Dagens opsendelse af storstilet månemission er afblæst
Det er problemer med en af hovedmotorerne i raketten, som har fået NASA til at udskyde opsendelse af Artemis I-missionen.

NASA sendte live fra optankningen af den store måneraket. Men undervejs opstod problemer med en af motorerne. Spol frem til slutningen af videoen for at høre detaljerne. (Video: NASA)

NASA sendte live fra optankningen af den store måneraket. Men undervejs opstod problemer med en af motorerne. Spol frem til slutningen af videoen for at høre detaljerne. (Video: NASA)

Opdatering 14.42: NASA har netop oplyst, at dagens opsendelse af Artemis I-missionen er aflyst. Det skyldes problemer med at gøre en af rakettens fire hovedmotorer klar, og teknikere arbejder i øjeblikket på at få overblik over situationen. Næste vindue for opsendelse er 2. september, men det er fortsat uklart, hvorvidt man vil gå videre med opsendelse denne dag. Læs mere i twitter-feedet nedenfor og i den nye artikel 'Derfor gik det galt: Opsendelse af månemission blev en fuser'.

Oprindelig artikel:

Hidtil har 12 hvide, amerikanske mænd sat deres fødder på overfladen af Jordens nærmeste nabo, Månen. Men hvis alt går vel vil Artemis-programmet inden for de kommende år sende den første kvinde og ikke-hvide person til Månen.

Første skridt på vejen er den ubemandede mission Artemis I, som ifølge planen opsendes fra NASA’s Kennedy Space Center i Florida, USA, mandag eftermiddag klokken 14.33 dansk tid.

»Det er sindssygt spændende, og jeg tror, mange vil blive overraskende over, hvor tæt vi egentlig er på at komme tilbage til Månen. Vi har talt om det i mange år, men nu står vi rent faktisk lige foran en opsendelse den 29. august, som, hvis vejret tillader det, vil sende den første raket tilbage til Månen,« siger den danske astronaut Andreas Mogensen til Videnskab.dk

Du kan følge med i opsendelsen LIVE i videoen ovenfor.

Tilbage til Månen

Den ubemandede Artemis I skal efter planen sendes i kredsløb om Månen for derefter at vende tilbage til Jorden igen. Missionens hovedformål er at teste udstyret til kommende bemandede rejser til Månen.

»Hvis det lykkes, vil der inden for de næste to år komme astronauter med. De skal ikke lande på Månen i første omgang, men flyve rundt om den. Og så snart som i 2025 er planen, at man vil lande på Månen. Det er enormt spændende,« siger Andreas Mogensen.

Rumfartøjet, som rejser til Månen, kaldes for Orion, og det bliver skudt afsted med NASA’s spritnye raket, som går under navnet Space Launch System (SLS), som du kan læse mere om i artiklen 'NASA's nye måneraket står parat til start'.

»Det er første gang, man skal flyve med den nye SLS- raket, som man har været i gang med at udvikle siden 2010. Orion-rumkapslen blev testfløjet i 2014, men helt overordnet skal man teste hele systemet for at se, om det fungerer, inden man sender mennesker med på Artemis II-missionen,« fortæller Michael Linden-Vørnle, som er astrofysiker ved DTU Space på Danmarks Tekniske Universitet.

Artemis I står klar til opsendelse på NASA’s Kennedy Space Center i Florida, USA. (Foto: NASA)

Meget kan gå galt

Du vil kunne læse meget mere om teknologien bag SLS-raketten og Orion-rumkapslen i en kommende artikel på Videnskab.dk. Når rumudstyret efter planen skydes afsted fra Jorden mandag eftermiddag, vil Michael Linden-Vørnle spændt følge med på skærmen.

Artemis-programmet

Artemis I er en ubemandet mission, som skal sendes i kredsløb om Månen og vende tilbage til Jorden. NASA går i øjeblikket efter opsendelse 29. august 2022.

Artemis II vil være en bemandet mission, som skal sende fire astronauter rundt om Månen. Missionen er planlagt til opsendelse i 2024.

Artemis III skal foretage den første bemandede månelanding, siden Apollo-programmet senest landede i 1972. Ifølge NASA vil landingen tidligst ske i 2025.

Hvis de tre missioner går som planlagt, vil NASA oprette en mere permanent base på Månen med efterfølgende missioner.

NASA arbejder desuden på at etablere en rumstation i kredsløb om Månen kaldet Lunar Gateway.

»Det er en kompliceret rejse. Det er ikke bare en rutinetur ud til Den Internationale Rumstation. Man skal ud mod Månen, i kredsløb om den og tilbage til Jorden igen, så der er i princippet mange elementer, der kan gå galt undervejs,« siger Michael Linden-Vørnle.

I første omgang skal vejret arte sig, for at opsendelsen kan ske. Vinduet for opsendelsen er fra klokken 14.33 dansk tid og to timer frem.

Europa er med

Artemis-missionen er ledet af amerikanske NASA, men den europæiske rumorganisation ESA spiller også en nøglerolle, påpeger Andreas Mogensen.

»Denne gang er vi med på Månen fra europæisk side. Vi bygger noget af hovedudstyret; det er rumskibets servicemodul og nogle af modulerne til rumstationen Gateway, som skal sendes i kredsløb om Månen,« fortæller Andreas Mogensen.

Det europæiske servicemodul sidder bag på selve rumkapslen og sørger blandt andet for, at rumkapslen Orion kan navigere ved hjælp af affyringer og opbremsninger. Gateway er en rumstation, som efter planen skal sendes i kredsløb om Månen, hvis Artemis I, II og III-missionerne går som planlagt.

Artemis I er ubemandet, mens de næste Artemis-missioner til Månen vil have mennesker ombord. (Illustration: NASA)

Rumstation og basecamp

Rumstationen skal ligesom Den Internationale Rumstation, ISS – der er i kredsløb om Jorden – være bemandet og tjene som en platform til forskning, ligesom stationen også skal tjene som en ’havn’ for forskellige rumfartøjer. Også fartøjer, som er på vej videre ud i Solsystemet til Mars.

»Gateway vil være en kritisk platform for udvikling af teknologi og kapacitet til at understøtte udforskningen af ​​Månen og Mars i de kommende år,« oplyser NASA.

Ud over rumstationen Gateway planlægger NASA også at bygge en mere permanent og bemandet base på selve Månen som en del af Artemis-programmet. Indtil videre er der ikke fastsat endelige årstal for, hvornår månebasen og Gateway vil være i luften.

I første omgang skal den ubemandede Artemis I-mission klare skærene på sin månerejse. NASA begynder sin live-udsendelse om opsendelsen fra klokken 12.30 mandag 29.august.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk