Opsendelsen af James Webb-teleskopet er udsat igen-igen-igen

Model af raketten, der skal sende James Webb afsted. (NASA/Bill Ingalls)

Model af raketten, der skal sende James Webb afsted. (NASA/Bill Ingalls)

Kilde: 
22 december 2021

I stedet for at sende rumteleskopet James Webb afsted juleaftensdag, har man været nødsaget til at udskyde opsendelsen til den højhellige 25. december, skriver NASA.

Af alle ting, der kunne gå galt, er det i denne omgang vejret, som står i vejen for opsendelsen af James Webb.

James Webb, som har været under udvikling siden 1996 og efter den oprindelige plan skulle være sendt op i 2007, er blevet udsat adskillige gange. 

Senest var det planen, at teleskopet skulle sendes afsted 18. december. Det blev så udskudt til 24. december grundet et sikkerhedstjek, og nu er det så vejret, der afgør, om NASA’s ingeniører kan fejre juledag med den længe ventede opsendelse.

Kunne du tænke dig at læse mere om James Webb-teleskopet, så har Videnskab.dk’s faste rumskribenter Henrik og Helle Stub skrevet en artikel, der går i dybden med alt fra opsendelsen til teknikken.

Derudover har flere danske forskere fået observationstid med James Webb. De skal blandt andet observere universets tidligste galakser og sorte huller. Det kan du læse om her.

fth

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.