Ny spray får afføring til at glide lettere i toiletkummen - kan reducere vandforbruget
Den nye spray sikrer ifølge forskerne en glat belægning, således der ikke vil være brug for toiletbørsten. Foto: Shutterstock

Den nye spray sikrer ifølge forskerne en glat belægning, således der ikke vil være brug for toiletbørsten. (Foto: Shutterstock)

Den nye spray sikrer ifølge forskerne en glat belægning, således der ikke vil være brug for toiletbørsten. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
19 november 2019

Toiletbørsten kan blive en saga blot.

Forskere fra Penn State University har nemlig udviklet en ny spray, der sikrer en utrolig glat belægning i kummen, således at de mange syndere lettere glider væk efter et toiletbesøg.

Det skriver The Guardian på baggrund af et studie i Nature Sustainability.

Belægningen, der er glattere end teflon, skal såmænd bare sprayes på, og de indledende prøver antyder, at sprayen mindsker vedhæftningen af afføring med 90 procent.

Samtidig reducerer den nye teknologi mængden af vand, der bruges til efterskyl på normale glasplader, med omkring 90 procent, skriver The Guardian.

LÆS OGSÅ: Toilettet: Dét medicinske fremskridt, der har reddet flest menneskeliv

Forskerne er overbeviste om, at den nye spray kan være med til at sikre, at lugte og bakterier ikke udvikler sig i toiletkummen. 

»Jeg var utrolig glad for at se, hvor nemt afføringen gled af vores nye belægning i kummen,« fortæller Tak-Sing Wong, der er ph.d. i Mechanical Engineering og forsker på Penn State University.

Materialet i sprayen er lavet af små 'nanohår' – langt tyndere end menneskehår – som bliver hældt over med silikone og holdes på plads af et basislag.

Ifølge The Guardian kan belægningen holde til omkring 500 skyl, mens kummen ifølge forskernes tests skal have en efterfyldning, når der er blevet urineret omtrent 50 gange.

LÆS OGSÅ: Økologiske toiletter kan spare på vandet og genbruge næringsstoffer

Mark Miodownik, der er forsker i materialer og samfund på University College London, ser potentiale i innovationen, men der er én ting, som forskerne mangler at løse ifølge professoren:

»Som studiet viser, vil toiletter bruge mindre vand og få højnet hygiejnen med den nye opfindelse. Min eneste bekymring, som jeg er sikker på, forskerne vil adressere i forbindelse med deres videre arbejde, er, hvad der sker med belægningen, når den skyller væk efter brug – hvordan vil disse kemikalier så påvirke miljøet, hvis man bruger det globalt?«

Dette spørgsmål har forskerne endnu ikke adresseret, og historien melder intet om, hvornår det vil være muligt at få fingrene i den nye spray – som forskerne har døbt ’Less’.

Studiet er udgivet i The journal Nature Sustabiability.

LÆS OGSÅ: Havde man toiletter i stenalderen?

LÆS OGSÅ: Nyudviklet toilet skal løse ulandes hygiejneproblemer

nan

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.