Nu kan man lave røntgenbilleder i farver
hånd 3d røntgen farver ny teknologi

Et håndled med et armbåndsur på. Dele af fingerknoglerne og det røde væv kan ses. (Foto: Mars Bioimaging Ltd)

Et håndled med et armbåndsur på. Dele af fingerknoglerne og det røde væv kan ses. (Foto: Mars Bioimaging Ltd)

Kilde: 
13 juli 2018

Forestil dig, at et røntgen-fotografi ikke længere er den sort/hvide skitse, du er vant til at se, men i stedet et farvet 3D-kort over kroppen, der også viser vævet og musklerne.

Det er ikke langt fra virkeligheden, for et New Zealandsk far og søn-makkerpar har for nylig lavet det første farve-3D-røntgen-foto af en menneskekrop nogensinde.

Det skriver CERN i en pressemeddelelse.

røntgen skanner 3d krop

Billederne bliver skabt ved hjælp af avanceret teknologi fra CERN og algoritmer. (Foto: MARS Bioimaging Ltd)

Det er en såkaldt Medipix3-teknologi fra forskningsorganisationen CERN, der er blevet brugt af den new zealandske far og søn, som er henholdsvis fysik- og bioingeniørprofessor.

Oprindeligt blev teknologien skabt til at følge partikler i CERN's kæmpemaskine, 'Large Hadron Collider', der er verdens største partikelaccelerator.

Men det viste sig senere, at maskien også var gavnlig andre steder.

Teknologien virker ved, at de spektroskopiske data fra Medipix3 bliver kørt igennem en kraftig algoritme, der omdanner det til 3D-billeder.
Den kan så identificere forskellige dele af kroppen som fedt, vand og kalk.

røntgen 3d billeder fotografi skanner

Det er far og søn Phil og Anthony Butler, der står bag kommercialiseringen af skanneren. (Foto: Mars Bioimaging Ltd)

Det har taget et årti at bygge og forfine farveskanneren, og de første forsøg med kræft- og blodproppatienter i New Zealand er sat i gang.

Målet er, at teknologien skal gøre det lettere for læger at give præcise diagnoser og behandlinger.

sj

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.