Nyt filter skal få bugt med udledningen af metan, og tørvejord er et våben i klimakampen
Vi skal også en tur i dybhavet i denne uges løsningsorienterede nyhedsopsamling.
Ugens_overblik

Et nyt filter skal sluge noget af den metan, som malkekøer udleder. Foto: Videnskab.dk. 

Et nyt filter skal sluge noget af den metan, som malkekøer udleder. Foto: Videnskab.dk. 

Som det er i dag, udleder de omtrent 570.000 malkekøer i Danmark metan, der svarer til 2,3 millioner ton CO₂-ækvivalenter om året. 

Men det vil en række danske forskere nu se, om man kan få bugt med ved at bruge såkaldte biofiltre, der kan sluge metanen og nedbryde den. 

Biofiltre er tidligere blevet brugt til at opsamle metan på lossepladser, men i et forskningsprojektet fra Danmarks Tekniske Universitet tester forskerne, om de kan overføre dem til stalde og gylletanke.

»Det er en effektiv metode, der blandt andet har vist sit værd på gamle lossepladser med metanudslip. Biofiltre vil også kunne gøre en stor forskel på landbrugsbedrifter, når de bliver tilpasset anvendelse her,« lyder det fra professor Charlotte Scheutz fra DTU Miljø, der står i spidsen for projektet.

Filteret er ifølge DTU fyldt med en form for kompost, der indeholder bakterier, som simpelthen nedbryder metanen. Komposten kan så graves ned uden for stalden eller opbevares  i containere, skriver DTU.

Forskerne sigter efter at kunne nedbringe metanudslippet fra malkekøer med 20 procent, mens den reducerede klimabelastning fra svinegylle forventes at ligge på 15 procent. I dag står landbruget i dag for knap en fjerdedel af Danmarks samlede udledninger.

Forskerne håber, at filtret er færdig i slutningen af 2022. Projektet er et samarbejde mellem DTU, SEGES, COWI, PFH Miljø & Anlæg og Københavns Universitet. Det kan du læse mere om det her.  

Naturen er et stærkt våben i klimakampen

Vi iler videre til TV 2, som i denne uge har interviewet klimaekspert Tero Muston, som er en af hovedforfatterne bag de store rapporter om klimaet fra FN’s Klimapanel.

Overfor TV 2 understreger Tero Muston, at vi bestemt ikke skal give op på klimakampen, og han peger på, at naturen i sig selv er et effektivt våben til at bekæmpe klimaforandringerne.

En af løsningerne skal findes i moser - eller tørvejorde.

Så længe vi lader dem være, vil kulstof nemlig være bundet i planterester nede i jorden. Problemet opstår, når man dræner tørvejorden, for så siver CO2’en ud i atmosfæren.

Flere steder - også i Danmark - tales der om at sætte den gamle tørvejord under vand igen, og ifølge Tero Mustonen vil det være en af »de bedste løsninger på klimakrisen,« uddyber han til TV 2. 

»I de lande har vi mulighed for at hjælpe ødelagte tørvejorde tilbage til at suge CO2. Og det er det, vi gør. Enhver handling her vil hjælpe det globale CO2-budget,« siger Tero Mustonen til TV 2, der har besøgt ham i Finland.

Samme toner har tidligere lydt fra professor Hans Joosten, der forsker i tørvejorde ved Universität Greifswald i Tyskland, til Videnskab.dk.

»Vi er nødt til at sørge for fuld genfugtning af tørvejordene for at undgå at øge temperaturen yderligere på Jorden. Vi skal lave indsatser i en skala, som svarer til, hvad vi gjorde i gamle dage, da vi inddrog det hele til landbrug.«

Du kan også læse om et projekt i vores egen andedam, hvor den Danske Naturfond, Aalborg Kommune og flere donatorer har investeret 17 millioner kroner til at købe Hals Moses 220 hektar land.

Det er et genopretningsprojekt af området, der skal være med til at hæve vandstanden, således mosen kommer tilbage på sit naturlige niveau.  Du kan finde artiklen - og en en tilhørende  video - på TV 2 her. Nyheden er også blevet vendt flittigt i Videnskab.dk’s Facebook-gruppe Red Verden, så hop ind og vær med!
 

toervejorde_infografik_sarafina_kimoe_forskning_klima_co2

Tørvejorde er kort sagt våde områder, der binder rigtigt meget kulstof og på den måde gemmer CO2 væk fra atmosfæren. De findes typisk i moser, som tit står under vand, men kan også findes ved søer eller på arealer langs vandløb (Grafik: Sarafina Kimø, Videnskab.dk)

Teknologi skal hjælpe de små  kræ i dybhavet

Vi slutter af med en teknologi, der ifølge en pressemeddelelse fra Universitat Politècnica de Catalunya kan gøre os klogere på de økologiske systemer i dybhavet, som har været notorisk svære at kortlægge.

Red Verden


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Du kan debattere løsninger med knap 6.000 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.

I et studie udgivet i tidsskriftet ScienceRobotics fremlægger en række forskere nu, hvordan små akustiske modtagestationer kan sættes sammen med undersøiske robotter og være med til at samle noget af puslespillet om dybhavets økosystemer. 

Fordi robotten er mere fleksibel, vil det være muligt at indsamle biologiske og økologiske oplysninger om arternes aktivitetsmønstre mere nøjagtigt, end det tidligere har været tilfældet. 

Forskerne forklarer, hvordan de teknologiske fremskridt kan være med til at forbedre genopretning af populationer i dybhavet, som har det hårdt på grund af de menneskelige aktiviteter.

Derfor er undersøgelser som disse afgørende, da de kan være med til at sikre en politik for bevaringen af arter - plus en mere bæredygtig styring af de naturlige marine ressourcer, fremgår det af pressemeddelelsen.

Du kan læse mere om i artiklen her - eller dykke ned i studiet fra ScienceRobotics her. 

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det anderledes Danmarkskort og flere tal om arealet her.