Hvad kan man se fra en ballon 30-35 km oppe? Åbenbart en hel del, hvis man spørger firmaet World View, der oprindeligt blev dannet for at give turister en oplevelse af at komme næsten ud i rummet med en ballon og se det hele lidt fra oven.

Men mens verden er optaget af ’ballongate’ og den kinesiske ballon, så er World View kommet på nye tanker. Turister kan være godt nok, men det store marked ligger i overvågning af Jorden.

Derfor er de kommet med en beskrivelse af, hvad balloner kan, som satellitter og droner ikke kan, med det formål at tiltrække investorer. Vi vender senere i artiklen tilbage til World View.

Kinas ballon

Det er klart, at man ikke kan undgå at tænke på den kinesiske ballon, som jo helt givet har haft en flot udsigt, mens den fløj hen over landet fra vest mod øst. Hvis den ville spionere, så har den haft gode muligheder, men det betyder ikke automatisk, at det var en ’spionballon’.

Her ses den omtrentlige rute, som den kinesiske ballon fløj. (Foto: Javier Zarracina/USA Today)

Amerikanerne har ikke virket meget bekymrede over, hvad ballonen kan have set – der er nogle raketsiloer i Montana, men dem kender Kina vist allerede.

At bruge en ballon på den måde svarer stort set til at stille sig op med et stort kamera med telelinse uden for en militærbase, og så gå i gang med at fotografere, i håb om at det er der nok ingen, der opdager.

Der er ikke noget, som er lettere at opdage og skyde ned end en ballon, og som vi har set, kan det få store politiske konsekvenser at forsøge at drive spionage på den måde.

Det har da også været foreslået, at ballonen skulle afprøve den amerikanske reaktion, men det er nu et meget mærkeligt tidspunkt, hvor udenrigsminister Blinken skulle have besøgt Kina for at søge at forbedre forholdet mellem de to lande.

I øvrigt opnår Kina ikke meget andet, end at nu falder ballonens udstyr i amerikanske hænder til en nærmere undersøgelse.

Vi ved naturligvis ikke, hvad Kina har anbragt under ballonen, men hvis man bare vil spionere, så har Kina faktisk en del moderne spionsatellitter, som flyver ude i rummet og dermed ikke krænker det amerikanske luftrum. Man kan dog ikke se helt så meget som fra en ballon, og satellitter har desuden den ulempe, at de passerer hen over et mål på få minutter.

Fra en satellit kan man kun tage øjebliksbilleder, men hvis man har tilstrækkeligt mange, så behøver der ikke at være så lang tid mellem billederne. I 2022 opsendte Kina 45 militære satellitter, USA 30 og Rusland bare 15. Så det er lidt svært at se, hvad de skal med en spionballon.

Tilbage til world view

Vi citerer direkte fra World Views hjemmeside om, hvad man kan se fra en ballon 30 km oppe. De kalder deres observationsplatforme for Stratollites. World News skriver:

»World Views fjernstyrede Stratollites flyver fem gange tættere på Jorden end satellitter og tager billeder i høj opløsning med meget større detaljer. Og da de vedvarende kan svæve over et målområde i flere måneder, giver de et mere klart billede af ændringer på jorden end satellitter, der kun flyver over et målområde på samme tid hver dag.«

»Vores Stratollites opererer i højder på op til 29 km i dage, uger og måneder i træk. De tilbyder 250 W strøm og en nyttelastkapacitet på 50 kg (med større kapacitet tilgængelig snart.) De kombinerer fordelene ved geostationære satellitter 36.000 km oppe, satellitter i lave baner og højtflyvende droner – og tilbyder den ideelle blanding af opløsning, nøjagtighed og vedvarende overvågning af udvalgte mål. Og altsammen til en brøkdel af prisen.«

»Den høje opløsningsevne-kombineret med infrarød-, radar- og andre fjernmålingsfunktioner kan levere et væld af indsigt på tværs af en række applikationer, herunder at hjælpe landbrugsudbytter, energi- og mineraludforskning samt sporing af naturbrande, stormsystemer og drivhusgasser.«

Intet under, at World View ser et stort marked, men det kan kun være et civilt marked, hvor ballonen ikke risikerer at blive skudt ned. De regner med at kunne garantere en uafbrudt overvågning af et bestemt område i op til 45 dage og en opløsningsevne på 5 cm på billederne.

Det svarer til, hvad de store, amerikanske Keyhole-spionsatelliter kan klare – men de er også bygget som et Hubbleteleskop, der er rettet mod Jorden i stedet for rummet, og de er derfor ganske kostbare.

Tegning af en amerikansk spionsatellit af typen Keyhole. Bemærk, hvor meget den ligner Hubble teleskopet: Det er antaget, at grunden til at man overhovedet gik i gang med Hubble, var at den kunne ’arve’ rigtig meget fra spionsatellitterne, hvilket jo bragte prisen ned. (Grafik: USAF)

Det er muligt, at vi i de kommende år kommer til at se en stigende interesse for at bruge balloner til civile jordobservationer, alene på grund af prisforskellen. Det vil også have den fordel, at der så kommer færre satellitter ud i rummet, som er godt på vej til at blive overfyldt.

En billig tur i rummet

Ideen om ballonture ud til den øvre atmosfære er nu ikke helt opgivet.

Man kommer naturligvis ikke ud i rummet, for så skal man mere end 100 km op. Men man er højt nok oppe til, at himlen er mørk, men dog ikke helt sort. Det er muligt at se de lavere lag af atmosfæren som et blåt bånd langs horisonten, og se jordens runding.

På billedet illustrerer virksomheden, hvor højt over Jorden ballonen svæver. (Foto: World View Enterprises)  

Den største fordel er, at man kan give sig god tid og ikke kun oplever et par alt for korte minutter i rummet. Når World View kommer i gang, så vil en flyvetur vare 6-8 timer og omfatte følgende punkter:

• Start før daggry
• En to timer klang opstigning til omkring 30 km
• 4-6 timer til at nyde udsigten
• En 1 time lang nedtur
• Kabinen frigøres og glider ned mod Jorden under et såkaldt ’parafoil’ - en slags vinge
• Landing

Og så er der den ekstra fordel, at World View håber på at kunne sende deres balloner op fra mange steder, lige fra Grand canyon i USA til Pyramiderne, Afrika og Sydamerika. Men alt dette ligger nok nogle år ude i fremtiden.

Billigt bliver det helt bestemt ikke, men nok billigere end, hvis man vil krydse 100 km-grænsen til rummet.