Ren luft redder milliarder af fugleliv - og fremtidens solceller kan blive gennemsigtige
Få ugens grønne videnskabsnyheder herunder!
luftforurening_spurve

1,5 milliarder fugleliv kan være reddet med miljøregulativer, der oprindeligt er tilsigtet os mennesker. Foto: Shutterstock

1,5 milliarder fugleliv kan være reddet med miljøregulativer, der oprindeligt er tilsigtet os mennesker. Foto: Shutterstock

Go’ formiddag.

Det er lørdag, hvilket selvfølgelig betyder, at Videnskab.dk atter samler op på et udpluk af ugens grønne forskningsnyheder.

Nyhederne bliver som altid vendt, drejet og diskuteret i Videnskab.dk’s Facebook-gruppe ‘Red Verden’, hvor over 6.000 medlemmer tager del i snakken - så hop ind, og vær med!

I denne uge starter vi nyhedsoverblikket i USA, hvor et nyt studie antyder, at det ikke kun kommer os mennesker til gode, når vi formår at nedbringe mængden af ozonforurening.

Ren luft redder fugleliv

Ren luft og øget miljøregulering kan være med til at redde fugleliv - en hel del endda.

Det konkluderer et stort studie, der er udgivet i tidsskriftet The Proceedings of the National Academy of Science.

Red Verden: Stort tema i gang


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Du kan debattere løsninger med knap 6.000 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.

I studiet har en række amerikanske forskere undersøgt, hvordan de amerikanske miljøregler om luftforurening, der er sat i verden for at beskytte os mennesker mod en uren luft, også redder fugleliv. 

Helt konkret viser resultaterne, at et stort landsdækkende miljøprogram, der har til sigte at nedbringe mængden af ozonforurening i USA, har reddet hele 1,5 milliarder fugleliv i løbet af de seneste 40 år. 

Det er næsten 20 procent af fuglelivet i USA i dag, skriver Cornell University på baggrund af det nye studie. 

De fleste kender nok mest til den ozon, der findes i stratosfæren, og som beskytter Jorden mod Solens UV-stråler. Men ozon-gasser kan også dannes nær jordoverfladen under bestemte forhold, blandt andet bidrager kraftværker og biler til den forurening.

Og skaden begrænser sig faktisk ikke kun til fugle og mennesker.

»Vi kan samtidig se, at ozonforurening ikke kun kan gøre direkte skade på fugle, men det har også en effekt på plantesundheden, og det kan være med til at reducere antallet af insekter, som fuglene ernærer sig af,« siger professor Amanda Rodewald, der er en af forfatterne bag det nye studie og er tilknyttet Cornell University, Department of Natural Resources and the Environment, til Cornell University.

Studiets resultater antyder, at ozonforurening især rammer de små trækfugle som spurve og finker, fordi det gør skade på fuglenes åndedrætssystem og indirekte påvirker deres kilder til føde, skriver Cornell University

Ifølge forskerne bag studiet er de nye resultater med til at sætte en tyk streg under betydningen af miljøregulering, fordi det ikke kun beskytter menneskers sundhed, men også spiller en rolle for dyrs sundhed. 

På Videnskab.dk har vi tidligere beskrevet, hvor mange menneskeliv, der kan reddes ved at bekæmpe luftforurening: Hele 5,5 millioner liv. Det kan du læse mere i artiklen Vi kan forhindre 5,5 millioner dødsfald om året, hvis vi stopper med at forurene luften. 

Kolding skal være et grønt centrum

Det er efterhånden veletableret, at vores fødevaresystem belaster den Jord, vi lever på.

Det er alt fra landbruget, til hvad vi putter i indkøbskurven, der har en betydning, og netop derfor forskes der i alskens metoder til at få bragt fødevareproduktionens klimaaftryk ned.

Men hvordan kan fremtidens grønne madproduktion så egentlig skrues sammen?

Det kan Kolding i fremtiden være med til at give et bud på, da byen er en del af et nyt EU-projekt, der er blevet døbt ‘Food2030’, skriver Syddansk Universitet i en pressemeddelelse.

Fra 2021 skal Kolding være et såkaldt ‘levende laboratorium’, hvilket betyder, at byen skal være med til at give et bud på, hvordan man skaber et mere bæredygtigt fødevaresystem.

Initiativet skal foregå i sammenspil mellem Syddansk Universitet og Kolding Kommune, der netop har fået en pose penge, helt konkret 8,2 millioner kroner, fra EU.

I det nye projekt skal både landmænd, supermarkeder, storkantiner, skoleelever, politikere, borgere og lokale ildsjæle bringes i spil, og en hjørnesten i projektet bliver to såkaldte ‘Living Lab-containere’, skriver SDU i pressemeddelelsen.

De to containere skal placeres i hjertet af byen og indbyde borgere og andre interessenter til at dele erfaring og viden på kryds og tværs, hvilket gerne skal være med til at sikre, at Koldings fødevaresystem i fremtiden bliver mere bæredygtigt.

Forskning skal altså smeltes sammen med borgernes erfaringer og munde ud i bud på en grøn fødevareproduktion.

Er fremtidens solceller gennemsigtige?

Vidste du, at energiforbruget i bygninger udgør omtrent 40 procent af det samlede energiforbrug bare i Danmark? Det er hovedsageligt til opvarmning, ventilation og belysning, viser beregninger fra Energistyrelsen.

Hvis vi i Danmark skal indfri vores mål om en fossilfri fremtiden, er det således afgørende, at den energi, vi bruger til at opvarme vores bygninger med, kommer fra vedvarende energikilder.

En af de teknologiske muligheder er som bekendt solceller, og der forskes konstant i at optimere teknologien. Nu har række koreanske forskere atter gjort et lille fremskridt, da de har formået at designe gennemsigtige solceller, der potentielt kan beklæde bygninger som vinduer, skriver mediet Techxplore.

Resultaterne er fremlagt i et studie udgivet i tidsskriftet Nano Energy.

Helt konkret kan det betyde, at Solens stråler, når de rammer bygningens facade, kan være med til at holde ventilationen og lyset kørende i bygninger, uden der i stor stil skal trækkes på fossile brændstoffer som kul og olie. Det skal dog siges, at det er et fremtidsscenarie, da de gennemsigtige solceller, der arbejdes med her, endnu ikke er på markedet.

Forskernes teknologi baserer sig på de såkaldte tyndfilmssolceller, der oftest omtales som andengenerationssolceller.

De er baseret på amorft silicium. Amorft betyder, at stoffet har en uregelmæssig struktur, og sammenlignet med krystallinsk silicium kan den amorfe udgave bruges til at lave tyndere solceller.

Helt konkret bliver solcellerne lavet som en tynd film, der kan lægges på underlag som glas, metal og plast. Du har måske tidligere set det i form af et mørkt lag på solceller, der klistres på hustage.

Det, som forskerne nu, lidt groft sagt, er kommet i mål med, er at indsætte et ultratyndt lag af grundstoffet silicium mellem to gennemsigtige halvledere, hvilket har gjort solcellen gennemsigtig.

Forskerne sigter i fremtiden efter at kunne overføre teknologien til alt fra bygninger, mobiltelefoner, og sågar elbiler, der så kan oplades via Solens stråler via en gennemsigtig solcelle.

Til Techxplore uddyber de koreanske forskere, at den type af solceller, de har fiflet med, muligvis kan fungere i et mørkere vejr og på dage, hvor Solen ikke nødvendigvis skinner uafbrudt.

Det kan du læse mere om her - og finde studiet her. 

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Hubbles utrolige billeder her.