Danmark skal være med helt fremme i bussen, når det kommer til at udvikle fremtidens batterier til elbiler.

Det er i hvert fald ambitionen på Aarhus Universitet, hvor man netop har modtaget 85 millioner kroner til udviklingen af et batteri, der skal placeres under sædet på bilen og kunne oplades på blot 6 minutter, skriver universitet i en pressemeddelelse. 

Målet er, at batteriet får en levetid på i hvert fald 20 år, og det nye batteri designes, så det holder en lav vægt, kan køre godt 350 kilometer på en opladning og kræver minimum vedligeholdelse. 

Et kritikpunkt af elbilsbatterier i dag er, at de indeholder metaller og råstoffer, som kan være svære at udvinde. På Aarhus Universitet bliver projektets omdrejningspunkt at reducere behovet for det efterspurgte råstof litium, der bruges i computere, mobiler og anden elektronik i dag. 

»Vi kigger på hele batteriets livscyklus fra råmaterialer til industriel produktion, distribution, drift med lang levetid og genanvendelse,« siger Corneliu Barbu, adjunkt ved Institut for Elektro- og Computerteknologi på Aarhus Universitet i pressemeddelelsen.

»Det handler om at skabe et kredsløb af resurser, hvor vi har mulighed for at genanvende råstoffer eller hele batteriet i nye applikationer,« fortsætter han. 

I sidste uges nyhedsopsamling berettede vi om, hvordan forskere fra det amerikanske universitet Penn State om tre år satser på at have et superbatteri klar til elbilerne.

På Aarhus Universitet sigter man efter at holde speederen i bund og prøvekøre det første batteri om fire år og have det klar til det brede bilmarked om syv år. Projektet er støttet af EU’s store innovationsprogram Horizon 2020 - det kan du læse mere om her.  

Flere planteædere i landskabet

Det kan løfte biodiversiteten, hvis vi lader store græssende dyr som heste, krondyr, elge og bisonerne boltre sig i naturen. 

Det skriver Københavns Universitet på baggrund af en ny rapport, som forskere fra Aarhus- og Københavns Universitet står bag.

Når store græssende dyr driver rundt i naturen, er det nemlig til stor gavn for insekter, dyr og planter, fordi det skaber variation i landskabet og flere levesteder.

Samtidig leverer det frisk møg året rundt, som insekterne kan svømme rundt i. 

Det kaldes ‘rewilding’, når man slipper de store dyr løs for at genoprette de naturlige processer i økosystemet, så de kan mæske sig i græs uden at få tilført ekstra foder.

Ifølge pressemeddelelsen kan planteædere på helt naturlig vis være med til at regulere, hvor højt græsset gror over et helt år. For eksempel kan de holde græsset lavt om sommeren og give plads til planteproduktionen.

Det har den positive effekt, at forskellige urter kan skyde op og sætte frø, der er ren guf for den slags pollenspredere. 

En ting, der imidlertid er vigtigt at være opmærksom på ifølge forskerne, er antallet af store græssere per hektar - antallet har nemlig en betydning for, hvilke arter der trives.

Men helt generelt vurderes det i rapporten, at der er brug for flere fritgående planteædere.

»På trods af disse usikkerheder vurderes det som sikkert, at tætheden af planteædere i uhegnet natur i Danmark er langt under det naturlige interval, mens tætheden i typisk naturpleje er langt over det naturlige interval. Hovedparten af landskabet er altså enten under tilgroning eller overgræsset i sommermånederne med tab af biodiversitet til følge,« fremgår det i den videnskabelige rapport.

I dag er der gang i flere rewilding-projekter i Danmark, hvor kvæg og heste er umiddelbart de mest anvendte. Det kan du læse mere om her.

Gigantisk, global meningsmåling: Bred bekymring om klimaet

Vi skifter spor og hiver fat i en ny undersøgelse, der viser, at en stor del af verdens befolkning - faktisk hele 64 procent - er bekymrede for klimaet og mener, at klimaforandringer skal ses som en global krise.

Undersøgelsen er blevet udarbejdet af  FN’s globale udviklingsorganisation, UNDP, sammen med University of Oxford, og resultaterne er blevet omtalt af både danske og udenlandske medier i denne uge.  

De nye resultater stammer fra en af verdens største meningsmålinger, der har spurgt 1,2 millioner mennesker fra 50 af verdens lande.

Det er særligt unge, der angiver, at de er bekymrede over klimaets tilstand. Hele 69 procent af de adspurgte mellem 14-18 år mener, at der er tale om en global krise, skriver The Guardian. 

Blandt respondenterne var beskyttelse af regnskoven, grøn energi og et mere klimavenligt landbrug højt på listen, når det kommer til at tackle klimaforandringerne - dog med lokale forskelle.

»Folkets stemme er klar - de vil have handling på klimaområdet,« siger Cassie Flynn, som er klimarådgiver hos UNDP, til The Guardian.

Ifølge professor Stephen Fisher fra Oxford University er de nye resultater en ‘skattekiste af data’ med et klart budskab:

»Anerkendelsen af klimakrisen er meget mere udbredt end tidligere antaget,« siger han til The Guardian.

For at nå så langt ud som muligt er UNDP gået anderledes til værks, end det er set tidligere. De har nemlig delt undersøgelsen via reklamer i spil-applikationer på mobiler på tværs af 17 forskellige sprog.

I Politiken uddyber professor og sociolog Malcolm Fairbrother imidlertid, at man skal være påpasselig med at konkludere alt for meget på baggrund af resultaterne, fordi metoden ikke nødvendigvis leverer et et repræsentativt udsnit af de forskellige landes befolkninger.

Du kan dykke ned i ‘skattekisten’ her - og læse mere i The Guardian.