Hvis vi for alvor skal udforske rummet og studere universets store spørgsmål, skal vi have langt flere raketter med måleinstrumenter af sted. Det vil samtidig gøre det muligt at lave mere præcise målinger og tage bedre billeder af vores egen klode, så vi kan blive klogere på os selv.

Flere opsendelser kræver markant lavere priser, og derfor står lavprisraketter øverst på drømme-ønskesedlen hos astrofysiker Kristian Pedersen, direktør for DTU Space.

»Begrænsningen er lige nu på al rumaktivitet, at det er så forbandet besværligt og derfor dyrt at få ting ud i rummet. Hvis vi fik en raket, der hurtigt kunne flyve en masse kilo ud i rummet til samme pris, som det koster at flyve over Atlanten, ville rummet for alvor rykke,« mener Kristian Pedersen.

Raketten skal både være billig og sikker

Ifølge Kristian Pedersen har det kostet omkring 10.000 dollar at sende et kg last ud i rummet, stort set siden det blev en mulighed i 1960’erne.

Private aktører som Elon Musk, der i projektet Space X bygger sine egne raketter, har presset prisen en smule ned, men den er stadig alt for høj. Det koster nemlig mange penge at sikre sig, at raketten ikke eksploderer med den dyrebare last, så snart den prøver at lette fra Jorden – som vi for eksempel har set nogle gange under Space X’s eksperimenter.

»Det duer jo ikke at nøjes med at betale 10.000 kroner for en raket, hvis kun 1 ud af 10 kan løfte sig fra Jorden eller springer i luften med den satellit, som man har betalt en milliard for at bygge. Så jeg ønsker mig en raket, der både er billig og sikker,« bemærker Kristian Pedersen.

En ny Andreas Mogensen, tak!

Direktøren for rumforskningsenheden på Danmarks Tekniske Universitet har flere drømme. Ud over en meget billig og driftssikker raket, vil han også gerne bede om en ny Andreas Mogensen, som i 2015 blev den første danske astronaut i rummet.

Andreas Mogensen i arbejdstøjet. (Foto: James Blair)

»Det behøver ikke nødvendigvis være en ny dansker i rummet, men en dansker, som er villig til at komme på videnskabelig opdagelsesrejse og er i stand til at finde gennembrud, om det så er ved at se ind i materiens inderste eller ved at forstå universets dybder,« siger Kristian Pedersen og uddyber:

»Det gode ved Andreas er, at han både er en fantastisk person og ambassadør, og han magtede at stå i spidsen for et stort projekt. Man kunne sagtens forestille sig mange andre forskningsprojekter, der også var højprofilerede og med den rette eksponering kunne få et stort folkeligt gennembrud, som Andreas jo fik.«

»Det har vi brug for af mange grunde, ikke mindst for at inspirere og tiltrække unge, dygtige mennesker til naturvidenskabelige og tekniske uddannelser,« mener Kristian Pedersen.

Et sidste fromt rum-ønske må jo så være, at julemanden læser Videnskab.dk. Det kan vi kun støtte.

Glædelig jul!