Nano-robot kan 'svømme' rundt i kroppen med medicin
Forskere har opfundet en lille nanofisk, der kan svømme medicin rundt i blodbanerne. Det kan give mere målrettet medicinering, så raske celler ikke bliver fejlbehandlet.

Forskere har opfundet den lille nanofisk, som efterligner fisks svømmemønstre. Nanofisken kan give mere målrettet behandling inde i kroppen, ved at 'svømme' medicinen hen til de syge celler. (Video: Joseph Wang og New Scientist)

Forskere har opfundet den lille nanofisk, som efterligner fisks svømmemønstre. Nanofisken kan give mere målrettet behandling inde i kroppen, ved at 'svømme' medicinen hen til de syge celler. (Video: Joseph Wang og New Scientist)

Det kan lyde særdeles ubehageligt at have et fremmedlegeme svømmene rundt inde i kroppen. Men hvad nu hvis dette fremmedlegeme kunne erstatte mindre operationer og give mere målrettet behandling, så kun syge celler blev medicineret? 

Det kan snart blive virkelighed.

Der findes en lillebitte robotfisk i mikroskopisk størrelse, som forskerne kalder en nanofisk. Nanofisken er så lille, at den kan svømme rundt inde i blodbanerne uden at ødelægge noget.

Forskerne bag er fra University of California og håber, at deres lille fisk kan bruges til at svømme medicin rundt i kroppen, så den ikke rammer de raske områder.

LÆS OGSÅ: Se verdens første robot, der bevæger sig i bølgebevægelser

Selv om den er lille, er den effektiv

Nano-robotten er så lille, at den kan angribe enkelte celler, og vil måske også kunne bruges til at lave små opgaver inde i kroppen, der ellers ville kræve en operation.

»Vi tror, at den kan blive meget nyttig til at transportere medicin, lave ikke-invasive operationer og fjerne mutationer i enkelte celler,« fortæller Jinxing Li, ph.d. i nano-ingeniørvidenskab ved University of California, som har været med til at opfinde fisken, ifølge newscientist.com.

Med hjælp fra en magnet kan man få nanofisken til at bevæge sig hen, hvor der er brug for den. Det kan eksempelvis være hen til syge områder i kroppen, som nanofisken kan transportere medicin til.

Forskerne kan få robotten til at svømme medicin hen til helt bestemte celler i kroppen, eller lave små indgreb, som måske kan erstatte små operationer. Det viser studiet, der er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Small.

LÆS OGSÅ: Fremtidens superkirurg er en robot

Robotten efterligner fisk

I videoen kan du se den lille robot, der er hundrede gange mindre end et sandkorn og bevæger sig ligesom en rigtig fisk. Altså bortset fra at den er lavet af metal. 

Nanofisken er ikke en rigtig fisk

Nanofisken er ikke en rigtig fisk, men den svømmer ligesom en rigtig fisk ved at lave små bevægelser, hvor den vrikker med kroppen i bølgebevælgelser. (Foto: Colourbox)

 Nanofisken er lavet af små stykker guld og nikkel, som er koblet sammen med sølvhængsler. Det kræver derfor ikke et mere avanceret styresystem end en magnet for at få den til at bevæge sig. 

Ved at kigge på svømmemønstre hos fisk har forskerne bygget den lille nanofisk, så den bevæger sig på samme måde som fiskene.

Nano-robottens for- og bagende er lavet af guld, og fungerer ligesom fiskens hoved og hale. De to midterste stykker er lavet af nikkel, og det er dem, der bevæger sig, når der kommer en magnet i nærheden.

LÆS OGSÅ: Aarhus Universitets nye magnet: 500.000 gange kraftiger eend Jordens magnetfelt

Kører på magnetmotor

På grund af magnetisme, begynder leddene at bevæge sig, så nanofisken laver bølgebevægelser, der får den til at svømme fremad. 

Den kan så styres ved at skrue op og ned for den magnetiske kraft. Skruer man ned, vil nikkelleddene bevæge sig langsommere, og fisken sætter tempoet ned.

Omvendt, hvis man skruer op for den magnetiske kraft, begynder fisken at lave hurtige bevægelser, som får den til at svømme hurtigere. Hvis man vil stoppe fisken, skal man ganske enkelt bare slukke for magnetkilden.

Forskerne viser i videoen øverst i artiklen, hvordan de får nano-robotten til at svømme med forskellige hastigheder, og hvordan de stopper den igen. 

De har dog endnu ikke løst, hvordan man kan fjerne fisken fra kroppen, efter den har gjort sit arbejde. Lige nu arbejder Jinxing Li og hans forskergruppe på at opfinde en nanofisk, der kan blive nedbrudt i kroppen, så metallet ikke bliver der.

LÆS OGSÅ: 87 kemikalier går i arv fra mor til barn

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk