Større og vildere: Verdens største radioteleskop er åbnet
Søndag åbnede verdens største radioteleskop, FAST, officielt i Kina. Anlæggets areal svarer til 30 fodboldbaner, og 8.000 kinesere har måttet forlade deres hjem for at give plads til videnskaben. Dansk forsker er »afdæmpet entusiastisk.«
FAST radioteleskop rummet radiobølger

Kina har bygget verdens største radioteleskop, FAST. Det har en diameter på 500 meter. (Foto: CAS)

Verdens folkerigeste land er for alvor stemplet ind i kampen om at kortlægge universet. I Guizhou-provinsen i den sydvestlige del af Kina har man netop holdt officiel åbningsdag på verdens største radioteleskop, FAST (Five-hundred-meter Aperture Spherical Telescope).

Med en diameter på 500 meter og et samlet areal, der svarer til 30 fodboldbaner, bliver FAST verdens største radioteleskop. Det hidtil største radioteleskop, Arecibo Observatory i Puerto Rico måler til sammenligning ’kun’ 305 meter i diameter.

Åbningen af FAST giver ifølge den danske astronom Christian Brinch spændende muligheder.

Fakta om anlægget

Pris: 1,2 milliarder kroner
Diameter: 500 meter
Areal: Svarer til 30 fodboldbaner
Består af: 4.450 trekantede paneler

»Teleskopet kan give os ny og mere detaljeret viden om Mælkevejens dannelse og udvikling, mens det for andre galakser kan være med til at teste modeller for universets udvikling,« siger Christian Brinch, der er adjunkt ved Niels Bohr International Academy på Københavns Universitet.

LÆS OGSÅ: Danmark poster millioner i verdens største teleskop

Teleskopet skal kigge efter exoplaneter

Hydrogen er det mest forekommende molekyle i universet. Derfor kan man studere galaksers struktur ved at kortlægge hydrogenindholdet. Hydrogen udsender stråling, der præcis rammer den bølgelængde, som FAST kan måle.

Den anden store »science case«, som FAST muliggør, er ifølge Christian Brinch, at man kan bruge teleskopet til at lede efter exoplaneter.

»Man håber at kunne observere signaler fra exoplaneter, selvom det endnu aldrig er lykkes at finde nogen med denne metode.«

Exoplaneter er planeter, som kredser omkring andre stjerner end solen. I vores eget solsystem findes planeten Jupiter, som udsender radiobølger. Håbet er, at nogle af disse exoplaneter minder om Jupiter og derfor også udsender radiobølger, der kan måles med FAST.

Læs også: Verdens største teleskop skal afsløre universets historie

FAST radioteleskop rummet radiobølger

Det har kostet omkring 1,2 mia. kroner at opføre FAST. (Foto: CAS)

Er vi alene i universet?

FAST giver også potentielt mulighed for omsider at give os svaret på det spørgsmål, der har naget menneskeheden i så mange år: Er der liv derude?

Teleskopet skal da også bruges til at »observere kommunikationssignaler fra andre planeter« ifølge det kinesiske nyhedsmedie Xinhua.

Det betyder dog ikke, at vi skal glæde os for tidligt, forklarer Christian Brinch.

»Det er den mere eksotiske side af sagen. Man har brugt andre radioteleskoper til at lede efter radiosignaler af ikke-naturlig oprindelse, som det hedder, i USA i mange år. Det kan man naturligvis også gøre med det her teleskop,« siger Christian Brinch og uddyber:

»Man bruger en masse tid på at stirre op i himmelen, mens der er en meget lille sandsynlighed for succes. Som de fleste nok ved, har vi aldrig fundet noget, men det høster meget omtale. Jeg synes, det er mere spændende at observere kendte exoplaneter og skaffe ny viden om dem.«

LÆS OGSÅ: SETI-forsker: Verdens største teleskop skal guide rumvæsner til Jorden

Størrelsen på FAST gør teleskopet hurtigere

Med sine 500 meter i diameter er FAST betragteligt større end Arecibo Observatory i Puerto Rico, der kun kan bryste sig af 305 meter. Den virkelige kvalitet ligger dog ikke i størrelsen alene, men i den hastighed anlægget kan observerer universet.

Hvor meget bedre er det nye anlæg så egentlig?

»Det er svært at give et godt svar. Selvfølgelig betyder størrelsen noget for opløsningen af de billeder FAST kan producere, men det er ikke det altafgørende,« forklarer Christian Brinch.

Den helt store fordel ved det nye teleskop sammenlignet med det mere end 50 år gamle Arecibo Observatory er, at det hurtigere kan indsamle observationer.

»En kilde på himlen udsender et signal, og det er det, teleskopet observerer. Fordelen ved et stort teleskop er, at man behøver kortere tid til at samle nok signal. Dermed kan man lave langt flere observationer, end man ville kunne nå med Arecibo.«

»Samtidig har FAST små motorer under hvert spejlpanel, så man kan deformere spejlet og dermed kan observere lidt til siden. Det betyder, at teleskopet kan kigge på et langt større område af himlen.«

Man kan altså studere mere himmel hurtigere, men resultatet af det enkelte billede øges ikke markant på det nye teleskop.

LÆS OGSÅ: Må vi præsentere SALT, alle stjernekiggeres drøm

8.000 mennesker har måtte flytte for byggeriet

Opførelsen af så kæmpemæssigt et teleskop kræver noget helt særligt fra naturens side:

  • En naturlig fordybning i jorden og/eller nogle afskærmende bjerge.
  • Samtidig er det nødvendigt at minimere den menneskeskabte radiostrålig fra eksempelvis mobiltelefoner.

Derfor har 8.000 kinesere måtte forlade deres hjem i forbindelse med opførslen af FAST.

»I min verden er teleskopet ikke på top tre over nye og spændende yndlingsapparater. Det betyder ikke, at det ikke er nyt og spændende, men det er et lidt nichepræget instrument, der dybest set ikke kan noget nyt, det kan bare gøre det hurtigere og bedre end det gamle alternativ,« siger Christian Brinch.

Han følger dog straks op med lidt mere optimisme på det nye anlægs vegne.

»Nu skal jeg jo passe på, hvad jeg siger. Det kan være, at de finder signaler fra en anden civilisation i morgen, og så er det pludselig det mest fantastiske apparat i verden. Grundlæggende mener jeg bare, at deres ’bread and butter science’ (hverdagsforskning, red.) er mere stilfærdig. Det er vigtigt og spændende arbejde, men det er ikke noget, der vil skabe store overskrifter.«

LÆS OGSÅ: Universets renæssance i fokus

Indstilling af teleskopet tager… tre år!

Selvom teleskopet officielt blev åbnet søndag, betyder det på ingen måde, at alverdens forskere nu kan kaste sig over den videnskabelige gigant. Det skal nemlig lige indstilles først. Og det tager tid.

Faktisk regner man med, at det tager tre år.

»Tre år lyder som lang tid. Det betyder dog ikke, at man ikke kan bruge det undervejs. Om tre år er teleskopet færdigkalibreret. Det har ni forskellige modtagere, som skal kalibreres individuelt. Det tager måske et par måneder per modtager og dermed flere år alt i alt. Man FAST kan sagtens bruges til videnskabeligt arbejde før.«

Det svarer til at indstille en køkkenvægt:

»Når du har din køkkenvægt derhjemme, og du tænder for den, skal der gerne stå 0. Når du sætter en liter vand på, skal der gerne stå 1.000 gram. At kalibrere betyder dybest set at indstille, så den måler rigtigt. Det er nemlig ikke givet, at et nyt instrument gør det,« siger Christian Brinch.

Konkret gør man det, at man retter teleskopet mod kilder, man ved, hvad udsender. Når teleskopet så er indstillet til at måle rigtigt mod de kendte kilder, kan man rette det mod ukendte kilder og begynde det egentlige videnskabelige arbejde.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om Evidensbarometeret, som Videnskab.dk lige har lanceret.


Det sker