Mona Lisa vækket til live med kunstig intelligens: Se det opsigtsvækkende resultat
Kilde: 
29 maj 2019

Maleriet af Mona Lisa og hendes gådefulde smil er kendt verden over, men nu har såkaldt deepfake-teknik givet hendes ansigt en ekstra dimension.

Ved hjælp af kunstig intelligens (AI) har det nemlig været muligt at animere Mona Lisa ved hjælp af maleriet fra Leonardo da Vincis hånd fra 1500-tallet.

Det skriver Live Science.

På Videnskab.dk har vi kreeret en række GIF's på baggrund af Youtube-videoen øverst i artiklen.

De illustrerer det udtryk, som Egor Zakharov, ingeniør på Skolkovo-instituttet for teknologi og videnskab og medarbejder på Samsungs AI-center i Moskva, har formået at skabe ved af fodre en algoritme med data. 

gifs website

LÆS OGSÅ: Hvad er kunstig intelligens egentlig?

Bevægelserne er skabt via et kunstigt neuralt netværk, der er en slags kunstig intelligens, som efterligner hjernens måde at kværne information på, til at analysere og skabe billederne. 

Forskerne trænede algoritmen til løbende at forstå ansigtstræk og form, og hvordan de to ting er relateret til hinanden. Herefter anvendte de informationen på stillbilleder, og der er kun anvendt et billede til at skabe animationerne. 

Herunder kan du se, hvordan Marilyn Monroe ser ud i en animeret version.  

gifs website

I et studie, der er lagt online 20.maj, men som ikke er peer-reviewed (læst og bedømt af andre forskere i samme felt), skriver Egor Zakharov om udfordringerne ved at skabe levende billeder via AI-teknologien. 

Særligt dét at få en maskine til at genkende alle ansigtets facetter er udfordrende, fordi ansigter ifølge Live Science er komplekse rent geometrisk og dynamisk. 

3D-modeller af ansigter har »flere millioner parametre«, skriver forfatterne bag studiet ifølge Live Science

Studiet er som tidligere nævnt ikke peer-reviewed, men er udgivet på preprint-serveren arXiv. 

gifs website

nan

LÆS OGSÅ: Bør vi frygte kunstig intelligens?

LÆS OGSÅ: Kunstig intelligens lærer at se uden hjælp fra mennesker

 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.