Amazon-grundlægger Jeff Bezos 10-minutters rumrejse baner vej for fremtidens rumturisme
Her får du alle de interessante perspektiver på, hvad Jeff Bezos første tur i rummet kan betyde for turisme i rummet på længere sigt.
Jeff Bezos amazon blue origin

Den 20. juli gennemførte Amazons grundlægger den første tur ud i rummet med tre turister ombord. (Foto: Blue Origin/Videnskab.dk)

Den 20. juli gennemførte Amazons grundlægger den første tur ud i rummet med tre turister ombord. (Foto: Blue Origin/Videnskab.dk)

I går eftermiddag dansk tid lykkedes det den amerikanske milliardær og grundlægger af Amazon, Jeff Bezos, at fuldende en historisk rumrejse på omkring ti minutters varighed.

Jeff Bezos blev skudt ud i rumme i sin helt egen raket New Shepard sammen med sin bror Mark Bezos, den 82-årige tidligere pilot og astronautkandidat Wally Funk og den hollandske student Oliver Daemen, som bare er 18 år og har fået turen af sin far.

Dermed blev der sat to rekorder, nemlig både den ældste og den yngste, som har været i rummet. Det kan næsten ses som et symbol på, at rummet ikke er forbeholdt veltrænede astronauter, men at alle kan opleve en tur ud i rummet – hvis det vel at mærke har penge nok. 

Når Jeff Bezos selvskab for alvor begynder at sende rumturister afsted, vil turen nemlig koste i omegnen af 28 millioner dollar per næse. 

Her er, hvad Bezos landvinding kan komme til at betyde for rumturismen i fremtiden.

Se eller gense hele opsendelsen og landingen af Jeff Bezos' Blue Origin-raket den 20. juli. (Video: NBC News)

Historien hinter om rumturisme i fremtiden

Det bedste perspektiv på Jeff Bezos første tur i rummet – en kun 11 minutter lang flyvning til en højde på 107 kilometer - kan vi få ved at se 100 år tilbage i tiden til de såkaldte barnstormer-flyvninger med flyvemaskiner i 1920’erne.

Det var dengang, piloter i små fly fløj rundt fra by til by og landede på en mark, hvor de tilbød korte flyveture, så man lige kunne opleve, hvordan det var at sidde i et fly. 

Ofte blev en lade (barn på engelsk, red.) brugt som hangar, hvoraf begrebet barnstormer er opstået.

Bezos har selv foretaget den sammenligning, men nævner også, hvad flyvningens kortvarige barnstormer-fase førte til: Jumbojetter og moderne flytrafik. 

Det er netop den udvikling, som de nuværende rumhop vil føre til – i hvert fald hvis det står til Jeff Bezos og hans konkurrenter Richard Branson og Elon Musk – to rigmænd, der aktuelt også forsøger sig med rumturisme. 

To veje ud i rummet

Jeff Bezos var i et tæt kapløb med den engelske virksomhedsentreprenør, Richard Branson, om at blive den første til at sende turister i rummet. Richard Branson slog ham på målstregen med sin flyvning den 11. juli. 

Sammenligner med de to flyvninger, er der både store ligheder og forskelle. 

Bezos har grundlagt et rumfirma ved navn Blue Origin, som, han regner med i de kommende år, vil blive en alvorlig konkurrent til det mere kendte firma SpaceX, som er grundlagt af Elon Musk. Bransons firma hedder Virgin Galactic, og er nok det mindste af de nye rumfirmaer.

Blue Origin anvender en raket kaldet New Shepard, som starter lodret. Der er ingen piloter ombord, kun de fire turister. På få minutter er de ude i rummet, motoren slukkes, og den lille kabine frigøres fra raketten. 

Derefter er der godt tre minutters vægtløshed, hvor man kan forlade sit sæde og svæve omkring i kabinen, inden man skal tilbage, og den lille kabine bremses i atmosfæren, så man kommer til at veje næsten tre gange mere end normalt. Til sidst folder faldskærme sig ud, og man lander med et godt bump, men en stor oplevelse rigere.

En kort fornøjelse, men til gengæld er man nu ’rigtig’ astronaut, fordi man har passeret det officielle grænse mellem atmosfæren og rummet, den såkaldte Karman-grænse 100 kilometer over Jorden.

Selve raketten lander ved hjælp af sin raketmotor på en særlig platform, så den hurtig kan gøres klar til en ny flyvning.

De fire besætningsmedlemmer nyder deres første oplevelse af vægtløshed under opsendelsen af Blue Origin-raketten. (Video: CNET Highlights)

Jetfly tager Unity under vingen 

Helt så højt kommen rumturister ikke med Bransons raketfly Unity, men til gengæld er turen meget længere, da der går over en time mellem start og landing. 

Starten foregår fra en lufthavn, hvor Unity er hængt op under vingen på et meget stort jetfly. Her er der to piloter, som tager sig af at styre Unity under hele flyvningen.

Jetflyet bringer i ro og mag Unity op i en højde på 15 kilometer, og først da frigøres Unity, som med sin egen raketmotor bringer flyet op til en højde på godt 90 kilometer. Igen er der tre minutters vægtløshed med mulighed for at svæve omkring i kabinen, men Unity brager ikke bare ind i atmosfæren på nedturen. 

Unity har jo vinger, så man svæver forholdsvis langsomt ned og kan faktisk nå at nyde nedturen, hvor himlens farve skifter fra rummets sorte mørke til den velkendte blå himmel. Og så lander rumturisterne i en lufthavn, så turen slutter ikke med et stort bump.

Udsigten fra 90 kilometers højde er næsten den samme som fra 107, og vægtløsheden er den samme, så i den forstand er oplevelserne ens. Men på Bransons tur bliver man ikke ’rigtig’ astronaut, da det kræver, at man krydser Karman-linjen.

82-årig kvinde sætter rekord som den ældste i rummet

Når man hører reaktionen efter flyvningen, så er der vist ingen tvivl om, at det har været en fantastisk tur.

Den 82-årige Funk, som ikke kom ud i rummet for 60 år siden, fordi hun var kvinde, selvom hun havde kvalifikationerne, sagde:

»Vi havde en god tur. Det var vidunderligt, jeg vil gerne hurtigt op igen.  Jeg elskede hvert minut af det, men ville bare ønske, det havde varet noget længere. Der var ikke helt tid nok til at svæve omkring i vægtløs tilstand.«

Den 18-årige Oliver Daemen, som nu skal til at studere fysik i Holland, sagde, at det var en mere følelsesladet oplevelse, end han havde regnet med. 

»Vi er blandt de første, og lad os håbe, at mange, mange flere mennesker slutter sig til os, for denne oplevelse bør vi dele med flere og flere mennesker,« lød det efter turen.

Da Jeff Bezos blev spurgt, hvordan turen var gået, svarede han:

»Mine forventninger var høje, og de blev dramatisk overgået.« 

Vægtløsheden oplevede han som en rolig og fredelig svæven, men det største indtryk gjorde det at se hvor tynd Jordens atmosfære er, når man ser den fra rummet.

Genbrug bliver nøglen til billigere rumturisme

Ser vi lidt frem, så tegner der sig nogle perspektiver ud fra Jeff Bezos og Richard Bransons nyelige rum-bedrifter. Det første, vi skal bemærke, er, at der i begge raketaffyrings tilfælde blev anvendt rumskibe, som har fløjet før. 

Den udgave af New Shepard-raketten, som Jeff Bezos og hans tre med-astronauter blev sendt op i, har fløjet en gang tidligere, men inden har der været mange prøveflyvninger med tidligere udgaver af raketten. 

Jeff Bezos regner med, at den aktuelle udgave af raketten skal anvendes mange gange fremover, før den skal på pension. Han håber på mindst 25 flyvninger og måske helt op til 100, og dette genbrug vil i høj grad være med til at bringe prisen på rumturisme ned.

Richard Bransons raket Unity har også været i rummet før. Flyvningen den 11. juli var rumskibets fjerde tur ud i rummet, og også her ser man frem til mange flyvninger, før rumskibet pensioneres. 

Igen vil det medføre et prisfald, så rumhop i løbet af måske bare ti år virkelig vil komme inden for rækkevidde af almindelige mennesket med en rimelig god økonomi. En kort tur ud i rummet for samme pris som en ny bil er bestemt en mulighed.

Masseproduktion af satelitter ændrer rumfarten

Det afgørende for prisen på fremtidens rumturisme er ikke så meget de korte rumhop, som at den private industri har udviklet raketter, som kan bruges mange gange.

Bezos, Branson og Musk har det tilfælles, at de tror på rumfartens fremtid. De har tjent masser af penge, ikke på rumfart, men for at få penge til at komme ud i rummet. De første investeringer var meget risikable, simpelthen fordi de ikke var sikre på markedet, men nu begynder især Musk at tjene ganske godt på rumfarten.

Den billige adgang til rummet som genbrug af raketter kan skabe, er sammen med en masseproduktion af satellitter ved helt at ændre rumfarten. Den nye tendens er ikke længere at opsende nogle få, meget store og dyre satellitter, men i stedet at opsende mange små og billige satellitter.

I fremtiden vil vi se flere og flere sværme af satellitter, der samarbejder om løsning af en opgave såsom at overvåge Jorden eller levere kommunikation. 

I sådanne sværme er det ikke så afgørende, om en satellit ophører med at virke. Resten af sværmen kan erstatte den tabte satellit, og det er let og hurtigt at opsende en ny. 

Moderne teknik kommer i højsædet

I fremtiden kan man hele tiden udnytte den mest moderne teknik – mange af de nuværende satellitter bruger 10-20 år gammel teknik.

Det vil med tiden give nogle ret store problemer med at overfylde rummet og dermed skabe en stadig større risiko for sammenstød, som igen kan skabe en uoverskuelig mængde af vragdele.

Vi vil også se, at rumturismen vil brede sig til flyvninger i bane om Jorden, men den udvikling vil tage sin tid. Fysikkens love siger nemlig kort og godt, at det kræver 50 gange så meget energi at gå i bane om Jorden som at foretage et lille hop 100 kilometer opad. 

Og det betyder, at der skal anvendes store raketter, som alt andet lige i lang tid fremover vil være dyrere end de små rumhops raketter.

Men hvis du alligevel tilhører den brøkdel af befolkningen, der har råd til at købe et slot, kunne du måske i stedet vælge at besøge en turistrumstation inden for en overskuelig tid…

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.