fremstår mere ægte end virkelige ansigter. I undersøgelsen blev forsøgspersonerne bedt om at kigge på henholdsvis billeder af rigtige mennesker og billeder skabt via hjemmesiden This Person Does Not Exist.

Videnskab.dk har indsamlet billeder fra de samme kilder og blandet dem med portrætter af virkelige mennesker fra den store Flickr-Faces-HQ-database, der faktisk er blevet brugt til at træne kunstig intelligenser i ansigtsgenkendelse. 

Og nu lyder spørgsmålet: Kan du kende forskel?

Hvis du bagefter får lyst til at teste dig selv i endnu flere discipliner, så gå på jagt i vores arkiv - der ligger mange skønne, sjove quizzer om alt mellem himmel og jord.

God fornøjelse!

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk