Nyt studie: Det har aldrig været sikrere at flyve
Nyt studie MIT flyskræk sikkert at flyve

Dette nye studie kan måske hjælpe dig af med svedige håndflader og katastrofetanker, næste gang du skal flyve på ferie. (Foto: Shutterstuck)

Dette nye studie kan måske hjælpe dig af med svedige håndflader og katastrofetanker, næste gang du skal flyve på ferie. (Foto: Shutterstuck)

Kilde: 
27 januar 2020

Hvis du lider af flyskræk eller kender en, som gør, så er der trøst at hente i videnskaben.

Det har nemlig aldrig i verdenshistorien været sikrere at sætte sig til rette i et flysæde, end det er i dag, skriver MIT News under universitetet Massachusetts Institute of Technology, USA.

Antallet af dødsflad i forbindelse med kommercielle flyvninger er nemlig faldet markant fra 2008 til 2017, konkluderer et nyt studie, som er udgivet i tidsskriftet Transportation Science. 

»Det er 10 gange sikrere at flyve i dag end for 40 år siden,« siger Arnold Barnett, professor i statestik ved MIT Sloan School of Management og eneforfatter til studiet, til MIT news.



Ifølge tal fra nyhedssitet taler flystatistikken sit eget tydelige sprog: 

  • 1998-2007 var der én død per 7,9 millioner passagerer
  • 1988-1997 var der én død per 2,7 millioner passagerer
  • 1978-1987 var der én død per 750.000 passagerer
  • 1968-1977 var der én død per 250.000 passagerer

Den nye forskning afslører dog også store regionale forskelle på flysikkerhed. Det er eksempelvis mere sikkert at flyve med nordamerikanske, europæiske og kinesiske flyselskaber sammenlignet med selskaber, som har hjemme i udviklingslande i Asien, Afrika eller Latinamerika.

Men samlet set er flysikkerheden altså blevet markant bedre, fastslår Barnett.  

»Risikoen (for at flyve, red.) er i dag så lav, at det at være bange for at flyve kan sammenliges med at være bange for at købe ind, fordi man frygter, at butikkens tag vil kollapse,« understreger han over for MIT News.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.