Vakuumterapi mod dårligt blodomløb har ingen effekt ifølge nyt studie
Spar pengene, hvis du har dårlig blodtilførsel til benene, lyder anbefalingen fra forskere på baggrund af forsøg, der viser nul effekt af den alternative behandling.
VacuMed, vakuumterapi, vakuumbehandling

40 minutter med benene i et smertefrit trykkammer i en maskine som VacuMed skulle blandt andet påvirke blodkarrene positivt, lyder det fra behandlere og producenter. Men… (Foto: estex.com)

Hvis du har problemer med blodcirkulation i benene, bør du nok holde dig fra en udbredt behandling i en maskine, som lukker dine ben inde i et vakuum i 40 minutter.

Behandlingen bliver ellers hypet på nettet af især alternative behandlere.

Nogle kalder den »en moderne behandlingsmetode, der intensivt mobiliserer blodgennemstrømningen i ben og fødder«, andre mener, at den »fremmer livskvaliteten, er smertelindrende og hjælper til hurtigere rehabilitering.«

Men den virker slet ikke som lovet. Sådan lyder konklusionen i et nyt dansk studie.

»Vi fandt ingen effekt af vakuumbehandling, hverken på objektive eller selvvurderede mål. Vi synes, vores resultat er vigtigt at få ud, for behandlingsmetoden er udbredt,« siger Stig Mølsted til Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Spot fup på Facebook med enkelte greb

Stig Mølsted er seniorforsker på Nordsjællands Hospital og én af tre forskere bag studiet, der er publiceret i tidsskriftet Scandinavian Journal of Clinical and Laboratory Investigation.

VacuMed skulle gøre det lettere at gå

Forsøget er lavet på patienter med sygdommen claudicatio intermittens, som får for lidt blod til underbenene.

Dårlig blodtilførsel

50.000 danskere lider af dårlig blodtilførsel til ben eller fødder. Den type sygdomme kalder lægerne ’kronisk underekstremitets-iskæmi’.

Sygdommene gør det svært at gå, nedsætter livskvalitet og kan i slemme tilfælde føre til koldbrand eller amputationer.

En mulig behandling kan være at operere blodkarrene, så blodet bedre kan løbe rundt i underbenene.

Vindueskiggersyndrom rammer især mennesker, som ryger meget eller har diabetes.

Sygdommen giver smerter, når man går, så patienterne må stoppe op og holde pauser. Her kan de ikke så meget andet end at stå og kigge lidt rundt. Derfor kaldes sygdommen også vindueskiggersyge eller vindueskiggersyndrom.

Vakuumterapi foregår i en særlig maskine, som skaber et undertryk, der blandt andet skulle øge blodgennemstrømningen i benene.

Forskerne har i deres forsøg undersøgt apparatet VacuMed, som bliver leveret af det danske firma WittCare.

Behandlingen med VacuMed skulle gøre det lettere for patienterne at gå og derfor også øge deres livskvalitet, skriver firmaet på sin hjemmeside.

Den påstand hamrer forskerne nu en pæl igennem.

Virker ikke mod vindueskiggersyndrom

Resultatet viser, at ændringen i blodtrykket er den samme i en gruppe af patienter, som kun får enkle råd til at lægge deres livsstil om, som i en gruppe af patienter, der både får rådgivning og vakuumbehandling.

I modsætning til de positive udmeldinger kan patienterne i gruppen med vakuumbehandling dog kun gå lige så langt som patienter, der må nøjes med livsstilsrådgivning. Og de oplever lige så mange smerter i benene.

Livskvaliteten er også den samme, uanset om patienterne får vakuumbehandling eller ej.

Forskerne finder med andre ord ingen mærkbare udslag på hverken objektive eller subjektive mål.

»Desværre viste det sig, at der ikke var nogen som helst forskel på de to grupper i de seks uger, forsøget varede, eller efter en opfølgning seks uger senere. Så vi kan ikke tilskrive vakuumterapien nogen som helst effekt på nogle af de ting, vi målte på,« konstaterer Stig Mølsted.

Forsker ville ikke bruge penge på behandling

Forskerne kan ikke udelukke, at vakuumbehandlingen kunne have en lille effekt på mennesker, som slet ikke får råd om bedre livsstil.

Men dels er simpel rådgivning en naturlig del af behandlingen til patienter med vindueskiggersyndrom. Dels mente firmaet WittCare, at VacuMed har en effekt, som ligger ud over effekten fra almindelig rådgivning. Det har den altså bare ikke ifølge studiet.

Stig Mølsted tilføjer, at hvis han selv havde vindueskiggersyndrom, ville han ikke bruge penge på en vakuumbehandling. 

Du kan læse om forsøgets metode i boksen under artiklen.

LÆS OGSÅ: Mangler vi nye metoder til at teste alternativ behandling?

Professor: Ingen grund til, at den skulle virke

Studiets konklusion kommer langt fra bag på andre forskere på området, som har set på studiet for Videnskab.dk.

Én af dem er Henrik Sillesen, overlæge, dr.med. på Karkirurgisk Klinik på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet.

»Der er ingen fysiologisk grund til, at undertryksbehandling skulle hjælpe på dårligt kredsløb, så fundene er ikke overraskende. Men de er særdeles vigtige at få ud i æteren, så befolkningen ikke forledes til at tro, at den virker,« skriver Henrik Sillesen i en mail til Videnskab.dk.

Her er de bedste råd til patienterne

Christian Stevns Hansen fra Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) er enig. Han har forsket i vindueskiggersyndrom, fordi sygdommen rammer blandt andre mennesker med diabetes.

»Det ville være kærkomment for de her patienter, hvis de kunne behandles med nye metoder, så de kunne undgå en operation,« siger han.

Dyr sygdom

Vindueskiggersyndrom og lignende sygdomme nederst i kroppen er noget af det dyreste, som kan følge med diabetes.

Christian Stevns Hansen henviser til en rapport fra Diabetesforeningen, der viser, at det koster ca. 60.000 kroner at få et fodsår pga. dårligt blodomløb til at hele.

En amputation kan løbe op i 300.000-500.000 kroner. 

Christian Stevns Hansen bemærker, at de seks uger i forsøget måske ikke er særligt lang tid til at opdage en effekt.

»Omvendt er der overhovedet intet signal på noget, der er målt på. Så intet peger i retning af, at der ville være en effekt ved længere behandlingstid.«

»Behandlingen er formentlig spild af penge, og det er på den måde et vigtigt studie,« siger Christian Stevns Hansen, som selv undersøger nye behandlinger som postdoc på SDCC.

Christian Stevns Hansen mener, at det bedste råd til patienter med vindueskiggersyndrom er at droppe rygning, dyrke mere motion og at sørge for at tage den medicin, man har fået ordineret af sin læge.

LÆS OGSÅ: Er effekten af alternativ behandling ren placebo?

Seniorforskeren har ikke haft noget med studiet at gøre, men han har i anden sammenhæng arbejdet sammen med to af forskerne bag studiet.

Firma bad selv om undersøgelsen

Firmaet bag VacuMed, WittCare, tog faktisk selv kontakt til forskerne for at få dem til at undersøge effekten af vakuumterapi.

Aftalen var, at firmaet lagde maskine til forsøget uden at få indflydelse på konklusionerne.

Efter at have læst konklusionerne mener WittCare dog, at der bør laves flere videnskabelige studier.

I en mail til Videnskab.dk skriver WittCare blandt andet, at:

  • andre studier på andre typer patienter har vist en effekt,
  • klienter fortæller om gode erfaringer med terapien, samt at
  • WittCare nu bruger en nyere maskine i stedet for VacuMed til vakuumterapi

»For at opnå større indsigt i vakuumterapiens virkningsmekanismer, de mest optimale programindstillinger og indsigt i den patienttype, som har størst sandsynlighed for at få gavn af vakuumterapi, arbejder vi på flere kliniske studier,« lyder det i mailen fra Business Development Manager i WittCare, Kim Simonsen.

Stig Mølsted bemærker, at patientgruppe, maskine og type af forsøg blev fastlagt blandt andet ud fra WittCares holdninger til, hvor terapien havde størst effekt.

Denne type patienter deltog i forsøget

Hvis du er interesseret i at vide, om du falder inden for den undersøgte kategori af patienter, var kriterierne for at deltage blandt andet at:

  • være over 18 år,
  • have smerter ved gang, samt
  • have et indeks mellem blodtryk i ankel og arm på lavere end 0,9 og et blodtryk i anklen, som er på mindst 50 mm Hg (kviksølv).

Studiet er udført på Nordsjællands Hospital af overlæge Pia Afzelius, tidligere forskningschef Lise Tarnow, samt Stig Mølsted.

WittCare har stillet maskine til rådighed, mens der er givet penge til arbejdet fra Aase og Ejnar Danielsens Fond og Murermester Lauritz Peter Christensen og hustru Kirsten Sigrid Christensens Fond.

Læs flere detaljer om forsøget i boksen under artiklen.

LÆS OGSÅ: Tro ikke vild påstand på Facebook: Solens UV-stråler GIVER hudkræft

LÆS OGSÅ: Videnskab.dk: Sådan undgår du at blive snydt af rapporter fra ministerier

Sådan blev forsøget lavet
Vindueskiggersyndrom, vindueskiggersyge

(Foto: Shutterstock)

I forsøget blev 48 patienter med vindueskiggersyndrom delt i to grupper ved lodtrækning:

  1. Den ene gruppe fik almindelig rådgivning om livsstil, herunder at droppe rygning, dyrke mere motion, leve sundt og tage den anbefalede medicin.
  2. Den anden gruppe fik samme rådgivning, men fik samtidig vakuumbehandling med VacuMed.

De to grupper blev efter firmaets anbefaling behandlet i 40 minutter, 3 gange om ugen i 6 uger.

Forskerne målte på blandt andet blodtryk i ankel og tå, hvor langt patienterne kunne gå, fysisk aktivitet, deres oplevelse af smerter og livskvalitet.

De blev desuden målt seks uger efter endt behandling for at afdække, om en mulig effekt ville vare ved, når patienterne ikke længere fik vakuumbehandling.

Firmaet WittCare bad ifølge forskerne selv om et korrekt udført, randomiseret videnskabeligt studie, godkendt af den videnskabsetiske komité.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede

Læs mere om billedet i denne artikel, og se flere flotte billeder på Videnskab.dk's Instagram-profil.