Sådan kan droner og flyvende biler ændre vores byer
Vi står ansigt til ansigt med en pandemi og overfor et klimanedbrud. Droner og flyvende fartøjer kan blive afgørende for vores omtænkning af det urbane miljø, skriver forsker.
Droner lufttaxi bymiljø fremtiden netværk transport forurening trafikpropper udvikling VTOL

Indførelsen af de flyvende fartøjer i byerne kræver, at vi ændrer byplanlægningen og byggemiljøet markant. (Illustration: Hawkins Brown, Heathrow City/Factory Fifteen)

Indførelsen af de flyvende fartøjer i byerne kræver, at vi ændrer byplanlægningen og byggemiljøet markant. (Illustration: Hawkins Brown, Heathrow City/Factory Fifteen)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Droner, personlige flyvende biler og lufttaxi-service kan blive en del af vores hverdag inden så længe, og de vil skabe ny mobilitet og transportruter.

Dronerne vil blive brugt til overvågning, levering samt i byggebranchen, i takt med at den bevæger sig imod automatisk styring af arbejdsprocesserne.

Indførelsen af de flyvende fartøjer i byerne kræver, at vi omlægger byplanlægningen og byggemiljøet markant. Droner og andre luftfartøjer kræver landingspladser, opbevaringssteder og opladningsstationer. 

De kan blive startskuddet til en hel ny bygningsstil og føre til mere bæredygtig arkitektur og design.

Luftens tidsalder

Private droner er af forskellig størrelse og kompleksitet. 

De er udstyret med forskellige elementer som højopøsningskameraer, leveringsmekanismer og termisk billedteknologi til højttalere og skannere.

I den offentlige sektor bliver droner brugt af katastrofeberedskabet og brandvæsenet til at tackle brande, der kan være til fare for brandfolkene.

I løbet af coronaviruspandemien har politiet brugt droner til at håndhæve lockdown

Droner, der almindeligvis bliver brugt af landbruget, har sprøjtet desinfektionsmiddel over byerne.

Fakta
Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Fra sci-fi til hverdag

I Storbritannien afprøver man transport af medicinsk udstyr og lægemidler til Isle of Wight.

I fremtiden vil vi muligvis også se VTOL-luftfartøjer til privat brug og som lufttaxi-service (VTOL står for Vertical Take-Off and Landing, et begreb der dækker over flyvemaskiner med faste vinger, som kan starte og lande lodret, red.).

De fleste sci-fi fans er nok godt bekendt med Syd Meads illustrationer af Spinner VTOL-fartøjet i filmen Blade Runner.

Territory Studio leverede en omhyggeligt udført illusion af oplevelsen af at flyve denne type fartøj i Spinner-fartøjerne i Blade Runner 2049.

Flyvende biler er en realitet

Nu er de flyvende biler en realitet. En række virksomheder er i gang med at udvikle eVTOL med elektriske multi-rotor jetfly, og en helt ny motorsport er ved at blive etableret omkring dem.

Disse fartøjer kan potentielt forandre vores byer, men de skal først testes i stort omfang i det urbane luftrum.

Et studie udført af Airbus fandt, at offentlighedens bekymringer i forhold til VTOL fokuserer på sikkerheden på menneskene på jorden og på støj.

Nye byer

Droner og VTOL vil føre til ny arkitektur og infrastruktur. Eksisterende bygninger skal tilpasses med landingsmuligheder, fotovoltaiske paneler (solpaneler, red.) for at forbedre energieffektiviteten, opladningsstationer til leveringsdronerne og landskabspleje, der kan mindske støjudledelsen.

En række virksomheder er allerede i gang med at afprøve leveringservice med droner.

Bygningerne skal tilpasses disse nye netværk, og nye designprincipper skal implementeres i fremtidige bygninger.

Arkitekten Saúl Ajuria Fernández har designet en urban droneport. (Video: Saúl Ajuria Fernández)

Arkitekten Saúl Ajuria Fernández har udviklet et design for en 'drone port hub', der fungerer som en bistade, hvor dronerne kan genoplade og hente pakker til distribution.

Arkitektfirmaet Humphreys & Partners har udviklet et design kaldet Pier 2 af fremtidens modulære boligenheder med en frithængende droneport til leveringstjenester.

Mere bæredygtige byer

Norman Foster Foundation har designet en droneport til levering af lægemidler, medicinsk udstyr og andre ting for landlige samfund i Rwanda, som også er beregnet til at være et sted, hvor man samles samt modtager undervisning i robotteknologi.

Droner kan også hjælpe urbane miljøer med at blive mere bæredygtige.

Forskere ved Universitetet Stuttgart har udviklet et re-konfigurerbart arkitektonisk baldakin-system implementeret af droner. Baldakinen følger Solens retning og reducerer derved behovet for ventilation.

Droner lufttaxi bymiljø fremtiden netværk transport forurening trafikpropper udvikling VTOL

Cyber Physical Macro Materials, University of Stuttgart. (Foto: ICD/ITKE University of Stuttgart. M Aflalo, J Chen, B Tahanzadeh)

Efterspørgslen på lufttaxi-service og flyvende biler vil stige, hvor andre transportsystemer ikke formår at løfte opgaven.

Airbus-forskning har fundet, at Los Angeles og Mexico City (begge byer er berygtede for trafikforurening) havde den største efterspørgsel på VTOL.

Afgørende for vores omtænkning af det urbane miljø

For at få plads til de flyvende fartøjer skal byerne finde plads til at bygge landingspladser, lufthavnslignende infrastruktur og opladningsstationer.

Hele dette logistiksystem i det nedre luftrum (under cirka 150 meters højde), som jeg kalder 'svæveluftrummet', får brug for et trafikstyringssystem. 

Drone Aviary from Superflux on Vimeo.

Et godt eksempel på, hvordan det kan gøres, er designstudiet Superflux's spekulative projekt Drone Aviary. En række droner med forskellige funktioner bevæger sig rundt i bymiljøet i et netværk. De følger forskellige ruter i forskellige højder.

Det er en afgørende periode i den urbane historie – vi står ansigt til ansigt med en pandemi og overfor et klimanedbrud. Droner og flyvende fartøjer kan blive afgørende for vores omtænkning af det urbane miljø.

Paul Cureton hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.