Skal fremtidens tøj laves af hamp?
Hamp er mere end en hashplante. Og måske kan den gøre tøjindustrien grønnere. Men det afhænger af os forbrugere.

Kom med værten Hamid i hamp-marken, hvor han undersøger, om hamp kommer til at erstatte bomuld i fremtidens skjorter. (Video: TJek)

Kom med værten Hamid i hamp-marken, hvor han undersøger, om hamp kommer til at erstatte bomuld i fremtidens skjorter. (Video: TJek)

Indrømmet. Tøj er måske ikke det første, der dukker op i hovedet, når man tænker på hampplanten og dens grønne blade.

Men nu skal det altså hverken handle om joints, hashtåger eller olier.

For faktisk mener nogle, at hamp kan være med til at gøre den klimasyndende modeindustri en hel del grønnere.

Hamp er nemlig en klimavenlig plante, og man kan lave tøj af dens fibre. 

Men er det realistisk, at vi kommer til at bruge hamp i stedet for eksempelvis bomuld, og hvor klimavenlig en løsning er hamp-tøj egentlig?

Det undersøger vi i dagens afsnit af Klimax, klimaserien på Videnskab.dk's YouTube-kanal Tjek.

Og til det har vi fået kyndig hjælp af Poul-Erik Jørgensen, som forsker i tekstilmaterialer ved VIA University Collegem og Johannes Ravn Jørgensen, lektor ved Institut for Agroøkologi - Afgrødesundhed ved Aarhus Universitet.

Klima-serien Klimax på YouTube

Klimax er Videnskab.dk's serie om klima på YouTube-kanalen Tjek.

Tjek er Videnskab.dk's unge-magasin på YouTube.

Klimax ruster unge til klimadebatten og giver dem lyst og mod til deltage.

Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden.

Fra kradse klæder til behagelig beklædning

Faktisk brugte man allerede i vikingetiden den grønne hampplante til at lave tøj af.

Men dengang var kvaliteten af hamp-tøjet kradsende og kløende, og med tiden fik vi meget blødere og mere behageligt tøj af bomuld.

I dag eksperimenteres der stadig med at lave tøj af hamp.

Og heldigvis er det blevet muligt at lave tøjet, så det er noget rarere at have på end i vikingetiden.

Men processen er kompliceret, og hampplanten skal igennem en masse forarbejdning, før du kan iklæde dig et stykke tøj lavet af fibrene fra den grønne plante.

Se, hvordan det foregår, i videoen øverst i artiklen.

En klimavenlig afgrøde

Dele af tøjindustrien ser mod hampplanten, når de skal finde mere bæredygtige måder at producere tøj på.

For i modsætning til bomuld kræver hamp næsten ingen sprøjtemidler eller kunstvanding.

Og så giver planten et stort udbytte per areal.

Samtidig er hamp en af de stærkeste naturfibre, vi har.

Det vil sige, at dit hamp-tøj kan holde i rigtig mange år uden at gå i stykker – måske endda hele livet.

Hampplanten trives godt i det nordiske klima, og derfor er den særligt interessant for producenter i lande som Danmark.

Hvis vi laver tøj af hamp, kan vi nemlig rykke produktionen tættere på, og det er ikke kun en fordel for klimaet. Det gør det også nemmere at kontrollere og sikre gode arbejdsforhold for dem, der arbejder i produktionen.

Hampplanten har altså et stort grønt potentiale. 

Alligevel er det hamp-tøj, du kan få fingre i i dag, desværre ikke så klimavenligt, som det har potentiale til.

Hamp-teknologien er forældet

Hvis du køber en hamp-skjorte i dag, har den formentlig ikke været helt billig i klimaregnskabet.

Det kræver nemlig meget energi at lave hampplanten om til stof.

Og meget af den energi kommer fra fossilt brændstof, som udleder CO2.

Der er flere grunde til, at det kræver så meget energi at lave stof af hamp.

Der er nemlig mange led i produktionsprocessen, og de teknikker, vi har til rådighed, er meget forældede, i forhold til dem vi bruger til at lave stof af eksempelvis bomuld.

Hvis vi skal kunne lave klimavenligt hamp-tøj, kræver det altså en teknologisk udvikling og nogle nye processer, så vi kan forarbejde hampen uden at udlede store mængder CO2.

Fremtiden afhænger af forbrugerne

På nuværende tidspunkt er hamp-tøj altså ikke et grønnere alternativ til meget af det tøj, der ellers bliver produceret.

Det skyldes primært, at der ikke er særligt stor efterspørgsel på tekstil lavet af den grønne plante.

Så længe vi som forbrugere ikke køber hamp-tøj, kan det heller ikke svare sig økonomisk for hverken landmænd, tøjproducenter eller investorer at satse på hamp.

Og så kommer der ikke gang i en mere bæredygtig og omfattende hamp-industri.

Hvis hamp for alvor skal blive et godt og klimavenligt alternativ til andre tekstiler, afhænger det altså især af, om vi som forbrugere har lyst til at investere i tøj lavet af den grønne plante.

Derfor skal vi nok lidt ud i fremtiden, før hamp-tøj for alvor kan gøre en forskel for klimaet.

Viden fra forskere og fagfolk

Du kan blive klogere på de mange fordele og udfordringer ved at anvende hamp i tøjindustrien i videoen ovenfor.

Informationerne i videoen bygger på viden, som Tjek har fået fra følgende kilder:

  • Poul-Erik Jørgensen, forskningsleder for programområde omkring materialer og materialeteknologi, VIA University College

  • Johannes Ravn Jørgensen, lektor, Institut for Agroøkologi - Afgrødesundhed, Aarhus Universitet

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Hubbles utrolige billeder her.