Millionbevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond sender 17 unge forskere på internationale forskningsophold

En bevilling på 23,5 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond gør, at 17 unge og talentfulde forskere får mulighed for at skærpe deres ekspertise i udenlandske forskningsmiljøer.

Det skriver fonden i en pressemeddelelse.

Udover at forbedre forskernes egne kompetencer skal de to år lange postdoc-stipendier også styrke dansk forsknings internationale samarbejde.

De unge videnskabsfolk forsker i alt lige fra sammenhængen mellem kost og sygdomsforløb til arkæologiske udgravninger i efterkrigstidens flygtningelejre, makohajers migrationsruter og mørkt stof.

»Når de unge forskere får mulighed for at rejse ud, kan de konsolidere deres faglige profiler,« fortæller fondens bestyrelsesformand Maja Horst i pressemeddelelsen.

»Rejsen bliver et resonansrum, hvor forskningen kan blive forstærket og skærpet, både til gavn for den enkelte forsker og for hele forskningsmiljøet, når den unge, videbegærlige forsker kommer hjem igen opfyldt af sin nye viden.«

13 af bevillingsmodtagere rejser til europæiske universiteter, mens 3 rejser til USA og 1 tager til New Zealand.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.