Surprise! Levende robotter overrasker deres skabere ved at formere sig
xenobot levende robot biologisk pac man selvreplikerende formerende

Den røde, Pac-Man-lignende tingest er en såkaldt ‘xenobot’, en levende robot, som forskere nu kan få til at formere sig. (Foto: Douglas Blackiston & Sam Kriegman)

Den røde, Pac-Man-lignende tingest er en såkaldt ‘xenobot’, en levende robot, som forskere nu kan få til at formere sig. (Foto: Douglas Blackiston & Sam Kriegman)

Kilde: 
03 december 2021

Videnskab.dk kunne sidste år berette, at forskere havde skabt levende, programmerbare organismer. Biologiske robotter med andre ord.

»De er komplet nye livsformer. De har aldrig tidligere eksisteret på Jorden«, sagde Michael Levin, en af hjernerne bag de såkaldte xenobotter, dengang.

Dernæst skete der noget, som forskerne ikke havde forventet: Nogle af de levende robotter begyndte at formere sig, uden at være blevet bedt om det - og det på en måde, som er helt unik blandt planter og dyr, skriver Tech Xplore.

Når xenobotterne bevægede sig rundt i deres små petriskåle, opsamlede de hundredevis af løse enkeltceller fra deres omgivelser, som de ‘slugte’ og lavede små ‘baby-xenobotter’ ud af. Efter få dage var de små ‘babyer’ blevet til fuldvoksne kopier af deres forældre.

Se de levende robotter i aktion her. (Video: University of Vermont)

Men, som forskerne fortæller det, var det så kostbar en affære, at det slog forældre-xenobotterne ihjel.

»De kan lave børn, men så dør systemet normalt også bagefter. Det er faktisk enormt svært at få systemet til at blive ved med at formere sig,« beretter Sam Kriegman, en af forskerne bag projektet, til Tech Xplore.

Derfor besluttede forskerne at hjælpe dem. Den samme supercomputer, som designede de oprindelige xenobotter, blev sat til at udregne et design, der kan formere sig mange flere gange uden at slå forældrene ihjel.

Det viste sig at være Pac-Man-formen, som ses i billedet ovenfor.

Disse nye forældre-xenobotter kunne lave børn, som lavede børnebørn, som lavede oldebørn, som lavede tip-oldebørn, fortæller Sam Kriegman.

Et mysterium, der vedbliver, er, hvorfor xenobotterne overhovedet kan formere sig på denne måde. Det ligger nemlig ikke umiddelbart i deres DNA.

Byggestenene i en xenobot er stamceller, som forskerne tager fra den afrikanske sporefrø Xenopus laevis. Under normale omstændigheder ville stamcellerne udvikle sig til hudceller, ikke formere sig - og forskerne ved ikke, hvor den nye adfærd kommer fra.

»Vi har det fulde, uændrede frø-genom, men der var intet, der antydede, at disse celler kan arbejde sammen på denne nye måde.« fortæller Michael Levin til Tech Xplore.

Det kan forskerne måske få besvaret inden længe. De aner nemlig mange muligheder for at bruge xenobotterne til at udforske et af livets mest basale overlevelsesstrategier: Formering.

De forventer også, at principperne bag biologiske, selvreplikerende robotter kan bruges i alt fra regenerativ medicin til fjernelsen af forurening og giftstoffer.

cll

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.