Ny opfindelse laver flybrændstof af luft og solskin
»Et ekstremt spændende koncept,« lyder vurderingen.
grøn energi brændstoffer klimavenlig solenergi co2 vand luft brint fly

Den soldrevne enhed på taget af laboratoriet på Det Føderale Tekniske Universitet (ETH) i Zürich. (Foto: ETH Zurich) 

Den soldrevne enhed på taget af laboratoriet på Det Føderale Tekniske Universitet (ETH) i Zürich. (Foto: ETH Zurich) 

Sol og luft er potentielt det eneste, der skal til, for at holde fremtidens fly i luften, hvis en ny opfindelse, der bliver beskrevet i det seneste nummer af det videnskabelige tidsskrift Nature, kan skaleres op.

Opfindelsen kan udvinde CO2 og vand fra luften og omdanne det til brændstof udelukkende ved hjælp af solenergi, viser en gruppe schweiziske forskere i studiet. 

»Det er et ekstremt spændende koncept, hvor det eneste, der er brug for, er sollys og luft,« siger Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, til Videnskab.dk, efter at han har læst den videnskabelige artikel.

»Der findes flere forskergrupper, som arbejder med koncepter, der udnytter solen til at lave brint. Men jeg har ikke set noget som det her før, hvor man bruger solenergi direkte til at lave brændstoffer uden at have et strømforbrug,« tilføjer han. 

CO2 og vand omdannes til brændstof

Overalt i verden arbejder forskere i øjeblikket på højtryk med at udvikle metoder til at producere klimavenlige brændstoffer til de dele af vores transportsystem, som er svære at få til at køre på el, for eksempel fly og skibe.

Det er i den sammenhæng, at de schweiziske forskere med deres nye opfindelse håber at kunne gøre en forskel på den lange bane. 

I videoen kan du se en animation af, hvordan enheden, som producerer brændstof af sol og luft, fungerer. (Video: ETH Zurich)

Sådan fungerer den schweiziske metode:

  • En enhed, som er koblet på et solcelleanlæg, udvinder kuldioxid (CO2) og vand fra den omkringliggende luft.  

  • Kuldioxiden og vandet bliver derefter omdannet til gas, der består af en blanding af kulilte og brint. 

  • Gassen bliver så igen omdannet til flydende kulbrinte eller methanol, der kan bruges som brændstof i for eksempel fly og skibe. 

Solceller på hele Danmarks areal

I testkørsler på taget af deres laboratorium har forskerne med succes produceret 32 milliliter methanol med en enhed.

Det har de gjort ved at lade enheden køre i syv timer på dage med vekslende sollys. 

Den store udfordring bliver nu at få systemet skaleret op: Forskerne har lavet beregninger, der viser, at der er brug for at have enheder koblet til solceller, der fylder et areal på 45.000 kvadratkilometer, hvis systemet skal kunne levere nok flybrændstoffer til at dække det globale forbrug. 

45.000 kvadratkilometer er lidt mere end Danmarks samlede areal og 0,5 procent af hele Sahara-ørkenen. 

I 2019 blev der på globalt plan brugt 414 milliarder liter flybrændstof. Og det danske rederi Mærsk bruger 360.000 ton metanol om året til at drive otte nye containerskibe, ifølge Shippingwatch. 

Red Verden: Stort tema i gang


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Du kan debattere løsninger med over 6.500 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.

Beregningerne er usikre

Beregningerne er sandsynligvis for optimistiske, skønner Jens Ejbye Schmidt, der er professor på Institut for Grøn Energi på Syddansk Universitet.

»Man skal være påpasselig med at tage resultater fra en relativ lille skala, som det, de har testet, og så uden videre regne på, hvordan det vil være i mega skala,« skriver Jens Ejbye Schmidt i en mail til Videnskab.dk. 

»At gå fra et forsøg på taget af et laboratorium og så regne på, hvor meget det vil kræve for at dække hele verdens forbrug, vil være behæftet med store usikkerheder, og man skal derfor efter min mening passe på med at lægge for meget i sådanne beregninger,« fortsætter han.

Kan det betale sig?

En anden ulempe ved den nye metode er, at det er en dyr måde at udvinde brændstof - ifølge forskerne kommer brændstoffet til at koste mere end de fossile brændstoffer, det skal erstatte. 

Desuden kræver det store investeringer at få systemet skaleret op. 

Brian Vad Mathiesen peger på netop prisen som den store ulempe: 

»Spørgsmålet er, om det kan betale sig. Processen, hvor man omdanner gas til væske, koster noget energi og er et fordyrende element. Så hvor realistisk det er, afhænger nok af, om det kan gøres på en måde, som er mere effektiv,« siger han. 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.