Mars-helikopteren Ginny er en »rungende succes«: Kan den ændre rum-missioner for altid?
Kan vi flyve på fremmede planeter, kan vi blandt andet udforske et langt større område end tidligere.

Ingenuity eller Ginny, som den også kaldes, har gennemført alle sine planlagte missioner på Mars. Nu har er der 'fri leg' helt til august, hvor NASA regner med, at den har udtjent sin værnepligt. (Foto: NASA)

Ingenuity eller Ginny, som den også kaldes, har gennemført alle sine planlagte missioner på Mars. Nu har er der 'fri leg' helt til august, hvor NASA regner med, at den har udtjent sin værnepligt. (Foto: NASA)

1, 2, 3, 4, 5 succesfulde flyvninger på Mars er det blevet til for den lille NASA-helikopter Ingenuity, siden Perseverance-fartøjet landede på Mars 18. februar.  

Dermed har Ingenuity - eller Ginny, som den også kaldes - bevist, at mennesker ikke bare er i stand til at udforske den røde planet med køretøjer, der begrænser sig til at tøffe rundt på dens støvede overflade, men også svævende helt op til 10 meter fra jordhøjde. 

»Ingenuitys flyvninger er gået helt forbløffende problemfrit, og det åbner for helt nye perspektiver i fremtidens rumfart og planetudforskning,« forklarer lektor og planetforsker Kjartan Kinch, der er en del af NASA’s store Mars-mission, til Videnskab.dk. 

»Det er helt nyt, at vi flyver på en anden planet, og det er udfordrende at flyve på Mars fordi trykket er meget lavt. Selvom man har øvet og testet det på Jorden, var der ingen garantier for, at det ville gå så godt,« uddyber Kjartan Kinch fra Københavns Universitets Niels Bohr Institutet 

På Jorden har man eksempelvis kun testet Ingenuitys evne til at flyve lige op og ned i luften, men gennem de seneste uger, har den charmerende lille robot også svævet op til 200 meter sidelæns. 

Fakta om Ingenuity

Mars’ atmosfære er 100 gange tyndere end Jordens, og derfor er Ingenuity designet til at være meget let og med meget større og hurtigere rotorblade, end hvad der er nødvendigt herhjemme - også selvom den mindre tyngdekraft på Mars hjælper lidt.

Her på Jorden vejer Ingenuity blot 1,8 kilogram. På Mars vejer den lige over 680 gram.

Ingenuity har fire rotorblade med et spænd på i alt 1,2 meter, som roterer 2.400 gange i minuttet. Ingenuity har også to kameraer ombord.

Helikopteren er udstyret med lithium-batterier, der genoplades af solceller, så Ingenuity er i stand til at tage én 90 sekunders-flyvning per Mars-dag. 

Det officielle NASA har da også svært ved få armene ned over den lille helikopters fortræffeligheder.

»Demonstrationen af Ingenuity-teknologien har været en rungende succes,« erklærede Thomas Zurbuchen, der en del af NASAs videnskabelige direktorat, i en pressemeddelelse.

5 succesfulde missioner

Med sine fem flyvninger har Ingenuity gennemført alle de missioner, som den var tiltænkt, og nu tages der hul på et nyt - og endnu ukendt - kapitel for helikopteren.

Men lad os først se nærmere på de allerede overståede kapitler. Hvor og hvordan har Ginny fløjet rundt på Mars indtil videre?

19. april tog Ingenuity hul på sin mission og gennemførte sin første flyvetur, da den i 39 sekunder - nærmest som et langt hop i slowmotion - lettede fra jorden og svævede 3 meter lige op i luften. 

Den roterede lidt i luften, tog et billede af sin egen skygge og landede sikkert igen, og dermed var den historiske flyvetur var en succes.

Ingenuity svævede kortvarigt i tre meters højde på sin første flyvtur, hvor den da også lige nåede at knipse et billede af sin egen skygge. (Foto: NASA Jet Propulsion Laboratory)

3 dage senere - 22. april - bevægede Ingenuity sig ud af sin ‘comfort zone’. Her fløj den ikke bare højere (4,9 meter) og i længere tid (51,9 sekunder), men den fløj altså også sidelæns 4,3 meter mod vest, hvilket den aldrig havde prøvet under sine testflyvninger på Jorden.

25. april var helikopteren igen på vingerne, og igen var ambitionsniveauet hævet. 

På sin tredje flyvetur, der varede 80 sekunder, nåede Ginny en højde på 5,2 meter og tilbagelagde en distance på 100 meter, da den fløj mod nord, inden den igen landede på sit faste landingssted. 

Billedet her er taget fra navigations-kameraet på Ginnys anden tur. (Foto: NASA/JPL-Caltech)

På sin fjerde planlagte flyvetur - 29 april - var der endelig lidt grus i maskineriet (det er stadig usikkert, hvad der gik galt). Ingenuity kom dog i luften dagen efter, hvor den til gengæld var på vingerne i 117 sekunder, tog sin hidtil længste tur på hele 266 meter og nåede en topfart på 3,5 m/s. Her en video fra fjerde flyvetur:

GIF

På sin seneste tur - 7. maj - lettede Ginny 10 meter fra Mars’ overflade, hvilket endnu er det højeste, den har fløjet, og i små 108 sekunder stak helikopteren sydpå, hvor den for første gang landede et nyt sted -  129 meter fra sit faste landingssted. 

Er det en fugl? Er det en flue? Nej, det er såmen blot Ingenuity, der har brugt sin femte flyvetur på tage en lille sviptur væk fra sin kammerat og følgesvend Perseverance, der har taget billedet af den lille helikopter. (Foto: NASA/JPL-Caltech)

Der står den så i skrivende stund og venter på at få en ny mission.  

GIF

Vi ved faktisk ikke, hvad den skal nu

Hvad de fremtidige missioner byder på for Ingenuity er endnu uvist, og »alt, hvad den gør fra nu af, er en bonus,« påpeger Kjartan Kinch. 

Sikkert er det dog, at den lille helikopter, der har fået stor opmærksomhed den seneste måned, træder et skridt tilbage og overlader mere rampelys til Perseverance-roveren, der er Mars-missions hovedaktør. 

Percy - som Perseverance-roveren også kaldes - har været låst af Ginnys gøren og laden, da NASA-folket på Jorden kun kan kommunikere med helikopteren gennem roveren, forklarer Kjartan Kinch: 

»Roveren har været meget fokuseret på at dokumentere helikopteren, så det lagde en masse bånd på, hvad roveren kunne gøre. Men fra nu af kan rover-holdet gør mere af, hvad de vil, og så er det helikopter-holdets tur til at indrette sig efter roveren.«

Ingenuity kan støtte roveren på flere tænkelige måder. 

Det er eksempelvis oplagt, at helikopteren kan bruges som en spejder, der kan være med til at planlægge den bedste rute for Perseverance, der de næste måneder skal tilbagelægge op mod 2 kilometer på sin rejse mod Jezero-kraterets udtørrede floddelta.  

»Der er grænser for, hvor langt Ingenuity kan bevæge sig væk fra roveren - en lille kilometers afstand maksimalt. Ideelt set kunne helikopteren bevæge sig foran roveren på sin rute, hvor den kan hjælpe med at kortlægge ruter. Det ville spare en masse tid for roveren,« forklarer Kjartan Kinch. 

Ginny kan også bidrage til den videnskabelige udforskning af planeten, da den kan tage billeder og indsamle data fra svært tilgængelige områder med dyb sand eller store sten, hvor den mindre mobile Perseverance ikke kan komme til.

Fra nu af kommer Ingenuity kun til at flyve hver anden eller tredje uge frem til august.

Du kan tjekke helikopterens konstruktion ud i denne interaktive 3D-model (artiklen fortsætter under modellen):

Enorme perspektiver

På den korte bane har Ginny altså ikke udspillet sin rolle helt endnu. Og på den lange bane kan helikopterens succes være et glimt af en ny æra i udforskningen af rummet.

NASA har allerede planlagt at ville lande på Saturns måne Titan i 2034 med helikopteren Dragonfly, og det bliver næppe den sidste helikopter, vi ser på en fremmed planet.

»Der er allerede mange, der grubler over, hvad potentialet er i at kunne flyve på andre planeter,« påpeger Kjartan Kinch, der ser mange åbenlyser fordele i at kunne flyve frem for blot at kunne køre rundt på andre planeter.

Et perspektiv er muligheden i, at astronauter kan flyve med droner på fremmede planeter, ligesom vi gør på Jorden i dag. Det ville være et handy redskab at have med sig for astronauterne. 

Et andet forestillet perspektiv er, at helikopteren helt udkonkurrerer roveren, så helikopteren bliver hovedattraktionen på en fremtidig Mars-mission. 

»Roveren har sine begrænsninger. Den bevæger sig ikke så hurtigt. Hvis man kunne konstruere en større helikopter, man kan kommunikere direkte med fra Jorden, ville man kunne udforske et meget større område og kunne krydse meget mere udfordrende terræn,« forklarer Kjartan Kinch.

Sojourner, som var den første rover, der kørte rundt på Mars, var også med som en ekstra funktion, da den stationære Mars Pathfinder-robot landede på planeten i 1997. 

»Det viste sig hurtigt, at der var så stor gevinst ved at kunne køre rundt på Mars, at NASA i de senere missioner sadlede om til at gøre roveren til den vigtigste brik i udforskningen af planeten,« forklarer Kjartan Kinch. 

Det er uvist, hvornår NASA vil sende flere fartøjer til Mars. Næste store skridt i den aktuelle Mars-mission er, at Perseverance skal indsamle jordprøver, som NASA håber på at sende tilbage til Jorden i begyndelsen af 2030'erne.

Perseverance og NASA’s Curiosity-rover, der har tumlet rundt på Mars siden 2011, kan dog se frem snarligt til kinesisk selskab på den røde planet, hvor den kinesiske Zhurong-rover ifølge planen skal lande i maj i år.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce: