Nye billeder: DART rammer Dimorphos
De første billeder af sammenstødet mellem NASA-rumsonden DART og den lille måne Dimorphos, taget af den italienske rumsonde LICIA, er landet på Jorden.
DART rammer didymos set fra rumsonden LICIA

Den italienske rumsonde LICIA, der har fulgt DART på vej mod sin mission, har allerede sendt de første billeder af sammenstødet hjem til Jorden. Den lille tågeklat øverst i billedet er Dimorphos set et par minutter efter nedslaget, der hvirvlede store støvmasser op. Den store klode nederst er Didymos, som Dimorphos kredser om. I højre hjørne er det Videnskab.dk's faste astroskribenter, Helle og Henrik Stub. (Foto: ASI / NASA)

Den italienske rumsonde LICIA, der har fulgt DART på vej mod sin mission, har allerede sendt de første billeder af sammenstødet hjem til Jorden. Den lille tågeklat øverst i billedet er Dimorphos set et par minutter efter nedslaget, der hvirvlede store støvmasser op. Den store klode nederst er Didymos, som Dimorphos kredser om. I højre hjørne er det Videnskab.dk's faste astroskribenter, Helle og Henrik Stub. (Foto: ASI / NASA)

Der er nu kommet nye billeder af nedslaget på den lille måne Dimorphos, der kredser om den noget større asteroide Didymos.

Billederne er taget af den italiensk rumsonde LICIA, der har fløjet sammen med DART-rumsonden op til de to asteroider, og den viser ikke overraskende, at nedslaget skabte enorme støvskyer.

LICIAs fotografi få minutter efter sammenstød mellem DART og Dimorphos

LICIA's første billeder, taget få minutter efter sammenstødet mellem DART og Dimorphos. Tågeklatten til højre er, hvad man kunne se af Dimorphos. Den store klode er Didymos. (Foto: ASI / NASA)

LICIA, som kun vejer 14 kilo, blev skilt fra selve den store DART-rumsonde allerede 11. september og har så fulgt en nøje beregnet bane, der gjorde det muligt at se selve nedslaget.

Banen var nemlig lagt, så LICIA passerede Dimorphos omkring tre minutter efter nedslaget.

De første billeder er ikke alt for tydelige, men man håber senere at modtage billeder, der måske kan give os en idé om, hvor stort et krater, DART's nedslag skabte.

Det kan tage lidt tid at få alle billeder hjem, da den lille sonde kun har en svag sender, så det tager tid at overføre et billede til Jorden.

Blandt de kommende billeder vil der også være nogle, der viser den side af Dimorphos , der var på den modsatte side af nedslaget.

Man skønner, at nedslagskrateret vil have en diameter på 10 til 20 meter, og at der måske vil være rester af DART i krateret.

NASA har også udgivet optagelser taget fra selve DART-sonden, som viser sondens sammenstød med asteroiden helt tæt på. (Video: NASA)

ATLAS-observatoriet på Hawaii, som er en del af et tidligt advarsselssystem mod asteroider, observerede også sammenstødet. Bemærk, hvor meget materiale der kastes af asteroiden. (Video: University of Hawaii/NASA)

Hvorfor ikke Didymos?

Der var to grunde til, at man valgte at ramme netop den lille måne og ikke selve den store asteroide Didymos.

For det første er Dimorphos så lille, at et nedslag kan give en mærkbar ændring af dens bane. Dimorhos har en diameter på kun godt 160 meter, mens Didymos har en diameter på 780 meter.

LICIAs fotografi få minutter efter sammenstød mellem DART og Dimorphos

LICIA's første billeder er noget slørede. (Foto: ASI / NASA)

Dermed har sidstnævnte en meget større masse på millioner af ton, og det skal sammenlignes med DART's masse på kun 610 kilo.

Om artiklens forfattere

Helle og Henrik Stub er begge cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.

I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.

De står bag bogen 'Det levende Univers' og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk.

Det svarer til, at en mus ville skubbe en elefant.

Den anden grund er, at det er let at måle baneændringen for Dimorphos.

Astroidens måne har en omløbstid om Didymos på 11 timer og 55 minutter, og efter nogle beregninger skulle nedslaget kunne ændre denne omløbstid med helt op til 10 minutter, måske til 11 timer 45 minutter.

Det svarer til en ændring af hastigheden på omkring én procent for den lille måne.

En sådan ændring er let at måle, men der vil gå mindst to måneder, før man har tilstrækkelig mange data til den endelige vurdering af nedslagets virkninger.

Senere - i 2026 - vil de to asteroider få besøg af den europæiske sonde Hera, som for alvor kan måle virkningen af nedslaget – og som også skal udforske den store Didymos.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk